Dannebrog er ikke legetøj.

'Hvorfor vil du hejse Flaget, når du tror, det er en Klud?
Når du skulker fra den Løftning, der er Flagets Bøn og Bud?
Det at hejse Dannebrog, vogt dig, det er aldrig Spøg.
Flaget hævner, hvis du regner det for kun et Legetøj'

Jeg håber, at Folketingets præsidiemedlemmer kan deres Kaj Munk. Og at de skammer sig. For bag Borgens tykke mure har et flertal i Folketingets øverste ledelse besluttet, at der fremover skal flages med EU-flaget 9. maj og med FN-flaget 24. oktober.

Hidtil har vi ellers været enige om, at alene statsflag hørte til i Folketinget. Men med det nye folketingsflertal er fulgt en ny formand. Og med den nye formand er der nye tider. Den fine tradition med kun at flage med Dannebrog og – i tilfælde af statsbesøg – med gæstens nationalflag, er forbi.

Sat til side for en poleret hale-logren for EU og FN. Det vil utvivlsomt blive mødt med jubel og glæde fra den fromme frelste flok af internationale ngo'er og EU-jublere, der med et længslens udløsende glædesråb vil se det nye flertal som den nye tids komme.

Men når det tidligere præsidium – i enighed! – fastholdt, at Folketinget alene brugte Dannebrog og tilsvarende gæsteflag, havde det sin grund. Et flag er nemlig mere end en klud. Mere end et stykke stof. Det er selve billedet på et folk, på en nation.

Alle danske har lod i Dannebrog. Netop fordi det er ingens, tilhører det alle. Hvad man end stemmer, hvor man end bor, hvordan man ser ud, så er Dannebrog med sin 800-årige historie netop vores – det danske folks. Ikke bare en klud, men selve det, der knytter os i dag til dem, der var i går – til historien og folkets væren.

I modsætning til andre landes flag er Dannebrog nemlig ikke synonym med. Det er ikke kun et symbol på magt og øvrighed, men folkets flag. For hvor mange flag der end findes på officielle bygninger, så overgås de talrige gange af de dannebrogsflag, der pryder fra kolonihaveforeninger, byfester og forhaver, til fødselsdagskager og juletræer.

Fra bagerens dannebrogskage og slikbutikkens dannebrogsbolsjer til vores 'Cirkus Dannebrog' og klaphatten, når vi hepper på fodboldlandsholdet. Derfor er det også helt naturligt, at det i Danmark er en forening – og ikke staten – der passer på Dannebrog, nemlig Danmarks-samfundet.

I Magasinet Dannebrog 2018 skrev de: 'Danskerne bruger nationalflaget mere end nogen anden nation i verden. Her er flaget ikke bare med ved officielle lejligheder, men et folkeligt symbol, som er integreret i vores hverdag.'

For os danskere er flaget et naturligt symbol og midtpunkt fra Majestætens Slot over kolonihave og kagebord til jul, sportsarena og cirkustelt. Et nationalt samlingspunkt for alle, der føler sig danske, levende iblandt os som for generationerne, der gik forud. Et samlingspunkt, der i sin folkelighed netop hæver sig over politik og strid – 'Ikke din og ikke min, men hele folkets evighed,' som Axel Juel skrev.

Men hvor Dannebrog favner og samler, så er FN- og EU-flag politiske flag, der splitter. Ingen kan se på EU-flaget uden at tænke på institutioner og politik, Bruxelles og kommissærer. Nogen elsker det – andre hader det. Men ingen kan anfægte, at det handler om politik.

Og netop derfor er beslutningen om at sidestille politiske flag med Dannebrog en vanære. Hele den tradition, den ånd og arv, der knytter sig til Dannebrog, har nu et flertal i Folketingets Præsidium med en håndsoprækning vasket bort. Vejet og vurderet – og fundet flaget for let.

'Samfundet ændrer sig,' siger Henrik Dam Kristensen. Og det er jo sandt. Men under Pia Kjærsgaard som formand var der enighed om, at Dannebrogs særstilling skulle bevares.

Gad vide, hvad Venstre nu har stemt? Socialdemokraterne, socialisterne og De Radikale? Ja, der er naturligvis referatforbud. Men enhver kan jo tænke sit. Derfor kræver Dansk Folkeparti sagen bragt i folketingssalen. Her kan man nemlig ikke gemme sig. Vi vil have en åben afstemning, så vi kan se navnene på dem, der står bag. Dem, der regner deres flag for 'kun et Legetøj'.