»Det er næsten for godt til at være sandt,« siger sælgeren med et slesk blik i øjnene. »Næsten,« tilføjer han, alt imens alt inden i mig skriger 'løøøøøb!'.

Det er jo ikke så moderne i disse tider sådan at rende rundt og være skeptisk. Tag bare et kig på dagens jobannoncer på ethvert givent opslagssite, hvor ord som samarbejdsvillig, omstillingsparat og fleksibel præger store dele af de mange opslag.

Vi skal være positive, åbensindede og se spændende udfordringer frem for problemer, og hvis der er noget, vi da så absolut skal holde os for gode til, så er det at tage nej-hatten på.

For hvem gider egentligt at arbejde sammen med en nej-hat?

Negativitet hører ingen steder hjemme, og hvis ikke du har noget pænt at sige, så skal du måske hellere overveje helt at tie stille. Vi skal se lyst på tingene og lade være med at dømme andre, for hvis vi gør det, så handler det helt sikkert om, at vores eget selvværd trænger til et ekstra tilsyn. Eller hvad?

Jeg er selvfølgelig med på, at vi alle sammen helst skal anerkende hinanden og opføre os ordentligt. Vi skal tale pænt og i god tone uden at nedgøre hverken os selv eller andre. Selvfølgelig skal vi det.

Men helt ærligt, kan det så ikke også anses som ordentligt at have bare en lille snert af naturlig skepsis? At stille undrende spørgsmål og ikke bare tro på hvad som helst? Eller er man en dårlig ven, kollega eller kæreste, hvis man ikke bare luller rundt i den positive suppe af lutter lagkage, uanset hvordan virkeligheden står til?

Personligt synes jeg, at vi skylder hinanden at være ærlige. Og når jeg spørger mine veninder – eller mine følgere på Instagram for den sags skyld – om min røv ser stor ud i én eller anden kjole, så vil jeg da hundrede procent hellere have, at folk er ærlige og kalder en ladeport for, hvad den er. I stedet for at gøre mig den bjørnetjeneste at fortælle mig, at jeg ser godt ud i hvad som helst.

For nej, selvom jeg da nogle gange ville ønske, det var sådan, så kommer jeg jo for pokker ikke til at ligne én af de der bevingede modeller, bare fordi jeg køber mig fattig i undertøj fra Victorias Secret – og hvis nogen prøver på at fortælle mig noget andet, så er de fulde af løgn.

Det ved jeg, fordi jeg har en naturlig portion skepsis i blodet. Skepsis, som jeg altså ikke synes, at vi skal kimse sådan ad. Jeg synes faktisk ligefrem, at vi gør klogt i at finde den frem fra glemmekassen i ny og næ.

Senest kom jeg i tanker om den, skepsissen, i onsdags, da jeg så, hvordan 'Kontant' på DR endnu en gang afslørede virksomheder i at sælge produkter, der slet og ret var for gode til at være sande.

'Vi giver dig kridhvide tænder på to uger' og 'garanti for en fuldendt sixpack, uden du skal røre en finger' var hovedbudskaberne fra de to virksomheder, der kom under 'Kontant's skarpe lup. Og her kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke, hvad det egentlig er, der foregår?

Hvornår er vi – dig, mig og alle vores naboer her i vores lille land – blevet så forblændede af alle de skide jobopslag om at være åbensindede og omstillingsparate, at vi fuldkommen har glemt vores sunde fornuft?

I min verden siger det i hvert fald sig selv, at det på ingen måde kan være sundt at komme noget som helst i munden, som på bare to uger skulle kunne gøre gule tænder hvide, ligesom jeg da sådan set også godt kan regne ud, at den lille bræmme af fedt, jeg har rundt om maven, ikke forsvinder nogen som helst steder hen, medmindre jeg skærer lidt ned på chokoladen og op for motionen.

Jeg er i alle tilfælde af den gode, gamle overbevisning, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det rent faktisk er for godt til at være sandt.

Husk nu jeres sunde fornuft derude – og hav så lige en dejlig dag, ikke? Den skulle jo nødigt blive ødelagt af min lille, skeptiske nej-hat, som jeg lover at drysse med lidt glimmer. Om ikke andet så i hvert fald i morgen.