Jeg har på denne plads rost statsministeren for at handle kontant og hurtigt, da covid-19-krisens alvor endelig gik op for de danske sundhedsmyndigheder.

Danmark blev resolut lukket ned, og danskerne har meget flot taget 'sammen-hver-for-sig' til sig i en grad, så influenza, der er i 2017/18 kostede 1.644 danskere livet, nærmest er forsvundet ud af sygdomsbilledet.

AF SAMME GRUND spredes covid-19 langsommere end frygtet. Og aktuelt i et tempo, så vores sundhedsvæsen ikke er presset på sin fulde kapacitet. 504 patienter er i skrivende stund indlagt med covid-19, til gengæld er foreløbig 11.000 planlagte operationer aflyst.

De psykiatriske afdelinger står halvtomme og lægerne i almen praksis har efterspurgt andre patienttyper. Jeg er er desværre slet ikke i tvivl om, at en masse hjerte- og kræftpatienter netop nu flyver langt under radaren med risiko for, at deres sygdom ikke opdages i tide.

Det kommer til at koste liv.

HVER DAG DØR 43 danskere af kræft. 179 er døde med covid-19. I samme periode er mere end 1.000 danskere formentlig døde af kræft.

SÅ UNDSKYLD MIG, hvis jeg er for åbenmundet: Det begynder at flimre. Hvad er egentlig strategien? Skal vi opretholde isolation og stilstand, indtil en vaccine er opfundet, eller styrer vi efter flokimmunitet?

JEG KAN IKKE VÆRE den eneste, der efterspørger klar besked.

LØRDAG SAGDE DEN SVENSKE statsminister, Stefan Löfven, (han er også en god socialdemokrat) til Dagens Nyheter, at »vi regner med, at tusinder vil dø. Vi kan lige så godt forberede os på det«.

I Danmark sidder man som almindelig tv-seer efter statsministerens besøg i '21 Søndag' på DR tilbage med et indtryk af, at vi åbenbart har fundet en anden vej, hvor man kan undgå det i Danmark.

SOM JEG SKREV I B.T. den 26. marts er det 'at gøre alt for at redde en dansker det, helte-stof er gjort af, men at risikere et menneskeliv for at redde Danmark, kræver i tilgift en stålsathed og pragmatisme, man ikke kan forlange, at noget menneske skal stå alene med.

Men på et tidspunkt skal der løbes en kalkuleret risiko for, at Danmark ikke forbliver lukket, indtil en vaccine er opfundet. Ellers bliver prisen simpelthen for høj'.

JEG HAR FOR LÆNGST passeret det punkt i mit liv, hvor jeg har brug for at bestå popularitetsmålingerne.

Derfor tør jeg godt rejse spørgsmålet: Hvad er egentlig strategien for at bringe Danmark gennem corona-krisen?

MON IKKE DANSKERNE er modne nok til at få det fortalt ligeud.

HVIS DET ER FLOK-IMMUNITET, som ifølge eksperterne betyder, at omkring 50-60 procent af befolkningen skal smittes, handler det jo om – undskyld kynismen – at lade sygdommen sprede sig i et tempo, hvor kapaciteten i sundhedsvæsenet lige præcis kan følge med. Går det for stærkt, bryder sundhedsvæsenet sammen, og folk, der kunne være reddet, kommer til at dø.

Går det for langsomt, trækker vi pinen unødigt ud, og prisen bliver ekstrem høj. Og det uanset om man måler den i menneskelige afsavn eller tørre tal. Det sidste bliver tit lagt for had, men kom venligst i hu, at selv tørre tal ikke er – tørre. Et unødvendigt stort tilbageslag i økonomien handler også om liv og død: F.eks. dårligere kræftbehandling, end vi ellers kunne give, eller massearbejdsløshed, der skaber menneskelige tragedier.

LIGE NU EFTERLADES VI med indtrykket af, at en bundsolid offentlig økonomi kan holde hånden under det hele. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at skiftende regeringers reformer, som mange ellers har lagt for had, nu fremhæves som en styrke.

Men også det har sin grænse. Når man fører fastkurspolitik uden for euroen, rammer vi på et tidspunkt også en lånegrænse, hvis renterne skal holdes i ro. Så, ja, hjælpepakker er godt.

Og vi skal have flere af dem. Om en uge – den 13. april – udløber den første til rejsebranchen. Den skal klart forlænges, for på det tidspunkt er verden stadig lukket. Og loftet på 60 millioner pr. virksomhed skal sprænges – nu!

Ellers går en række store danske virksomheder simpelthen rabundus lige om lidt.

Men det er alt sammen symptombehandling. Vi har brug for en genåbning af Danmark, der går lige til kapacitetsgrænsen for vores sundhedsvæsen. Ikke over – ikke under. Så smitten kan sprede sig i et tempo, hvor vi opbygger flokimmunitet uden at have smadret vores økonomi.

Hvis det da er det, der er strategien. Sig det højt, hvis det er sådan. Ellers må statsministeren forklare noget andet.

I et åbent demokrati har vi krav på at kende sandheden.