Corona-smitten har i særlig grad floreret hos en bestemt gruppe i det danske samfund:
Yngre efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Smitten i denne gruppe er tre gange så høj som hos etniske danskere i samme aldersgruppe.
Det viser tal fra Statens Serum Institut.
»Tallene passer til det billede, vi ser. De viser, at der er en større andel af denne gruppe, som ikke har taget anvisningerne alvorligt,« siger Thomas Benfield, professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.
Den højere forekomst af smitte har Statens Serum Institut konstateret i aldersgruppen 18 til 64 år.
90 procent af efterkommerne i aldersgruppen er under 40 år, viser tal fra Danmarks Statistik.
De smittede efterkommere er en del af en statistik, som viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande i højere grad er blevet smittet med coronavirus i Danmark end etniske danskere.
I alt er 18 procent af de, der er testet positive, ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.
Det er på trods af, at de kun udgør ni procent af befolkningen.
Thomas Benfield fortæller, at der kan være mange forklaringer på, at netop efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har så høj en smitteforekomst.
»Gruppen har sværere ved at isolere sig, de bor flere i lejlighederne, og mange af dem arbejder også i borgernære jobs, hvor risikoen for smitte er større,« siger han.
Tallene kommer, efter at forskellige begivenheder med muslimer i hovedrollen har trukket overskrifter. Senest i Gellerup ved Aarhus, hvor unge muslimer trodsede forsamlingsforbuddet og holdt fredagsbøn, uden at politiet greb ind.
Det fik tirsdag statsminister Mette Frederiksen til i Folketingets spørgetime at ‘tage afstand fra de dele af indvandrermiljøet, der ikke følger retningslinjerne’.
Også to begravelser har vakt opsigt, fordi de muslimske deltagere stod meget tæt. Det skete blandt andet til digteren Yahya Hassans begravelse i Aarhus.
Uden at forholde sig til ovennævnte sager peger Thomas Benfield på, at nogle kulturelle forhold spiller ind.
»Gruppens biologiske forståelse af virussen, og hvordan den smitter, har også betydning. Desuden kan det handle om de informationskanaler, myndighederne bruger. I de her miljøer får man ikke sine informationer fra danske medier, men fra andre kanaler, for eksempel sociale medier og imamer,« siger Thomas Benfield.
»Mere generelt kan der også være en skepsis over for myndighedernes anbefalinger,« siger han.
Overlæge og professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital siger:
»En stor del af forklaringen er deres arbejde og boliger. Etniske minoriteter bor på meget lidt plads og sammen med mange generationer. Samtidig har de jobs i plejesektoren og andre brancher med direkte borgerkontakt. Netop det kan forklare, hvorfor den yngre del af befolkningen har så høje smittetal. De får det gennem deres arbejde,« siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at der er flere forklaringer.
»Når man er buschauffør, kan man ikke arbejde fra en bærbar hjemme i køkkenet. Hvis man bor på 7. sal, så kan man ikke sende ungerne ud på en trampolin i haven. Så er der også nogen, som ikke taler så godt dansk og derfor ikke har mulighed for at følge med i de anbefalinger, der kommer fra myndighederne,« siger han og tilføjer:
»Men uanset hvad forklaringerne er, så må folk, der er særligt udsatte, anstrenge sig lidt ekstra for at leve op til anbefalingerne,« lyder opfordringen fra ministeren.
I nogle udsatte boligområder ser vi manglende respekt for eksempelvis politi og brandvæsen. Kan manglende respekt for sundhedsmyndighedernes råd også være en forklaring på, at flere indvandrere har fået coronavirus?
»Det tør jeg ikke gætte på. Hvad jeg ved af, så har politiet ikke givet mange bøder i de udsatte boligområder. Men det korte svar er, at jeg ikke aner det,« siger Mattias Tesfaye.
Regeringen har nu indledt en oplysningskampagne over for de brancher, hvor etniske minoriteter udgør en stor del af de ansatte. Formålet er at informere om risikoen for smitte med coronavirus.
