Alt for mange oplever det.
At det allerede om morgenen gør ondt i kroppen. At morgenkaffen skal bruges til at skylle gigtpiller eller panodiler ned. Så man kan klare dagen på arbejdet.
Faktisk tager næsten halvdelen af alle 3F’ere smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen. Og der er flere end før, der har et hårdt arbejdsmiljø.
Det hele skal gå stærkere. Men nogle gange kan kroppen ikke følge med.
Det er dybt uretfærdigt, og det er noget, der bekymrer mig
Det er et problem, der står til at blive værre fremover, for pensionsalderen stiger, og efterlønnen er de facto afskaffet.
Det er dybt uretfærdigt, og det er noget, der bekymrer mig.
Vores arbejdsliv er dybt forskelligt. Og vores kroppe er forskellige.
Nogle har et arbejdsliv, hvor man godt kan holde til at blive et par år ekstra. Men der er også mange, der har hårde og nedslidende job, hvor det allerede i dag er svært at holde til pensionsalderen.
Vi bliver nødt til at kigge os selv i øjnene og indrømme, at det ikke er godt nok
Jeg har venner og bekendte, som bekymrer sig om, hvorvidt de kan holde frem til pensionsalderen allerede nu, hvor vi kun er i 40-årsalderen. Hvor knæene allerede gør ondt eller fingrene er begyndt at blive stive.
Det er som om, der er for mange herinde på Christiansborg, der har glemt det. At en meget stor del af befolkningen har hårdt, fysisk arbejde. At mange oplever, at kroppen siger fra.
For hverken herinde bag murene eller i medierne fylder nedslidningen nok. Selvom social dumping og effektiviseringer presser arbejdsmiljøet og gør, der skal arbejdes hårdere, hurtigere og længere.
Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. Vi bliver nødt til at kigge os selv i øjnene og indrømme, at det ikke er godt nok. At folk skal leve med frygten for, hvornår kroppen siger stop. At det er et kapløb mod tiden at prøve at nå til pensionsalderen, inden man er slidt ned. At folk skal leve med angsten for, hvad der sker, hvis man ikke klarer det. At folk, der har arbejdet hårdt fra de var ganske unge skal stå med hatten i hånden og bede om en førtidspension, fordi man ikke fik lov til at gå fra i tide.
Dels er det ydmygende, og dels er skaden jo allerede sket. Folk skal jo have lov til at trække sig tilbage, inden de bliver nedslidte. Så de også kan få en værdig alderdom.
Jeg har ikke alle løsninger. Det er svært at skrue et retfærdigt system sammen. Og det er dyrt. Som bare pokker – for at sige det lige ud. Men første skridt er at erkende, at den er helt gal på det her område. Her har de borgerlige, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre strammet skruen for meget, da de afskaffede efterlønnen, og det har store menneskelige konsekvenser.
Man skal ikke tage piller om morgenen for at kunne holde til sit arbejde. Og man skal have ret til at trække sig værdigt fra arbejdsmarkedet på fællesskabets regning, når man – til gavn for fællesskabet - har knoklet et langt liv.