Man kan nogle gange få den tanke, at der er gået mode i at sige, at man har travlt.

Der er da heller ingen tvivl om, at mange danskere oprigtigt mener det, når de siger, at de har travlt. Heller ingen tvivl om, at mange lider af stress i større eller mindre omfang.

Men hvorfor har vi dog så travlt, og hvorfor føler vi, at vi aldrig kan få tiden til at slå til? Det kan jo synes paradoksalt, når vi ser på, hvor meget – eller rettere hvor lidt –danskerne arbejder.

For 100 år siden var en normal arbejdsdag otte-ni timer om dagen seks dage om ugen eller i overkanten af 50 timer om ugen. Siden da er en almindelig arbejdsuge faldet til 37 timer eller cirka syv en halv time om dagen.

Samtidig er vores ferier blevet markant længere end for 100 år siden. Hvis vi regner på de længere ferier og den kortere ugentlige arbejdstid, så er det næppe for meget at sige, at den gennemsnitlige fritid for en gennemsnitlig dansker er steget med i hvert fald 20 timer om ugen over de sidste 100 år.

Og så er der slet ikke taget hensyn til, at danskerne i dag kommer langt senere ud på arbejdsmarkedet, og at det i dag er helt normalt, at danskerne er på pension i 15-20 år. For 100 år siden var de færreste danskere så heldige overhovedet at være på pension i mere end et par år.

Med til historien hører også, at det er blevet markant lettere at udføre arbejde i hjemmet.

Børnepasning, rengøring, madlavning og andet arbejde, der for 100 år siden primært var opgaver, kvinder tog sig af, er blevet markant lettere takket være køleskabe, frysere og strygejern etc. Det betyder, at vores frie timer i løbet af livet effektivt er blevet endnu flere.

Det kan godt være, at vi føler, at vi har meget travlt, men vi har aldrig som nation haft mere fritid end netop nu.

Det er således næppe heller forkert at antage, at en dansker født i dag vil opleve at have mindst dobbelt så mange timers fritid igennem livet sammenlignet med en dansker født for 100 år siden.

Men det kan godt være, at vi har fået markant mere fritid, men det eneste (udover skatter), der er sikkert her i livet, er, at vi alle før eller siden skal dø. Så nok har vi fået mere fritid, men vi har bestemt ikke uendelig tid.

Tid er derfor det, økonomer kalder en knap ressource, og ingen ressourcer, der er knappe, er gratis. Prisen på fritid er det, som vi vil kræve i kompensation for at opgive fritid – altså vores løn.

Og lønningerne er steget markant over de sidste 100 år – nok i størrelsesordenen syv-otte gange svarende til en årlig lønvækst på omkring to procent (renset for inflation).

Sagt på en anden måde, så koster det i dag en gennemsnitlig dansker syv-otte gange mere (relativt til prisen på andre varer) at købe en times fritid, end det gjorde for 100 år siden.

Men vi er naturligvis også blevet langt mere velstående, og den velstand bruger vi jo så blandt andet til at købe dobbelt så meget fritid som før.

Men hvis vi sammenligner med f.eks. væksten i udgifterne til tøj, mad eller bolig, så har væksten i vores forbrug af fritid jo egentlig ikke været særligt imponerede. Det afspejler det faktum, at når noget bliver dyrere, så efterspørger man relativt mindre af det.

Og det er præcis derfor, at vi har travlt. Vi har travlt med det, som vi skal nå at få ud af vores fritid – ikke med, hvad vi skal nå at få ud af vores arbejde, og det er måske også derfor, at flere og flere familiers fritid er skemalagt.

Tiden er nemlig knap og derfor dyrere end nogensinde før, og ingen af os vil spilde tiden.

Af samme årsag har vi i de senere år også set en nærmest eksplosiv vækst i alt, hvad der kan spare os tid.

Således viser en netop offentliggjort analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd om danskernes forbrug, at danskerne mere end nogensinde før køber sig til hjælp med rengøring og vinduespudsning.

Der spares også på tiden til madlavningen i hjemmet, og af samme årsag har services som Just Eat kronede dage. Den samme tendens ses på omsætningen i virksomheder som Retnemt, Aarstiderne og SkagenFood, der alle leverer måltidskasser til de travle danskere.

Så ja, vi har alle sammen travlt, men selvom vi givetvis vil se arbejdstiden fortsætte med at falde i fremtiden, så betyder stigende lønningerne paradoksalt nok, at fritid fortsat vil blive relativt dyrere i fremtiden.

Derfor kan vi også godt regne med, at der ikke bliver færre travle danskere fremover – snarere tværtimod.

Vi har nemlig så meget, vi skal nå... når vi har fri.