Et betonsjak fik nok!

De arbejdede på byggeriet af Carlsberg-grunden i København og havde, med en fyreseddel i hånden, lige fået fem kolde tæer i røven ud af arbejdspladsen.

De slog i bordet og arrangerede en demonstration klokken seks mandag morgen i denne uge, og jeg synes, at det var dejligt at være med.

Budskabet var et 'velkommen' til polske arbejdere. Et 'velkommen' og en utvetydig opfordring til de nye kolleger fra Polen om at melde sig ind i fagforeningen og kræve den samme løn som danske arbejdere i stedet for at blive snydt med det halve.

Social dumping gemmer sig nogle gange under en pæn overflade, mens råd og svamp breder sig nedenunder. Selv om overenskomsten formelt overholdes ved at betale eksempelvis 130 kroner i timen, er det reelt dumping, hvis lønnen på byggepladsen er 250 kroner.

Social dumping er flere ting, og det er altså også undergravning, når lønnen kun udgør det halve af gennemsnittet, selv om overenskomsten formelt er overholdt. Overenskomster er ikke nok, for der er ofte meget stor afstand mellem mindstelønninger og virkelighedens lønninger på arbejdspladserne.

Social dumping pibler frem alle vegne og i mange forklædninger. Som alt andet ukrudt, der vokser i sommervarme haver, skal vi være over det med det samme, ellers dør de sunde planter. Hakkejernet mod unfair konkurrence på arbejdsmarkedet er sammenhold i stærke fagforeninger.

Splittelsesorganisationer som de gule fagforeninger er med til at holde Danmarks fordør åben for social dumping. Til stor skade for almindelige lønmodtagere, seriøse firmaer og velfærdssamfundet.

Ved at svække sammenholdet i fagbevægelsen, svækker de forsvaret for ordentlige arbejdsforhold. Disse 'free riders' skærer skiver af trygheden i samfundet.

Udenlandske virksomheder skal indgå overenskomster, betale gennemsnitligt den samme løn, overholde Arbejdsmiljøloven og betale moms og skat. Danske vilkår på danske arbejdspladser er værnet mod at lønarbejdere på røv og albuer konkurreres ud af deres egne jobs.

Folketingsvalget viste flertal for at holde hånden under det regulerede, organiserede og civiliserede arbejdsmarked.

Det arbejde går på to ben: 1) en bomstærk fagbevægelse og 2) et politisk flertal, der blandt andet gennem arbejdsklausuler sørger for, at skattekroner kun går til firmaer, som lever op til danske standarder på arbejdspladserne.

Demonstrationen tidligt mandag morgen sender signaler til omverdenen om solidaritet med udenlandske lønmodtagere, der skal have samme rettigheder som danske ansatte.

Det er betonsjakkets bidrag til forsvaret af den unikke måde, vi har indrettet arbejdsmarkedet på. Forsvaret for tryghed og velfærd til alle. Jeg håber, at lønmodtagere og seriøse arbejdsgivere hører dette signal om samfundssind.

Hvor skal vi demonstrere næste gang?