Gellerupparken er ikke Danmark. Det er et stykke Mellemøsten.

Der hersker – ligesom i andre ghettoområder – helt andre normer og regler end i resten af Danmark.

For et halvt år siden offentliggjorde Ugebrevet Mandag Morgen en undersøgelse, der viste, at 28 procent af danskerne ønsker muslimske indvandrere ud af landet.

En undersøgelse, der gav anledning til stor debat og afstandtagen fra store dele af det politiske parnas, som eksempelvis De Radikale, der altid bryster sig af at have de korrekte holdninger.

Jeg forstår virkeligt godt, at de muslimer, der gør alt for at være en del af det danske samfund, bliver kede af det, når de ser, at så stor en andel af danskerne ønsker dem ud af landet. De bliver taget til indtægt for noget, som de ikke er en del af.

Jeg kender selv en hel stribe af disse ihærdige og dejlige mennesker og betragter flere af dem som både nære og fortrolige venner.

Men jeg må også ærligt sige, at der er en alt for stor andel af muslimer i Danmark, som igen og igen udfordrer os i forhold til traditioner og lovgivning.

Kort sagt fylder islam for meget for disse mennesker.

Der er for mange muslimer, der er deciderede modstandere af selve det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som Danmark er bygget på.

Et fundament, de mener, skal vige i forhold til koranens middelalderlige syn på tilværelsen.

Et fundament, der betyder, at kvinder og mænd, piger og drenge er lige meget værd. Giver os retten til, at vi kan sige det, vi mener, skrive det, vi står for, og tegne det, vi evner – og endda få det trykt i avisen.

Og angående religionsfrihed, så man kan tro på den Gud, man vil.

Det er muslimer, der har vendt alle vi andre ryggen, og som lever i en direkte modkultur til det danske.

Et af de seneste meget tydelige eksempler er fra Gellerupparken i Aarhus.

Vi har set, hvordan en større flok muslimer har opført sig, som levede de i Mekka, Mosul eller Mogadishu. En kortege af mørke biler med unge mænd hængende ud ad vinduer med høj arabisk musik, hornene i bund og en kørsel, som man kun ser i Mellemøsten.

Vi har også set en stor fællesbøn med omkring 30 unge mænd den anden aften og bønnekald.

Den slags hører ikke til i Danmark, og jeg er ærligt talt ufattelig træt af de muslimer, som konstant og hele tiden forsøger at presse deres middelalderlige levevis og islamiske normer ned over Danmark.

For nylig offentliggjorde Statens Serum Institut tallene for, hvor stor en andel af de covid-19-smittede der havde ikke-vestlig baggrund. Ikke overraskende viste det sig, at der er en klar overrepræsentation af folk med ikke-vestlig baggrund end dansk og folk med vestlig baggrund, som lever i Danmark.

Af de corona-smittede tilhører de 18 procent denne gruppe, mens de udgør ni procent af befolkningen. Især somaliske, pakistanske, tyrkiske og marokkanske patienter fylder op på hospitalerne. Hvorfor?

Ja, formodentligt fordi man ikke tilpasser sig, men er relativt ligeglade med reglerne i Danmark. (Læs to overlægers vurdering her, red.)

Integrationsminister Mattias Tesfaye besluttede at sætte plakater på i ghettoområderne, så folk kunne læse reglerne.

Men ærligt talt – de her mennesker kender så udmærket corona-reglerne. De er bare fuldstændig ligeglade, for de har for længst vendt Danmark ryggen.