For cirka 100 år siden i det gamle Berlin var der en livlig handel med grøntsager.

Folk kom ind til byen for at sælge deres varer, heriblandt deres agurker. Men midt på sommeren - når folk i byen var på ferie - var der dårlig afsætning for de friske agurker, og derfor fandt man på at sylte dem, så de kunne holde sig længere.

Således opstod ordet agurketid. Et ord, vi også kender fra medierne.

Agurketid er et tidspunkt, hvor der ikke sker noget vigtigt, og der ikke er rigtigt gang i omsætningen for de rigtige historier, men hvor man i stedet beskæftiger sig med gammelt stof, genudsendelser og småsladder.

Det mærkes tydeligt, at vi nu er nået til årets agurketid. For det er da stadig for galt, at en nyudnævnt dansk minister, Mogens Jensen, der jo ikke havde en anelse om, at han skulle være minister efter valget, tager på ferie, når der er et 'vigtigt ministermøde' i Bruxelles.

Jeg ved ikke, hvor vigtigt mødet var, men jeg ved, at Danmark aldrig lader et møde gå, uden at der er en repræsentant. Vi har meget, meget dygtige embedsmænd, der deltager, hvis ministeren selv bliver forhindret.

Nu skal søde Mogens Jensen så kaldes Barolo-Jensen, fordi han sammen med sin familie tager på ferie i Italien. Kæmpe, kæmpe sensation … eller hvad? Der skal tilmed vises et billede fra en eller anden gammel reception for at understrege, at manden står med et glas i hånden.

Breaking news? Nej, det er ævl og pjat, men nu er det jo altså agurketid.

Jeg har spurgt flere kloge folk om, hvad danskerne taler om lige nu. Svarene er tøvende. Måske noget Tour de France. Her er jeg på hjemmebane. Vi elsker Touren derhjemme og ser gerne med hver eftermiddag. Også her kan man få 'vigtige' oplysninger.

Chris Anker Sørensen, en kyndig og dygtig kommentator på TV2, fortæller om et bestemt hold, at 'de har glemt at få benene med i dag' … ja, så er det sgu op ad bakke, bjerge eller ej.

Så er der alle genudsendelserne af krimier, af dokumentarer og af reklamer.

Men det er dog vejret, som er topscoreren. Her kører vi på den helt store klinge. Vi har indtil nu set den danske sommer på bedste måde. Byger, der kommer og går.

Det kan vejrprofeterne få meget ud af. For alt er muligt og dermed også uforudsigeligt. Men noget er dog forudsigeligt. Vejrprofeten spår, at det bliver 23 grader, men som han siger: 'Når solen går ned, kan det godt blive køligere'. Hold kæft, det er dristigt. Skulle det virkelig ske?

Nå, men sker der så ikke noget ude i verden? Jo, der sker sådan set lige så meget, som der plejer, men medierne mener ikke, at vi gider høre om det, og måske er det rigtigt. Jeg husker fra min tid som generalsekretær i Red Barnet, da en helt rædselsfuld sultekatastrofe truede på Afrikas Horn. Millioner af mennesker i Somalia, Etiopien og Kenya, heriblandt mange børn, var involverede i katastrofen.

Vi prøvede sommeren igennem at råbe og skrige medierne op, men fik overalt det samme svar: 'Det gider danskerne ikke høre om i deres sommerferie.' Tusinder af liv kunne være reddet, men agurketid er agurketid. Sådan er det bare. Så vi hygger os med genudsendelser, vejrudsigter, gamle reklamer, sladderhistorier og lidt sport.

Så er det sommer, og når man så skal skrive en blog her i B.T., skal den selvfølgelig heller ikke handle om noget som helst. Det være sig hermed gjort.