Hver gang, jeg siger, at nedslidte skal have ret til at gå tidligere på pension, bliver jeg mødt med det samme argument: At nedslidte jo kan få førtidspension.

Undskyld mig, har I prøvet at kigge ud i virkeligheden bare et øjeblik? Man skal være rigtig, rigtig syg for at få en pension.

Det er noget, man først får, når man er så syg, at man stort set ikke kan noget længere.

Du vil blive grint ud oppe på kommunen, hvis du søger om førtidspension, fordi du har ondt i knæ og ryg.

Skulle man så ikke gøre det lettere at få seniorførtidspension?

Jo, det kan vi da godt se på - også. Men det vil bare ikke være en værdig løsning for de nedslidte. For helt ærligt: Hvor mange af os har lyst til, at det skal være en medarbejder oppe på jobcenteret, der bestemmer, om vi må gå på pension?

At man efter at have passet sit arbejde og forsørget sin familie i årtier skal gå op på kommunen med hatten i hånden og bede om lov til at få en værdig tid som pensionist. Det ville jeg ikke selv have lyst til.

Så skal man stå der, mens der sidder en sagsbehandler bag skrivebordet og vurderer, om det nu også er så slemt med dine knæ.

Og om du mon ikke ville have godt af et eller andet afklaringsforløb. Eller om du nu også er helt afklaret, og om ikke man skal lave nogle flere test og prøver for at finde ud af, om du i virkeligheden kan tage en tørn mere.

Det bliver et nej tak herfra!

Jeg synes, at der er nogen, der skal have ret til at gå tidligere på pension end andre. Fordi de har været på arbejdsmarkedet fra de var ganske unge. Og fordi de har været i nedslidende job.

Det skal ikke være noget, de skal screenes eller visiteres til. Det skal ikke være en form for velgørenhed, man allernådigst bliver tildelt af en sagsbehandler. Det skal være en ret. Fordi man i årevis har gjort sin pligt på arbejdsmarkedet.