Det var med hovedrysten, jeg i begyndelsen af ugen så optagelser af unge mennesker, der skød fyrværkeri af mod forbipasserende cyklister.

Raketter, som vi ved kan skamfere og invalidere dem, der bliver ramt. Hvad foregår der inde i hovedet på dem, der sender raketterne af sted? Svaret er formodentlig: ikke ret meget. Heldigvis fik en af de pågrebne en såkaldt straksdom på 60 dages ubetinget fængsel.

Det er jo andet og mere end drengestreger, der er tale om. Når den slags vanvittige handlinger begås på vore breddegrader, så handler det ikke om mangel på muligheder og lavt uddannelsesniveau. Det handler om mangel på respekt for det, vi har så kært: livet!

Handlingerne udføres af mennesker, som har så lidt at byde på selv, at de intet har at tabe. Mennesker, der er så afstumpede, at de ikke frygter at miste.

Jeg er bange for, det er prisen, vi betaler, for mange år med fred og ingen krig. Det lyder nok kynisk, men er det ikke sådan, det er? Vi bliver underligt syge i hovedet, når der ikke har været en rask lille krig på vores hjemegn. Vi tror, vi er usårlige. Vi bliver os selv nok og glemmer historien.

Vi så fyrværkeri-vanviddet i flere af de vestlige lande i år. Samme tendens. Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op med årsagen: den manglende respekt. Hvordan pokker får vi genskabt den? Men jeg synes, vi bør gøre noget ved problemet. Og løsningen er i og for sig ret simpel: Forbyd privat fyrværkeri!

Det kan fint overlades til hotellerne eller rådhusene eller nogle andre offentlige instanser eller professionelle, der kan sørge for, at tingene går ordentligt for sig. Tænk, hvor mange ulykker vi slipper for. Ganske vist havde vi i år rekordfå personskader, men så er der alle de andre ulykker med brand, ødelagte biler og tøj. Tænk også, hvor mange penge der kan spares i de danske husstande. Penge, som kunne gavne andre steder.

Sidst, men ikke mindst er der alt svineriet, som vi kan undgå. København ligner de fleste steder en slagmark, og selv flere dage efter nytårsaften er området omkring søerne stadig et søle af plastikdimser og pap fra det affyrede krudt.

Af samme grund var det en enorm glæde at læse om organisationen 'Muslimer for Fred,' der endnu en gang valgte at dukke op nytårsmorgen på Rådhuspladsen for at fjerne skrald. For ottende år i træk gik 40 mennesker og ryddede op efter nattens fyrværkeri. Sådan et tiltag kan kun indgyde stor respekt.

Tre nedslag fra ugen, der gik...

Jeg blev virkelig trist, da jeg så Donald Trump tale om vindmøller, der ifølge ham er de rene 'bird-killers' (fugledræbere, red). En ting er det, han får liret af foran en mængde mennesker, der – guderne må vide hvorfor – sidder og hujer og griner. Ikke ad Trump, men snarere med ham.

Men hvordan nogen republikaner eller konservativ for den sags skyld kan acceptere en præsident for en af verdens ledende nationer, der har et så ringe sprog, det er mig en gåde. Hvis man fjerner alle holdninger, så er alene hans ordvalg og sætningskonstruktioner så pattebarnsagtige, at det er tæt på at være det rene sludder. Godt nok trist.

Det var virkelig sjovt at se den måde, hvorpå Australien har valgt at sælge sig selv ind til de brexit-trætte briter. En musikvideo med Kylie Minogue og komikeren Adam Hills plus et par andre australske berømtheder har sat gang i debatten på de sociale medier. Jeg syntes, meddelelsen var spot on og indpakningen både morsom og fantasifuld. Se den, og bedøm selv.

At man så i samme åndedrag kan synes, at det er trist at se den australske premierminister, Scott Morrison, tale klimaproblemerne ned, samtidig med at de værste brande nogensinde hærger i hans land, ja, det er så en helt anden sag.

Ugens mest oversete nyhed: Vi plejer i årets sidste uge at læse, at årets julehandel endnu en gang har slået alle rekorder. Detailbranchen jubler, og der er gang i hjulene. De overskrifter var ganske fraværende, da vi sprang ind i det nye år tirsdag aften. Og årsagen skal findes i, at julesalget for en gangs skyld ikke nåede tidligere års højder. Ganske som forudsagt i Dansk Erhvervs prognoser fladede julehandelen ud. Det på trods af et øget Black Friday-salg.

Jeg synes, det er godt nyt. Vi har derhjemme talt om, at vi næste år skal give hinanden genbrugs-gaver. Vi mangler jo ingenting.