Det er hjerteskærende at se børn i den situation

Der bliver flere og flere fattige børn i Danmark under denne regering. Flere og flere børn, der ikke kan komme til fritidsaktiviteter eller få nye vinterstøvler, når det er koldt. Det er en skændsel!

Det er hamrende uretfærdigt, og det er ikke Danmark værdigt. Alle børn fortjener beskyttelse mod fattigdommens afsavn.

De fortjener beskyttelse imod altid at være dem, der ikke har lavet noget i ferierne. De fortjener beskyttelse mod, at forældrenes situation går ud over dem.

Derfor kommer vi til at kæmpe benhårdt mod børnefattigdom, hvis vi vinder valget. Det er det, socialdemokrater gør. Det har socialdemokratiske regeringer gjort i 100 år, og det kommer vi også til den her gang.

Da vi havde regeringsmagten sidst, lykkedes det i al ubeskedenhed at knække børnefattigdomskurven. Dette tilmed midt i en krisetid, hvor andre og andet måtte holde for.

Vi vil ikke bare rulle kontanthjælpsloftet tilbage. Vi vil afskaffe det og indføre et helt nyt ydelsessystem. Der er nemlig to problemer med det gamle system, som jo ville træde i stedet, hvis loftet bare rulles tilbage.

For eksempel tager det gamle system ikke højde for, at der er stor forskel på huslejen afhængigt af, hvor man bor. Så hvis vi bare genindfører den gamle kontanthjælp, vil børn af kontanthjælpsmodtagere i byerne stadig opleve fattigdom. Fordi de høje huslejer gør så stort et indhug. Eller kontanthjælpsmodtagerne vil samle sig i de dele af landet, hvor boligerne er billigere. Det kan ingen have en interesse i.

Det andet problem er gæld. Alt for mange fattige er fattige på grund af en kviklånsgældsfælde. Det vil vi også gøre noget ved.

Derfor har vi foreslået at lave en ydelseskommission. Og ja, jeg ved godt, at det lyder som politikersnak.

Og det ville helt sikkert være lettere og mere populært bare at sige, at vi vil genindføre det gamle system.

Det ville bare ikke løse det problem, der er så hjerteskærende: at for mange børn oplever økonomiske afsavn. At de oplever ikke at have de samme muligheder som andre børn. At det præger dem resten af livet.

Det kan jeg ikke acceptere, at børn skal udsættes for. Så vil jeg hellere leve med, at vi ikke kan sige det lette, det smarte og det populære. Vi skal hellere gøre det kedeligt, grundigt og rigtigt.