Tre gange på 20 år er verden blevet ramt af en ny eksotisk virus med oprindelse i Kina.

Først var det sars, der hovedsageligt florerede i Sydøstasien. Så kom H5N1 (fugleinfluenza), hvis udbredelse nåede halvdelen af kloden. Og nu har vi så fået covid-19 med et globalt smittetal, som i skrivende stund har passeret 2.500.000 – og fortsat er voksende.

Dette nævner jeg ikke for at udstille Kina. Jeg nævner det faktisk for at udstille Vesten. For efter sars-udbruddet i 2003 i den sydlige Guangdong-provins indførte den kinesiske regering faktisk et forbud mod de markeder med vilde dyr, som er en skændsel for al dyrevelfærd og en rædsel for alle sundhedshensyn. Den kinesiske regering handlede, og markederne blev lukket.

Så vidt så godt, skulle man altså mene. Men allerede august samme år ophævede man forbuddet. Og det rejser spørgsmålet: Hvorfor gjorde Vesten ikke indsigelser?

De seneste 17 år har Kina udviklet sig fra et tilbagestående udviklingsland til verdens næststørste økonomi. Det er sket med en hastighed, der har forandret den internationale økonomi- og magtsituation. Flere vestlige lande føler sig derfor presset af den aggressive stormagt, der vedholdende forsøger at gøre sin indflydelse gældende i stadig større dele af verden.

Ifølge en optælling fra Bloomberg har Kina siden 2010 brugt mindst 2.000 milliarder kroner på europæiske investeringer og opkøb – fra robotfabrikanter og vindmølleparker til bilmærker og dækproducenter.

I de fleste lande er Kina dermed alene i kraft af sin handelspolitik blevet en magtfaktor, som man tøver med at lægge sig ud med. Og det skaber et alvorligt dilemma: For når Kina bryder indgåede aftaler i den internationale handelsorganisation WTO og kompromitterer grundlæggende vestlige principper som demokrati og ytringsfrihed, hvorfor tør end ikke EU's 27 medlemslande gå sammen i en fælles modvægt til Kina?

Svaret er, at der er brug for en ny musketered.

Ligesom vi i Nato har givet hinanden håndslag på at stå skulder ved skulder, hvis vi bliver angrebet, så bør vi gøre det samme i WTO over for Kina. Alle demokratiske WTO-lande bør efter Nato-forbillede indgå en musketered, hvor en sanktion eller anden reaktion fra Kina imod ét land ses som et angreb på alle lande i musketereden

Det vil give selv mindre lande styrke til at stå imod Kina, når det er sagligt og ordentligt.

Og der er rigeligt at stå imod. Når Kina krænker både vore og andres grundlæggende rettigheder, stjæler vores virksomheders ophavsrettigheder eller truer med konsekvenser, fordi vi har en holdning til, hvad der foregår rundt om i verden.

Kinas kommunistdiktatur er i dag i kraft af sin brutalitet og økonomiske styrke hævet over kritik. Og det kan vi ikke leve med. Hverken moralsk eller i lyset af covid-19.

Danmark bør derfor sætte sig forrest og kræve, at der laves en aftale med USA og Canada (og gerne flere) om en musketered, der gensidigt kan styrke den frie verdens mulighed for at stå op imod Kina.

Vi har hverken økonomisk eller sundhedsmæssigt råd til at vente på den fjerde virus.