Der findes næppe noget i vores dejlige land, der vogtes med større nidkærhed end parkeringspladser.

Hvis ikke af parkeringsvagter så af andre bilister.

En kvinde havde en dag meget travlt med at skælde ud på min mand, der parkerede på en handicapplads … indtil han fik sit handicapskilt hevet frem. Da havde han også holdt stille i næsten 20 sekunder, så man forstår godt, hun nåede op i det røde felt.

Jeg er også en af dem, der går ind for ordentlighed. Man skal vise hensyn og parkere, så så mange som muligt får plads. Derfor er det da også en glæde, at man nu begynder at holde øje med de hvide streger i p-felterne.

Jeg ved ikke, om det er sådan i hele landet, men i København er det i hvert fald det sidste nye i parkeringsvagternes håndbog: Biler, der holder 0,5 centimeter inde over en hvid streg med det ene dæk, holder ureglementeret og straffes med en bøde.

Neeej, vil du indvende, det er løgn, for så nidkære er der alligevel ikke nogen, der er, at de uddeler bøder for en halv centimeter. Og til det må jeg helt kort svare: 'Jo! Det kan jeg skrive under på, for selvsamme forseelse kostede mig for nylig 790 kroner.'

Neeej, vil du så igen indvende, for parkeringsbøder koster jo 510 kroner. Og dertil må jeg svare: Nix! Ikke hos Q-Park. Og troede jeg, at den første bøde var en fejl, så fik jeg lige i går understreget, at Q-Park mener det.

Jeg var selv ude om det. Jeg holdt på en parallelparkering, hvor båsene var ganske små. Jeg kom i en varevogn, hvilket jo også var dumt. Jeg vil godt bryste mig af at være en ganske habil bilist, der kan svinge en hvilken som helst bil ind på en parallelparkering.

Det er bare det, at når man har placeret jernstolper inde ved kantstenen, så er der grænser for, hvordan bilen kan svinges ind, hvis det er en større model.

Jeg holdt uden for stregerne. Her holdt jeg så i øvrigt ikke til gene for nogen, for vejbanen på min venstre side var rigeligt bred, men all right. En regel er en regel, og jeg skal ikke komme med dårlige undskyldninger.

Det tog fem minutter at hente nogle flyttekasser, og det var nok. 790 kroner røg endnu en gang af sted til Q-Parks indsamling til den årlige julefrokost.

Jeg er ikke specielt ude efter Q-Park, for jeg tror ikke, de er værre eller bedre end andre, men tilfældigvis var det også Q-Park, der for nogle år siden gav mig en bøde for at have en ureglementeret p-skive. Historien var som følger:

På vej til job om morgenen fik jeg et stenslag, så min rude gik i stykker. Jeg kørte inden om værkstedet, der hyper-effektivt skiftede hele ruden. Først da jeg nåede frem til jobbet, opdagede jeg, at min p-skive var røget samme vej som den ødelagte rude. Jeg var ikke i nærheden af noget sted, hvor en ny kunne købes. Jeg tegnede derfor en fin klokkeslæt-tegning med en urskive og visere på et stykke papir og skrev nedenunder en kort forklaring.

Det var så dengang, det kun kostede 510 kroner at være uartig, og det var, hvad jeg kom til at betale, fordi min hjemmegjorte p-skive ikke var godkendt … Værs’go!

Jamen, det var da så lidt. Skulle det være en anden gang? (og det skulle det åbenbart).

Jeg forstår godt, der er regler. Jeg forstår godt, det skal koste penge at parkere, men jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt reglerne er lavet for at skaffe så mange pladser som muligt eller for at gøre det mere plausibelt at uddele bøder og dermed tjene penge på at gøre det umuligt for bilister.

Tag toget, vil mange nok sige, og det gør jeg virkelig gerne. Nu er jeg så en af dem, der i flere år har boet langt fra en togstation, og når jeg tog bilen til stationen for at opdage, at der enten ikke var flere p-pladser, eller at der netop var pladser til 100 kroner for en dags parkering, ja, så forsvandt ærligt talt incitamentet til at rejse med toget.

Ræsonnementet må derfor være, at jeg bare skal lade være at køre i større biler, altid skal have et ekstra lager af p-skiver i handskerummet og så ellers holde mig inden for stregerne. Hvor svært kan det være?