Hey rynkerøv, du lugter af lort.

Vi har vist efterhånden vænnet os til, at folk på de sociale medier skriver hvad som helst uden skelen til, hvad der er høfligt eller god moral.

Men skønt både rygere og overvægtige mennesker har været hevet op på skafottet, hver gang der diskuteres sundhed i Danmark, så synes jeg trods alt ikke, jeg kan huske, at man har pillet enkeltpersoner ned som sådan.

Hvordan kan det så være, at når jeg i sidste uge poster et billede af en super veloplagt tidligere statsminister i Danmark, Helle Thorning-Schmidt, og sender hende et kvinde-til kvinde kompliment, så kommer der frygtelige reaktioner på det.

Billede af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, som Annette Heick har lagt op på Instagram.
Billede af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, som Annette Heick har lagt op på Instagram.
Vis mere

Folk synes åbenbart, det er helt okay at skrive alle mulige afarter af sætningen:

'Føj, hvor er hun unaturlig og fyldt med botox'

Forestil jer, at det havde været et billede af Dronningen. Ville folk da respondere med et:

'Jeg fatter ikke, hun fylder sig med al den nikotin. Hun har fået rynkemund af cigaretterne. Hendes tænder havde været meget pænere og mere naturlige at se på uden tobakken. Og læg så dertil, at rygere lugter af lort ud ad munden.'

Nej, det tror vi da ikke, nogen ville skrive, vel?

Eller hvad hvis jeg postede et billede af søde Ena Spottag, den unge… og trinde… køkkenpige fra Badehotellet. Kan vi så overhovedet forestille os, at læsernes reaktion ville være: 'Hvor er det synd, hun fylder sig med al den usunde mad. Tænk, hvor ville hun have set pænere ud, hvis hun havde en lidt mere naturlig krop.'

Kunne vi det? Selvfølgelig ikke. For det ville være så gement og upassende. Og det var da heldigvis også bare to tænkte eksempler, som ingen skal tage anstød af.

Men hvem er det, der bestemmer, hvem der skal være prygelknabe, når det handler om at holde sig godt?

Hvis nogen har tabt sig, så er det flot. Hvis nogen har fået løftet øjenlågene, så er det helt forståeligt. Hvis nogen er runde, så skal de bare elske deres egen krop, og hvis nogen ryger, så er det deres egen sag.

Men hvis nogen formaster sig til at bevare et frisk look med hjælp fra botox eller fillers, så skal de have én over nakken, og jeg forstår det simpelthen ikke.

Det første skyts fra modstanderne er: 'Mennesker, der bruger botox, er dårlige forbilleder for vores børn!'

Jeg får lyst at tilføje, at det dårligste forbillede for børn er voksne mennesker, der taler ondt og nedsættende om hinanden.

Og den mest udbredte holdning synes at være, at rynker er naturlige, og derfor skal de elskes uanset hvad. Okay, men hvad så med os, der bare ser sure eller trætte ud? Skal vi så også elske det? Der kan være mange årsager til at bruge botox eller fillers.

Min mormor var fra arbejderklassen og levede et benhårdt liv. Min farmor var hjemmegående. Min mormor var rynket som en rosin, min farmor glat som et lagen, da hun gik i graven.

Måske var det dårlige gener, og måske var det års slid, der gjorde forskellen, men jeg kan love jer for, at når min mormor var i stue med min farmor, så ville hun have givet hvad som helst for at være foruden sine rynker, der udelukkende var en påmindelse om et ikke særlig skånsomt liv.

Må jeg minde om, at kvinder i dag lever ti år længere end for 60 år siden. At kvinder i dag er på arbejdsmarkedet som udgangspunkt til de er 65. At kvinder – til trods for mange initiativer – stadig er dem, der løfter flest opgaver i hjemmet.

Og vi synes bare, de er seje, hvis de holder kroppen flot gennem motion. For det er naturligt. Er det så ikke også naturligt, at mange gerne vil holde den nedslidende aldring af huden på afstand?

'Man skal jo ikke ligne en på tyve, hvis man er 60.' Til det vil jeg sige, at al overdrivelse er noget hø, men folk må vel selv bestemme.

Til gengæld kan jeg godt forstå, hvis man som 60-årig gerne vil ligne en på 50 eller på 40 for den sags skyld.

Jeg oplevede en mand, der sagde til sin hustru, at hun 'lige kunne vove på at fylde sig med sådan noget lort'.

Der stod han selv i sine udtrådte klipklappere og med armene hvilende over kors på sin store dunk. Og jeg tænkte: 'Det var da godt, at konen ikke havde nogen holdning til, hvordan han skulle se ud.'