Hov, hvor blev han af?

Trump skulle jo lande i Danmark i dag, og jeg savner ham sgu lidt, sådan på min egen måde. Det ville nemlig være alle tiders mulighed for at sende signaler til vælgerne 'over there'.

Gennem fredelige, sjove, folkelige, humoristiske og mangfoldige demonstrationer kunne vi vække opmærksomhed i de amerikanske medier om den rædselsfulde og reaktionære politik, som Trump står for.

Overalt i verden møder Trump modstand, og mange danskere kunne sige: »Please, please, vælg en anden præsident og en anden politik næste år.«

Budskaberne er ikke så meget til Trump personligt, for han lytter vist ikke til andre end sig selv. Han har hovedet oppe i sin egen røv for nu at sige det på den måde.

Statsbesøget blev aflyst, da Trump, den gamle tv-stjerne, opdagede, at det ikke var hverken 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' eller 'Hammerslag', han skulle deltage i. Og han havde endda glædet sig SÅ MEGET – som det barn, han er – til at købe Grønland. Præsidenten både taler og opfører sig som et trodsigt og forkælet barn og understreger attituden med fremskudt underlæbe.

Dele af højrefløjen gør et problem ud af, at jeg som medlem af Folketinget er aktiv på græsrodsniveau og i folkelige bevægelser.

Jyllands-Posten var forarget, men Berlingske slog dog på lederplads fast, at jeg naturligvis er i min gode ret til at demonstrere. Det er jo helt tosset, hvis netop politikere ikke skulle have retten til at ytre sig på forskellige måder.

Det er fundamentalt, at politikere deltager i debatter og andre steder, hvor meninger brydes. Da Trump besøgte London, gik storbyens borgmester også med i demonstrationerne.

Er der noget galt med sproget over for Trump? Er det for hårdt? Manden er tyndhudet og sart som en mimose trods sine egne bøllemetoder over for andre.

Mit ordvalg over for Trump er jo sødt søndagsskolesprog, i forhold til hvad amerikanske vælgere, politikere og medier siger om deres egen præsident. Vi behøver overhovedet ikke lægge bånd på os selv over for et magtmenneske, der har stor betydning internationalt.

Spørgsmålet kommer nogle gange: 'Hvorfor er der kun protester over USA's præsident? Hvad med Kina, Tyrkiet og så videre?'. Men de, der stiller spørgsmålet, følger ikke ret godt med, for svaret er, at SF'ere har været med til alle demonstrationer mod diktatorer og selvbestaltede manipulerende statsledere.

Flere fremtrædende SF'ere har talt ved alle mulige arrangementer. Vi er selvfølgelig også på gaden og fremme i debatterne, når udemokratiske statsledere besøger Danmark.

Der er brug for, at USA tager klimaforandringerne alvorligt og genindtræder i Parisaftalen. Trump leger med ilden, når han opsiger atomaftalen med Iran og nedrustningsaftalen med Rusland.

Danmark skal arbejde for, at international ustabilitet og usikkerhed erstattes af samarbejde. Arktis skal fortsat være et lavspændingsområde, hvor den eneste kamp, der kæmpes, er mod klimaforandringerne.

Vi skal også vise afstand til det had og den splittelse, som Trump gennemsyrer det amerikanske samfund med. Et samfund med galopperende ulighed og social brutalitet har brug for, at nogen holder et spejl op foran det.

USA's præsident er altid velkommen i Danmark og skal modtages korrekt. Som en vigtig samarbejds- og alliancepartner er vi fælles om meget. Venner taler åbent med hinanden, og vi er ikke imponerede over Trump.