Nu kender vi alle Mint, den søde thailandske pige, som ikke måtte være i Danmark.

Og det fatter de fleste af os ikke. Men forestil jer nu, at det var en ung mand fra Somalia med tendens til skægvækst? Ham var der sgu ikke et øje, der ville rejse en sag på. Sagen er jo, at børn altid vækker følelser. Og det er sundt og godt.

Men det er ikke SÅ sundt og godt alligevel. For hvad med de børn, som medierne ikke gider røre ved? Fordi der ikke er billeder i det? Fordi der ikke vil være salg i det? Dét er da ikke retssikkerhed.

Jeg har aldrig fattet, at Danmark som et børnevenligt land ikke kan gøre undtagelser for børn og unge mennesker. Vi har underskrevet konventionen om børns rettigheder, der også taler om ret til at være sammen med sin familie.

Men der er forskel på børn, der er de søde og de grimme. Dem med de gode pressehistorier, der får en hærskare af politikere til at støtte op. Og så er der de andre - dem, som ingen interesserer sig for, uanset at de aldrig har gjort noget galt.

Hver gang vi får en konkret sag, bliver vi vrede og siger: 'Det kan da ikke være rigtigt'.

Men alligevel støtter flertallet jo de love og regler, som Folketinget med et stort flertal har vedtaget. Jeg har en anden aktuel sag. Min mand og jeg har et fint vennepar, begge danske statsborgere. De har en dejlig, dygtig datter, dansk statsborger, og to dejlige børnebørn, begge danske statsborgere.

Nu er der bare det, at datteren har boet i USA i nogle år, fordi hun har giftet sig med en amerikansk statsborger, en dejlig mand, arbejdsduelig, far til børnene. Og så går det hele i kage. Datteren har nu fået et godt job i Danmark, børnene er her også, men den amerikanske far har fået at vide, at han skal udrejse af kongeriget. Og inden otte dage fra nu af.

Der er så kringlede regler, at ingen kan finde ud af det. Den lille familie skal splittes op, eller de kan skrubbe tilbage til USA eller slå sig ned i f.eks. Sverige, hvis de vil holde sammen.

Jamen, for søren … Vi mangler arbejdskraft! Familien er mildt sagt ikke uformuende, den søde svigersøn vil hellere end gerne arbejde og har altid været i beskæftigelse. Kontanthjælp havner han aldrig på. Og han er jo ikke den eneste.

Jeg har i mange år været en del af 'Ægteskab uden grænser'. En forening, som lærte mig om de mange tilfælde af sager, hvor en dansk statsborger ikke kan leve i sit eget land sammen med sin ægtefælle.Jeg skriver ikke dette for at bede om forskelsbehandling. Jeg skriver, fordi vi må lære at tænke os bedre om, når vi laver love, når nogle stemmer på partier, der bare taler om en strammere udlændingepolitik.

Skal vi virkelig lukke os helt inde? Nogle er for tiden optaget af, at vi ikke vil have udenlandske studerende her, men hvad med de tusindvis af danske unge, der dygtiggør sig og udvider deres kompetencer på læreanstalter rundt om i verden?

Hele denne debat udløser jo som oftest en shitstorm. Utroligt, så megen furore sådan noget kan vække, men kom bare an! Vi må kunne tale om dette også, og ikke kun ghettoer og idioter i bandemiljøerne.