På trods af hvad nogle danskere mener, så er det min erfaring, at de fleste nyankommne faktisk gerne vil passe ind i det danske samfund.

Som regel er det faktisk noget, de arbejder hårdt for, selv efter en lang arbejdsdag. Og det hvad enten den har stået på at rede senge på et fint hotel eller redde salgstal som direktør for Carlsberg eller Lundbeck.

De udenlandske borgere betaler deres danske gigantskat og gør deres bedste for at lære det danske sprog og udtalen af Æ, Ø, og Å (efter mere end ti år i Danmark kalder jeg stadig sidstnævnte for 'A with a ball on top').

Men alt det er ren barnemad sammenlignet med de fleste nytilkomnes rigtige udfordring: At få en dansk ven.

Udfordringen med at få lokale venner i Danmark er et emne, der ofte bliver diskuteret dybdegående i det internationale miljø. Flere studier viser, at ensomhed er en af de ting, der får højtuddannede expats til at rejse hjem igen.

Det er egentlig lidt ironisk, for danskere er gode til venskaber. Danske venskaber er stærke, pålidelige og nære. Venner stoler på hinanden.

Netop fordi danskere tager venskaber så seriøst, så vil de også gerne holde antallet af dem nede. De vil helst ikke starte et venskab, hvis de ikke kan gå ind i det 100%.

Danskere ville ikke tænke meget over en udtalelse som 'jeg har ikke plads til flere venner', men den kan chokere udlændinge.

Mit primære råd

Når udenlandske borgere spørger mig, hvordan man får danske venner, er mit primære råd altid:

Find en dansker, som ikke er vokset op der, hvor du bor nu.

Hvis du bor i København, så find én, som er vokset op i Ringkøbing eller Esbjerg. Hvis du er i Aalborg, så find én fra Odense eller Køge.

Dette råd giver jeg af den simple grund, at danskere, der kommer udenbys fra, også er på udkig efter en ny vennekreds.

Det er håbløst at forsøge at blive venner med en 'indfødt'. De har altid travlt med deres familie og gamle klassekammerater. Skal vi lave noget i weekenden? Desværre, min bedstemor fylder 80/min nevø skal konfirmeres/min gamle klassekammerat holder polterabend... Jeg ku’ blive ved.

Så jeg siger til de nyankomne: Find jer er ven, hvis familie og gamle venner bor langt væk, for så har hun tid til og interesse i at være sammen med jer.

Hjemvendte danskere

Danskere, der lige er vendt hjem efter at have boet i udlandet, er som regel også mere åbne for nye venskaber med udenlandske borgere.

Hvis man har boet i San Francisco, Singapore eller Sydafrika, kan man hurtigt synes, at Danmark er ubehageligt småt.

De savner ofte den entusiasme og forskellighed, de er blevet vant til fra udlandet, og så synes de bare, det er fedt at hænge ud med folk, der kan tilberede rijsttafel eller braaibroodjie.

Disse folk har som regel også et mere åbent syn på, hvordan et venskab skal være. For dem er det fint med både dybe, nære venskaber og almindelige bekendtskaber, hvor man bare mødes til en film eller en løbetur.

Meld dig ind i en forening?

Hvis du spørger danskerne, hvad udlændinge skal gøre for at få danske venner, vil de næsten altid komme med det samme svar: Meld dig ind i en forening!

Sådan finder danskere selv venner, påstår de.

Det er ikke så nemt, som det lyder. For det første er mange foreninger sportsforeninger. Hvad gør en ranglet softwareingeniør, som har brugt hele sin ungdom i en kælder så? Eller hvad med kvinden der går i traditionelle klæder, der ikke egner sig til sport?

For det andet foregår stort set alt foreningsliv på dansk. Har de virkelig lyst til at inddrage udlændinge, så de er nødt til at snakke engelsk i tredje halvleg? Den nytilkomne har bare at være en fandens god spiller, hvis han skal være med så!

Hvis udlændinge vil gå foreningsvejen, anbefaler jeg dem altid at finde et kor, og helst ét der i forvejen synger på fremmedsprog. Danskere elsker at synge, og så gør det hverken fra eller til, om du synger amerikansk gospel med en dansk eller indisk accent.

En anden mulighed er at tage på brætspilscafé, hvor grupper af lokale ofte er på udkig efter en tredje eller fjerde spiller.

Danskere, hvis I møder en udlænding, som gerne vil være en del af gruppen, er I så ikke søde at give dem en chance? Det værste, der kunne ske, er, at I blev nødt til at prøve en drønlækker braaibroodjie.