Hårdt ramt: Løn: 0,00 kroner!

I denne uge sendte jeg og en skare af repræsentanter fra dansk kulturliv en musikvideo ud på de sociale medier under overskriften #KulturenByggerBro.

Den var tænkt som en hilsen til Danmark og danskerne om, at 'vi lever – også på den anden side af coronakrisen'. Videoen gik viralt og vækkede en masse følelser, og vi har fået fantastiske tilkendegivelser på den baggrund.

Hvad videoen ikke fortæller, og hvad de færreste ved, er, hvordan vi scenekunstnere så lever i denne tid.

De, der stod på scenen den 11. marts, glemmer det næppe nogensinde. For de fleste var det en traumatisk oplevelse, hvor man stod over for et intetanende publikum med en viden om, at det formentlig var sidste gang i meget lang tid, man fik lov at have dette fællesskab: kunstner og publikum sammen.

For rigtig mange kunstnere betød denne nedlukning, at al løn forsvandt. Vi er få, der har været så heldige at blive lovet løn indtil maj. Stort set ingen i underholdningsbranchen kan se frem til en sidste lønseddel til den 1. Nej, sidste løn var den 11. marts. Derefter kun aflysninger.

De fleste bookere har kæmpet for at rykke rundt på datoer, så jobs, der lå i marts, april og maj, kunne lægges i efteråret. Jeg har hørt rygter om et populært dansk band, der nu har 93 job i oktober-december. Det giver sig selv, at der ikke er plads til alle band i efteråret, og de fleste spillesteder har lukket deres kalender både 2021 og 2022. Så altså 0,00 kroner fra nu af og til 2023 – eller?

Nåh ja, så er der jo de aftaler, som man allerede havde i kalenderen i efteråret. Underskrevne kontrakter. De må da gælde endnu!? Og ja, det gør de på papiret. Men nu er folk blevet bange, og alle vil aflyse alt. For vi kan ikke få at vide af statsministeren, hvad 'en stor forsamling' er.

Jeg er i min gode ret til at sige til kunderne, at de er forpligtet til at betale, hvis aflysningen ikke hører ind under force majeure perioden. Jeg kan påpege, at vi jo endnu ikke ved, om det går ind under begrebet 'stor forsamling'.

Men når jeg lægger op til, at vi flytter arrangementet i stedet for at aflyse, så møder jeg desværre en del uvilje. Hvad nytter det så, at min fagforening bakker mig op? At jeg har retten på min side?

Teatrene, dem der overlever dette, sælger ikke længere billetter. Om så Danmark er nok så åbent til september, så sælges der 0 billetter. Tværtimod oplever de fleste lige nu, at folk vil have penge tilbage for de billetter, de har købt på forhånd, for de tør ikke gå i teatret mere.

Sommerrevyerne, som er privatejet af mennesker, der har sat opsagt deres pension for at få råd til at drive dem… Ja, de står nu og kigger direkte ind i konkurs. At åbne nu ville være helt umuligt. Deres publikum er primært den ældre del af befolkningen, og de vil ikke være i forsamlinger, og hvad skulle man i øvrigt også skrive revytekster om?

En tåbe sagde til mig: 'Nåh, men vi kan da sagtens vente til næste år med at se revy!' Ja, goddaw mand, økseskaft. Hvis de findes!

Aldrig i historien har vi oplevet, at kunst og kultur blev aflivet på denne måde. At det, der skulle give os glæde og håb i en vanskelig tid med krig, hungersnød, fattigdom, pest eller kolera, at det blev taget væk fra os.

Er folk klar over, hvilken betydning det får på lang sigt? For os, der arbejder med det til daglig, betyder det en total udradering. Hvis Danmark lukker op nu, kommer vi tidligst i gang igen til foråret 2021. Tidligst. Og indtil da skal vi argumentere for, hvorfor vi overhovedet skal have penge, når folk aflyser til højre og venstre.

Jeg fik en opringning fra et firma, der ville have mig til at lave online underholdning for dem. Gratis. Jeg havde jo alligevel ikke andet at se til. Really?? Ville du også bede din frisør om at klippe dig gratis, fordi hun ikke må have åbent i forretningen?

Kulturen overlever. Men det kræver, at folk forstår, hvorfor vi kæmper. Indtil videre bliver vi ikke engang forstået af vores regering.