Jeg troede egentlig, 2019 ville blive et mere samlende år, men på det personlige plan blev alle tre ben på livsskamlen sparket fra hinanden: Radio24syv lukkede – til vores politikeres store jubel.

Jeg tror, Kim Christiansen og Pia Adelsten havde en helt vidunderlig nat 31. oktober, ligesom Socialdemokraternes hænder må have været hudløse af gnækkende vridning.

Jeg blev skilt, og jeg flyttede. Sådan kommer hændelser ofte i bunker.

Henrik Sass havde heller ikke det fede år. Han blev hængt ud som narkovrag af satireprogrammet 'Den korte radioavis' og som pjækkerøv af Ekstra Bladet, men påråbte sig depression i en sådan grad, at det krævede daglige psykologtimer og en sygemelding.

Gudskelov blev han rask, ligesom en ministerpost kunne blive en realitet, men da den skulle have navn på, blev han syg igen.

Det var nok meget belejligt for S, der nu har forskanset sig i toppen med hele to statsministre. Tillykke, Mette Frederiksen. Og særligt stort til Martin Rossen, der i sin usædvanlige position ikke er juridisk ansvarlig.

På den måde kan S infiltrere demokratiet med helt nye og særegne konstruktioner, der sikrer magt. Smart.

Lars Løkke trak sig som formand for Venstre i 11. time. Det var ellers lige ved at blive pinagtigt at overvære – ikke mindst da Kristian Jensen blev konstitueret formand.

Men hvad fanden. Kristian var forelsket og ville alligevel allerhelst fra Jylland og hjem til Pernille med Volbeat i ørerne og har siden beskrevet det politisk ikke særligt skønne forløb som en springgymnastikopvisning.

Den opvisning lader vi Pernille nyde i ro og mag fra sofaen i det københavnske.

16-årige Greta Thunberg fik sit store gennembrud på klimascenen. Jeg er med på, at vi skal til at passe på kloden, men fuck, hvor er jeg træt af at idolisere børn som kæmpe orakler.

Det er jo decideret sindssygt, hvis magthaverne ikke kan forstå en videnskabsmand, men soler sig i et vredt barn. Men det er vel nemmere end reel handling.



Jeppe Kofod blev minister. Der var også noget med en ung pige – på kun 15 år – men pyt nu med det. Så længe der var tvivl om hans rolle over for den unge pige, var det måske ikke helt ulovligt – bare klamt. Og det er der jo så mange, der er.

Danmarks svar på Jude Law, Bubber, tog et par ugers overskrifter, da han fik gjort ungernes barnepige gravid. Det er der jo intet ulovligt i, men hans kone, 'Ibsen', blev ikke glad, og Bubber skulle finde sig et nyt sted at bo.

Jeg håber oprigtigt, at hans 2020 bliver nemmere end de sidste måneder i 2019, men vi med små børn ved, hvor hårdt den slags kan være. Og hvis man har fulgt en lille smule med i 'De unge mødre', så ved vi alle, at de har lidt mere energi end os gamle forældre. Kram og held og lykke.

På den royale kant så vi endelig en prins tage en reel kritik til sig. Jetsetprinsen, i folkemunde nr. 2, havde måske for mange dummesager helt tilbage fra salget af folkegaven Schackenborg til apanageflytning til Frankrig, at han sadlede om til historiefortælling på DR K og en hyggestund på P4, hvor han insisterede på at blive tituleret 'du' og hilste sine skilsmissebørn glædelig jul.

Det var lige før, jeg begyndte at græde. Der skal heller ikke meget til i øjeblikket.

Og prins Joachims mor, hun skulle have haft fint besøg af Donald Trump. Alt var klappet og klaret, men som dagene nærmede sig – og Mette Frederiksen nægtede at godtage et bud på Grønland som seriøs udenrigspolitik – blev verdens værste selftanner så fornærmet, at han nægtede at svinge forbi vores lille land.

Hans kritikere jublede. Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad, og lur mig, om ikke han bliver genvalgt. Men så har vi da endnu mere at brokke os over, omend verdens undergang endnu lader vente på sig.

Notre Dame brændte. Det gjorde jorden også under Britta Nielsen, der blev anholdt i Sydafrika. Hvor længe hendes skuespiller/statist-advokat Nima Nabipour kan trække sagen, tør jeg ikke gætte på.



Enhedslistens siddende borgmester i den københavnske Teknik- og Miljøforvaltning, Ninna Hedeager Olsen, holdt en vild fest en forårsnat, der først endte næste eftermiddag og efterlod en voldtægtsanklage af den mere prekære slags.

Ninnas elsker havde nemlig haft sex med Ninnas lesbiske veninde, og efter et par dages debatteren blev de to kvinder enige om at bede Ninnas elsker melde sig selv for voldtægt – hvilket han gjorde og nægtede sig skyldig.

Vi venter stadig på landsrettens ord i 2020. Jeg er oprigtig spændt på den afgørelse.

Og så blev Skat pinligt afsløret i at forvride tal i eget favør. I stedet for at lægge sig fladt og undskylde til den del af befolkningen, der rent faktisk betaler skat, forsøgte man at pynte sig med pænere resultater af indsamlingen af de mange milliarder, man aktivt har hjulpet udenlandske svindlere med at få ud af landet. Fy for helvede.

Mere lykkeligt var det, at Robert Mugabe døde. Hej, hej. Og Jeffrey Epstein. Men det gjorde Lars Larsen, Ole Stephensen, Jane Aamund og Jesper Langberg også.

Det blev også et farvel til smukke Master Fatman, til den uendeligt søde Luke Perry, Kent Nikolaisen og Benedickte Balling. Puha, det var alt, alt for tidligt.

I den tunge ende takkede Karl Lagerfeld, Claus von Bülow og Herbert Pundik af.

Og jeg byder 2020 velkommen. Med nyt eventyr. Men gerne mere samlende…