Jeg har sagt det før, og jeg får mere og mere ret: Der findes ikke noget værre end fremskridt.

I ugens løb har vi f.eks. hørt, at man nu vil decentralisere politiet. Fordi det vil være et fremskridt.

Det er det muligvis også. Men det er altså ikke forfærdelig mange år siden, en tidligere regering gjorde det modsatte. Og dengang var det vistnok også et fremskridt.

Og hvad skal vi andre tro?

Sådan var det også, da vi fik den stadig ret nye karakterskala i skolerne. Det var en god idé, og den ville tilpasse Danmark til de internationale forhold.

Nu er vi så ved at lave den om. Var det så alligevel ikke en god idé?

Jeg skal lige nå at nævne, at jeg oprigtigt ikke holder med hverken den ene eller anden regering. Jeg er stort set ligeglad med, hvem der sidder i kontorerne. De er alle sammen gode mennesker. Jeg møder dem ofte. De vil kun det bedste.

Jeg ville bare ønske, at de ikke hele tiden var i gang med at forbedre samfundet.

For når selv en småt begavet jydetamp som mig kan se de forskellige politiske fremskridt modarbejde hinanden, så begynder man jo at miste troen på, at der findes noget rigtigt og noget forkert.

Var det f.eks. rigtigt at oprette regionsrådene, når man allerede efter få år ville nedlægge dem igen?

De fleste herude i folkedybet vil bare have at vide, hvilken styreform der for færrest mulige penge giver os de bedst mulige sygehuse. Men det kan vi ikke få at vide.

Vi står i stedet med fornemmelsen af, at partiernes holdning til regionerne synes at skifte med antallet af de regionsformænd, det sidste valg gav dem. Jeg siger ikke, at min mistanke er rigtig. Jeg siger bare, at jeg har folket bag mig. I hvert fald de ordentlige.

Og kan vi snart få at vide, om udflytning af statslige opgaver gavner befolkningen som sådan?

Nej, det kan vi ikke. Vi ved ikke, om udflytningen af f.eks. Dansk Sprognævn til Bogense rummer en så stor gevinst for det almindelige menneske i byen, at det rigeligt trumfer de besværligheder, man måske har påført nævnets forskning.

Og politikerne ved det heller ikke. De gør det bare. For det er politik.

Og kan vi få at vide om en forhøjet udligning mellem kommunerne for alvor er et fremskridt for den enkelte borger i Udkantsdanmark?

Jeg er selv derfra, og jeg glæder mig over hver eneste krone, der triller til Frederikshavn. Men jeg må indrømme, at jeg ikke ved, om vi så om 10 år kan måle en bedre sundhedstilstand i byen. Og vil flere penge fra Skanderborg reelt betyde færre samspilsramte familier i Nakskov?

Eller er det bare fordelingspolitik?

Vil flere penge til forsvaret reelt give os mere sikkerhed? Vil flere sygeplejersker give os bedre pleje?

Ring venligst og fortæl os, om der er garanti for fremskridt.