Jeg vidste det lige fra den første dag. Da min mand kom ind fra en tur med hunden den 1. januar og overrakte mig en vintergæk fra haven. Den var lille og uanseelig, men den VAR der.

Og da vidste jeg, at 2019 bliver alle tiders år.

Og det holder jeg fast i.

Når man læser aviserne, er der ellers mange bekymrede 'guruer'.

De, der siger, de har forstand på økonomi, forudser, at det går galt, fordi der bliver en større handelskrig mellem USA og Kina. Og sandt er det, at med en rablende idiot som præsident Trump ved roret, kan meget gå galt. Men man kan da også klamre sig til et håb om, at med det nye flertal af demokrater i repræsentanternes hus, vil det lykkes at få ram på nogle af hans løgne og overtrædelser af forskellige love. Det er vel ikke kun hans nærmeste rådgivere, der skal rammes?

Så op med humøret, han kan ikke blive ved at blive bakket op af sine egne republikanske politikere, der må græmme sig halvt til døde.

Og et andet positivt aspekt: Man må jo lade Trump, at han har fået fornuftige folk i andre dele af verden til at reagere

Der er ingen tvivl om, at når der i Danmark er den største tilslutning til EU nogensinde, ja, så skyldes det ikke mindst, at vi ved, at der må mere troværdige allierede til end USA. Vi kan ikke overlade vores sikkerhed eller økonomi til den vilkårlighed, som Trump viser frem.

Og se den usikerhed, briterne nu går igennem om Brexit. Mon ikke, det også har bidraget til, at vi ved, hvor vi hører hjemme?

Og DET er en god nyhed. Alt for længe har danske politikere dukket hovederne i busken som strudse, fordi de ikke viste vejen og tydeligt nok forklarede, hvor helt afgørende og godt det er, at vi har det europæiske fællesskab. I årevis har de ikke kunnet åbne munden om EU uden først at skynde sig at sige:

»Ja , der er jo meget, der er galt i EU, men…»

Og så en lille forsigtig sætning om, at der nu også er meget godt.

Kunne man ikke sige præcis det samme om dansk politik og vort højt besungne demokrati? Er der ikke mange i Danmark, der føler, at der er langt til Christiansborg, og at det er svært at følge med?

Så op med humøret, folkestyre betyder ikke, at folket skal bestemme alting, og det skal vi, folket, være glade for. Vorherre bevares at skulle sætte sig ind i alting? Det har vi valgt politikere til, og dem kan vi smide ud, når vi er trætte af dem.

Og det kan vi i det nye år 2019.

Nogle vil vinde, og nogle vil tabe, men hvor stor en forskel gør det? Når man hører de store partier, kan det i hvert fald være svært at forvente de store forskelle.

Altså, det er jo ikke, fordi de ikke forsøger at føre sig frem som uenige inden valget. Det skal de jo. Men prøv at huske, hvad der er sket efter sidste og forrige valg? Hvor stor blev forskellene?

Økonomien har de ikke råderet over, den bestemmes stort set af forholdene ude i verden. Miljø, terror, indvandring… alt dette kan kun løses for alvor, hvis vi slår os sammen med andre lande.

Så er der velfærden. Hvem vil egentlig afskaffe den? Og har nogen gjort det? Næh, bortset fra mindre afvigelser er der sket præcis det samme uanset, hvem der har regeret, for 'der skal jo spares'.

Det er alle gudhjælpemig stadig enige om. Men hvor er den folkebevægelse, der kræver skattelettelser? Hvem er det, der er så utilfredse?

Jeg hører faktisk ingen, der for alvor ømmer sig over det stærkt udskældte skattetryk. Måske skulle man stave 'tryk' med 'tryg'” i stedet for. Vi bliver i hvert fald oprørte, hver gang det viser sig, at der ikke er penge til helt naturlige ydelser, som vi alle forventer.

Så op med humøret. Danmark vil være et dejligt land for de fleste, uanset hvordan folketingsvalget falder ud.