Er du én af dem, der har været rystet for nylig?

Jeg spørger, fordi det ser ud til, at man nu om dage bliver rystet med jævne mellemrum. I hvert fald en gang om ugen. Og især hvis man er politiker.

I den forrige regering var socialministeren 'rystet' over Britta Nielsen, og Ulla Tørnæs var 'rystet' over Venstres bagland. Mette Frederiksen var for nylig 'rystet' over EU's budget, mens Pernille Skipper var 'rystet' over Bertel Haarders julesang.

Det er muligt, jeg igen er ude af kontakt med den almindelige tidsånd, men de der sager er vel ikke rystende? Jeg synes, Britta-sagen er træls. Jeg synes, at Bertel Haarders julesang var lige kæk nok. Men jeg må med skam erkende, at jeg ikke rigtig er rystet. Ikke engang over EU's budget.

Måske mangler jeg kontakt med mine følelser. Måske forstår jeg igen ikke en skid af, hvordan folk er og udtrykker sig nu om dage. Eller også synes jeg bare, man skal vare sig med at skrue op for ordene.

For nu om dage finder vi vores ord helt oppe i det røde felt. Jeg hørte forleden en parkeringsvagt sige på tv, at den nye parkerings-app på Frederiksberg er 'fantastisk'. Jeg læste også en arkitekt, der karakteriserede sprossede vinduer som 'deprimerende'.

Og nok er jeg nordjyde og dermed ude af stand til at føle noget som helst ud over en vis irritation i tarmen nu og da, men en parkerings-app kan sgu da ikke være fantastisk. Og nej, sprossede vinduer kan ikke være deprimerende. Og da en mand i Kolding kørte 134 km/t. på en strækning med hastighedsbegrænsning på 50, var det uforsvarligt og hensynsløst. Men det var ikke 'sørgeligt', som det lokale politi sagde.

Der er gået inflation i ordene. Det skyldes måske, at vi lever i en støjende tid, og at man er nødt til at skrue op for dramatikken for at blive hørt. Men som bekendt betyder inflation også, at tingene bliver mindre værd. Og så mister vi tillid til dem.

Derfor tror jeg ikke rigtigt på, at statsministeren var 'rystet' over EU's budget. Jeg tror såmænd, hun kørte glad hjem til familien, lige efter at hun havde sagt det.

Jeg tror heller ikke, Pernille Skipper var 'rystet' over Bertels julesang. Jeg tror, at hun måske var lidt forarget, men at hun i øvrigt var overordentlig uberørt af det.

Og jeg tror ikke, at Ulla Tørnæs var 'rystet' over Venstres bagland. Hun var måske lidt irriteret, men hun blev ikke indlagt med vejrtrækningsproblemer.

Derfor bliver jeg også selv kun rystet den ene gang om året, hvor jeg studerer min vandregning. Hvordan kan vand komme til at koste mere end hele familiens forbrug af dagligvarer i seks måneder, når vi lever i et land, der står i vand til halsen? Og selvom man som jeg helt har udskiftet vand med spiritus, påvirker det kun regningen minimalt, fordi pengene øjensynligt går til alt muligt andet end netop vand.

Så ja, man kan godt blive lidt rystet over, at en vandregning ikke er en regning for vand. Og man kan blive deprimeret over vinterens mørke. Og det er sørgeligt, hvis din ven bliver ramt af sygdom. Og så har du brugt ordene rigtigt.

Skal vi ikke bede vores politikere, chefer, sportsfolk og journalister og alle mulige andre gøre det samme? Skal vi ikke bede dem droppe den nonchalante omgang med ord? Det vil være dejligt, hvis vi har ord på lager den dag, der er brug for tunge ord. Til vandregninger og den slags.