Jeg har fået NOK af de her bøller på arbejdsmarkedet!

Optøjer og stenkast. Væltede biler. Og ikke nok med det – et kæmpe væltet stillads.

Hvilket land er de her billeder fra? Det var den første tanke, der strejfede mig, da jeg så, hvordan stilladsarbejdere kastede med sten og væltede biler som led i en protest mod ansatte i et andet firma.

Det foregik gudhjælpemig i Danmark – og tilmed af danske stilladsarbejdere. Hvordan er det kommet hertil? Jeg fatter det ikke.

Tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis der havde været folk på arbejde, eller der havde gået nogen på arbejdspladsen. Det kunne jo snildt have kostet menneskeliv. Hvad sker der oven i hovedet på disse mennesker?

Vi plejer at kendetegne Danmark som fredeligt, og vores land er da gudskelov også roligt for det meste. Vi løser konflikter ved forhandlingsbordet og taler om tingene. Vi bruger ikke vold og trusler. Men er det sådan for alle?

Vi har inden for kort tid først oplevet bagagearbejderne i Københavns Lufthavn og nu stilladsarbejderne i København bruge metoder, der er langt over stregen. Direkte kriminelle handlinger.

Jeg går ind for, at vi i Danmark har et arbejdsmarked, hvor der er ordnede forhold, og hvor vi aftaler overenskomster. Hvis der foregår ting, der ikke skal ske på en arbejdsplads, er der både Arbejdstilsynet og politiet at kontakte. At bruge selvtægt kan aldrig forsvares.



I det her tilfælde begynder stilladsarbejderne altså dagen med først at nedlægge arbejdet overenskomststridigt for derefter at tage til Nørrebro og lave ballade.

Havde de drukket for meget fra morgenstunden, eller skyldes det ganske enkelt udemokratiske holdninger, der kommer til udtryk på denne måde? Uanset hvad er der ingen undskyldninger for at handle på den måde.

Jeg er dybt rystet, men efterhånden ikke overrasket. 3F tager afstand – som de jo er nødt til – men mener de det? I TV Avisen tirsdag aften slog en repræsentant for 3F fast, at dette ikke fik konsekvenser for medlemmerne. Man hiver ikke mærkerne af hinanden, synes jeg, han sagde.

Altså, hvad er det her for noget – er det kodeks som i en rockerklub? Hvordan kan en fagforening på den ene side tage afstand, men i virkelighedens verden ikke ønske, at det skal have nogen konsekvens? Gad vide, hvad der skal til, før 3F siger stop? Hvor længe tolererer man mafioso-metoderne?

Der skal ske noget nu! Jeg kommer til at spørge justitsministeren om flere ting i denne sag.

»Hvor mange af demonstranterne blev anholdt som resultat af stilladsarbejdernes voldelige handlinger? Det var jo tydeligt, at der blev kastet med sten eller lignende.«

»Vil man via tv-billeder og andet forfølge de voldelige elementer, og hvad er der sat i værk i den henseende?«

»Vil man efterforske, hvem der væltede stilladset og dermed kunne have skadet andre mennesker?«

»Hvor mange blev sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet? På billeder er det tydeligt at se, at nogle demonstranter maskerede sig. Alene dette viser jo deres tankegang og ønske om at udøve kriminalitet.«

Derudover kunne det være befriende, hvis beskæftigelsesministeren ville gå aktivt ud i disse sager og tale dunder, men det ved jeg godt, ikke kommer til at ske med ministerens nære relationer til 3F, desværre.

Men jeg vil gerne tage fejl og modbevises her.

Jeg gyser ved tanken om, hvordan de kommende overenskomstforhandlinger skal gå med sådanne typer. Mit gæt er, at de stemmer nej uanset resultatet, og så er der gang i gaden. Og det vil disse typer elske.

Men noget større er på spil. Forhandlinger om overenskomster er vigtige for samfundet, og det er afgørende, at vores arbejdsmarked fungerer af hensyn til både virksomheder og ansatte. Ingen har brug for en konflikt. Det gør ingen rigere, men kan tværtimod være en stor udfordring for danske arbejdspladser.

Alt dette må arbejdsmarkedets parter håndtere ved forhandlingsbordet og de efterfølgende afstemninger.

Men altså – vold og hærværk skal lægges helt og aldeles på hylden. Kampen skal foregå ved forhandlingsbordet og være en kamp på argumenter.