Urimeligt: Hun får udbetalt sølle 13.700 kroner

Hvorfor er de 'samfundskritiske funktioner' også de dårligst betalte?

Politikere og mange andre har sendt oceaner af tak og anerkendelse til sundhedspersonalet, de ansatte i ældreplejen og alle de andre i frontlinjen.

Men tak og anerkendelse kan ikke gøre det. De fortjener flere kollegaer, bedre arbejdsforhold og mere i løn. Og det gør mange andre i de mest udsatte job også.

Under coronakrisen er det blevet tydeligt, at rigtig mange mennesker i vores samfund ikke får som fortjent. Den løn, de får, afspejler ikke nødvendigvis den værdi, deres arbejde har. Mange af dem, der arbejder i de dårligst betalte og de mest nedslidende job med de ringeste arbejdsforhold og vagter på skæve tidspunkter, er også dem, der er allermest i risiko.

De bliver kaldt de 'samfundskritiske funktioner,' men det kan man ikke se på deres lønseddel. Det er ikke rimeligt.

For et par dage siden fik jeg en mail fra Trille, der arbejder som sygeplejerske. Hun er alenemor og afleverer sit barn kl. 6.15 de fleste morgener, så hun kan komme på arbejde. Og redde liv. Trille skrev, at efter en måned, hvor hun har knoklet med at hjælpe covid-19-patienter, får hun udbetalt sølle 13.700 kroner.

En anden sygeplejerske sendte mig sin lønseddel med ordene: 'Det var en hård måned med rigtig mange aften- og nattevagter.' Der var gået 19.070 kr. ind på hendes konto.

Det er, hvad vi betaler de mennesker, som hver dag går på arbejde og risikerer eget helbred for at hjælpe andre. Det kan vi ikke være bekendt.

Som om det ikke var galt nok, er Trille og alle de andre ansatte i vores sundhedsvæsen år efter år blevet mødt med nedskæringer og et krav om at løbe hurtigere. Det gælder også alle de ansatte i ældreplejen, der drager omsorg og beskytter vores ældre og sårbare grupper.

Og pædagogerne og lærerne, som lige nu står med en endnu større opgave, end de plejer. Tak har de ikke engang fået meget af. Men de har fået flere opgaver og færre kollegaer.

Også mange af hverdagens helte i den private sektor er ekstra udsatte, men får nogle af de ringeste lønninger. Kassemedarbejderne, der har udsat sig selv for smittefare hver eneste dag, så vi andre kunne få mad på bordet.

Rengøringsmedarbejderen, der redder liv med sit arbejde. Buschaufføren og lagerarbejderen. Deres arbejde er i forvejen nedslidende og dårligt betalt, og nu er de også blandt dem, der er mest udsatte for smittefare.

Jeg synes ikke, det er nok, at vi siger dem tak. Jeg synes, at de har fortjent en større del af den værdi, de skaber.

For de sidste 20-30 år er uligheden kun steget. De højeste lønninger stiger mere end de laveste. Direktørerne får bonusser og gyldne håndtryk. Der er delt skatterabatter ud for milliarder, men de er primært gået til toppen.

Imens er pensionsalderen gået op, dagpengene er gået ned, og velfærden er forringet.

Coronakrisen udstiller, hvor urimeligt det er.