Hvor er det et fantastisk land, vi lever i.

Det er så nemt at brokke sig, især over de små ting, for dem kan vi overskue.

Vi har medborgere, som har en helt anden dagsorden.

»Min far havde 500 oliventræer, og vi havde det alle så godt. Vi var en ganske almindelig familie. Mine tre søskende og jeg og alle vores børn. Alle arbejdede og levede et trygt og dejligt liv.«

»Pludselig kom der nogle mænd, der bagbandt mine gamle forældre og overtog mine forældres ejendom. Tre søskende bor i dag i Tyskland, jeg bor i Danmark. Den sidste bror er blevet i Syrien for at passe på vores gamle forældre.«

Tænk at blive rykket op med rode. At flygte med det tøj, man gik og stod i, og intet andet.

Fire år i et naboland i en flygtningelejr og derefter Danmark.

Nu lever familien fra hånden og i munden.

Mandens tidligere arbejde som specialarbejder gennem 12 år kan desværre ikke godkendes, for han mangler (sjovt nok) et certifikat. Ærgerligt, han glemte det, da han måtte flygte over hals og hoved med sine tre børn.

Konen går på sprogskole og taler pænt dansk. Og vil så gerne arbejde fast et sted.

Børnene taler dansk.

Her i landet går det heldigvis anderledes for ganske almindelige familier.

Vi kan bruge uger og måneder på at diskutere, om man må sige 'han' eller 'hun' eller ingen af delene.

Vi kan se bilister, der fotograferer sig selv med 160 km i timen til fare for andre og sig selv.

Herligt med lidt fare i den triste hverdag.

Vi må sgu da have lov til lidt spænding?

Det er også spændende at se, om Tulle siger undskyld på DF's landsmøde, om det var forkert af Mette Frederiksen, at hun gav deres medieperson Arne (ham med den tidligere pensionsalder) et kram på Socialdemokratiets kongres. Hvem der bliver næstformand i Venstre.

Vi ser 'Landmand søger kærlighed', ulideligt spændende! Hvilken af de tre-fire kvinder, der stiller sig til rådighed for åben skærm, vil han vælge, eller vrager han dem alle?

Hvordan går det med parrene, der bliver 'Gift ved første blik'? Vi kan ikke vente! Det er da modigt at stille op til en konkurrence, hvor man sætter alt, som ægteskabet ellers har af værdier, over styr.

Spænding til sidste og fra første sekund. For åben skærm.

Og jeg tør slet ikke tænke på 'Vild med dans' eller 'X Factor' eller 'Danmark har talent'. Måske burde man sygemelde sig, mens hele dette står på. Sådan bare, fordi spændingen er for nervepirrende.

Vi ser helst 'Nak og æd' hjemme hos os. Det er ovenikøbet blevet rykket fra DR 2 til den store kanal, DR 1.

DE er så herligt ukorrekte. De to, kokken og jægeren, laver mad med sorte negle. De bander og svovler. De ryger og drikker bajere mellem jagterne.

Det burde vel stoppes?

Det er i hvert fald spændende, hvor længe de kan undgå veganernes skarpe blik og får sat en stopper for al deres uvæsen. Det er på høje tid, at der bliver grebet ind, i disse korrekte tider, eller hva'?

Vores familie fra Syrien måtte selvsagt flygte fra alle deres ejendele. Til gengæld slipper de for at stille op i en af de utallige udsendelser, hvor man håber og tror, at gamle ting kan indbringe en formue. Skuffelserne hos deltagerne er i hvert fald til at tage og føle på, for det meste. Og det er godt tv.

Alle disse fantastiske, spændende begivenheder er forbeholdt os, der ikke har større udfordringer.

Så 'Danmark er et dejligt land', som Shubberne sang. Det er i hvert fald, hvad vi synes, og det er det jo. Trods alle vores alvorlige problemer og ulidelige spændinger i det daglige.

De andre… tjah, de kan jo bare smutte hjem til deres udbombede byer, til ingenting.