Så skal vi til det igen.

Forbedre os.

Det nye år kræver handling. Det skal være slut med … og ikke mindst … for slet ikke at tale om …

Altså nytårsforsætter.

Jamen, det er da altid godt at starte på en frisk. Tænk, hvis man var i stand til det, sådan globalt?

Her kommer jeg jo til at tænke på John Lennons 'Imagine'. Tænk, hvis... En smuk drøm om fred og fordragelighed.

Tænk, hvis vi kunne blive fri for at høre på præsident Trumps idiotiske påfund.

Tænk, hvis de engelske politikere kunne holde op med at tænke på deres egen position og finde en god løsning for deres land? Erkende, at de fejlinformerede deres folk, at England er en del at Europa, at ingen kan klare de store problemer alene?

Tænk, hvis Putin ville holde op med at spille stærk mand og undertrykke andre lande?

Og man kunne blive ved.

Men tilbage til det mere realistiske.

For mange år siden blev min mand spurgt om sit nytårsforsæt. Alle i selskabet havde svoret, at de ville stoppe med at ryge, de ville dyrke motion, tabe sig, spise sundt og alt det der.

Min mand udtalte med stor overbevisning:

»Jeg vil begynde at ryge cigarer, og jeg vil tage 10 kilo på.«

Og så gæt lige, hvem der som den eneste kunne se tilbage på året med stolthed. Og siden er det gået fremad. Han er nu en habil ryger, og han har ikke bare taget 10 kilo på, men xx.

Denne sande historie dokumenterer klart og tydeligt, at vi ikke skal være alt for hårde ved os selv, når vi stiller krav eller lover noget.

Hvad opnår vi ved det? At vi bliver endnu mere utilfredse med os selv, når det alligevel kikser.

En god bekendt af mig skrev engang : TAL ORDENTLIGT TIL DIG SELV!

Det er sande ord.

Vi bliver stillet over for så mange krav. Fra arbejdspladsen, fra familien, fra vennerne, fra politikerne.

Hvis vi også skal bruge en masse tid på at skændes med os selv, hvad er der så tilbage?

Og vi giver det videre. Et vanvittigt antal børn og unge har problemer med deres egne og vore forventninger. Så hold dog op med det ræs. Og ventelisterne for behandling af angst og stress er højere end nogensinde.

Hvis nogen tror, at mennesker under stress er den perfekte arbejdskraft, eller elev, eller kone, eller mand eller noget som helst, så er det for længst dokumenteret, at det er en kortsigtet og totalt idiotisk idé.

Så hvad er det så, vi i stedet skulle sætte først på dagsordenen i det nye år?

Først og fremmest tolerance.

Vi mistede en god bekendt lige inden jul. Jeg har ikke mødt en større bisse med et grovere sprog, og hans udseende svarede fuldstændig til det billede.

Men tænk engang. Han var det sødeste, mest hjælpsomme og dejlige menneske, som vi gradvist lærte at kende, da alle grovhederne blev sorteret fra.

Sådan lærer man engang i mellem, at det er ikke overfladen, men det inderste, der tæller.

Tænk, hvis vi kunne opgive tanken om det perfekte, lade være med at søge det og så prøve at være almindelige mennesker med fejl og mangler. Måske kunne vi slappe så meget af, at vi ikke følte os krænkede, fornærmede og mopsede over ingen verdens ting.

MIT nytårsforsæt er i hver fald klart: Jeg vil være meget mere tilgivende.

Især over for mig selv.

Godt nytår!