Det skriger i os alle sammen for at kunne vende tilbage til vores gamle liv. Arbejde, fritid, fest, familie, venner, kys, kram og rejser.

I ugens løb annoncerede præsident Trump nærmest håndtrykkets afskaffelse, og i '21 Søndag' sagde statsministeren, at vi 'kommer til at lægge store dele af vores almindelige liv om - vi kommer ikke til at vende tilbage til det Danmark, som det var før'.

Jeg vælger optimistisk at tro på, at ingen af dem får ret.

Jeg tror på videnskab, teknologi og menneskelig opfindsomhed. Siden vi kravlede ned fra træerne, har vi udviklet stadig bedre rammevilkår for menneskelivets udfoldelse.

Det kommer vi til at gøre igen. Men det kommer til at tage tid og koster en formue at nå derhen. Hvor længe og hvor meget afhænger bl.a. af strategien for genåbningen af Danmark.

'Undskyld, at jeg bryder borgfreden, men jeg er bare ikke sikker på, at vi forfølger den rigtige strategi. Men (..) jeg forbeholder mig retten at skifte holdning, når jeg ser de sundhedsfaglige indstillinger og de bagvedliggende matematiske beregninger,' skrev jeg her på pladsen tirsdag.

Inden jeg satte mig til tasterne, havde jeg stillet et såkaldt §20-spørgsmål til statsministeren for at få offentligt indblik i dem, og det fik vi så - et døgns tid efter statsministerens pressemøde.

Tak for det. Det skaber klarhed. Så nu er jeg ikke i tvivl længere: Vi følger en socialdemokratisk strategi. Om den er rigtig, afhænger jo af øjnene, der ser. I mine øjne er den forkert!

Måske er det i situationer som denne, at den tynde, ideologiske skillelinje, der trods alt stadig findes i det konsensus-Danmark, jeg ellers altid selv anpriser, viser sig: Vi skal genåbne samfundet, lyder opgaven - og hvad tænker man så intuitivt først på: den offentlige eller den private sektor? Børnehaven eller barberen?

Børnehaven, tænker nogen, for ellers kan barberen jo ikke komme på arbejde.

Barberen, tænker andre, for ellers har vi jo ikke råd til at drive børnehaven.

Tankevækkende er det i hvert fald, at alle de scenarier for genåbning, som regeringen har bedt om en sundhedsfaglig vurdering af, tager afsæt i, at børnene skal i pasning og (nogle af) børnene i skole. Og er der så sundhedsfagligt belæg for mere?

Man kunne jo også have vendt det om: Virksomhederne skal kunne åbne forsigtigt, og hvordan og hvor meget kan vi så sundhedsfagligt derudover åbne på børne- og skoleområdet?

Det er jo et rent politisk valg. Og det er det også, om man overforsigtigt vil tage livrem og seler på i forhold til de faglige vurderinger eller omvendt have så meget tillid til den enkelte dansker, at man tør bevæge sig ind i et mellemscenarie, hvor man ikke skubber en forsigtig genåbning af de liberale erhverv ud til tidligst 11. maj.

Regeringen har valgt livrem og seler. Personligt synes jeg, at en af delene ville række, så f.eks. frisører og restauranter kunne genåbne nu under iagttagelse af skærpede afstands- og hygiejnekrav. Men det er så Socialdemokratiets valg.

Lad os så håbe, at de også finder livrem og seler frem, når der nu skal tages de helt store spenderbukser på, for de skal være i en XXXL-model med ekstra dybe lommer. Ellers vil virksomheder en bloc gå ned og titusindvis af arbejdspladser tabes.

Det er fint, at små og mellemstore virksomheder midlertidigt kan få deres indbetalte moms-penge tilbage, men det rækker som en snebold et vist sted.

Der skal meget mere til: Væk med grænsen på de 60 mio. kr. i tabsstøtte.

Om lidt slår en række større virksomheder hovedet mod støtteloftet og bliver sendt til evig tælling.

Væk med formalisme, kig i stedet på realiteten. Boghandleren i Rødovre Centrum er tvangslukket og kan i princippet få sine faste udgifter dækket 100 procent. Men så alligevel ikke, for han driver også en boghandel i Roskilde, som gerne må holde åben, fordi den ikke ligger i et center.

Det duer ikke. Kig på P-nr. og ikke CVR-nr.

Væk med kravet om, at ansatte på lønkompensation slet ikke må arbejde. Selvom der ingen indtægt er, kan der være brug for at gøre sig klar til fremtiden.

Og forlæng så hjælpepakkerne i tre måneder.

Men vigtigt af alt: Hvad er planen efter den 11. maj? Giv os en plan med håb – og lav den med ét pejlemærke: Hvad giver mest økonomisk vækst!