Milliarder flyder til eksotiske steder med to ting: høj sol og lav skat. EU-lande er ofte trædesten på vejen mod et mildere klima, både i forhold til vejr og skat.

Jamen-jamen, det er skam kun for at undgå 'dobbeltbeskatning', eller fordi det passer bedst med virksomhedens struktur, eller fordi, fordi, fordi, lyder det fra Berlingske og borgerlige politikere. Vejen til både Helvede og skattely er brolagt med dårlige undskyldninger og bortforklaringer.

Hvis det ikke har det fjerneste med skattetænkning at gøre, hvorfor så vælge en kringlet og uigennemsigtig struktur gennem flere lande? Hvorfor mon rækken af lande altid ender steder som Bermuda, Jersey, Macao, Guernsey eller Cayman?

Opbygningen minder om ræven med flere udgange. En ræv, som mæsker sig med skattehønsene fra nærmeste ubevogtede hønsegård.

Erhvervslivet får uddannet arbejdskraft, stærk infrastruktur, børnepasning, sundhedsvæsen for de ansatte og så videre. Der er støtte til forskning, eksport og omfattende hjælpepakker. Jeg støtter det hele, for det er Danmark, når det er bedst. Vi får arbejdspladser, gode produkter, eksportindtægter og skat fra både medarbejdere og selskabsskat.

Det er samfundskontrakten, at vi alle bidrager. Men nogle virksomheder springer over, hvor gærdet er lavest.

Hykleriet er ubeskriveligt, når man tager mod hjælp fra samfundet med den ene hånd, mens den anden bygger kamuflerende konstruktioner. Gennem interne transaktioner flyttes overskud og underskud mellem landene. Resultatet bliver tab af skat, ikke bare for Danmark, men et stort globalt tab. Transaktionerne er ikke nødvendigvis ulovlige, men dog forkastelige.

Det er på høje tid, at flere solide og velrenommerede danske virksomheder nu endelig går foran med ny åbenhed. Forhåbentlig sætter de gang i en moderne bølge gennem dansk erhvervsliv. En hædersmand, som stifteren af Jysk, Lars Larsen, gav denne karakteristik:

»De er nogle forrædere, dem der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Danmark har givet dem det hele, og så vil de ikke betale skat.«

Virksomheder skal ikke have en bøjet femøre i kredit, hjælpepakke eller støtte fra danske ambassader i udlandet uden en underskrift på, at de vil lade sig undersøge til bunds.

Vi har allerede Skatterådet, som er bredt sat sammen med repræsentanter fra hele samfundet. Rådet skal have nye kompetencer og ret til at indkalde virksomheder til en offentlig høring med nærgående spørgsmål om skattebetaling og opbygning.

Der er brug for et omfattende register over skattelylande, gennemsigtighed i regnskaberne land for land, en minimumsselskabsskat i EU, økonomisk og politisk pres på skattelylande, krav om fuldstændig og automatisk udveksling af alle oplysninger, hvor skattetænkning kan indgå, indgreb mod rådgivningsfirmaer, der beskæftiger sig med skattetænkning, og nye politiske processer med eksamination af firmaer.