De blå skulle have soldet pengene op – nu gør de røde det.

Hør økonom og chefredaktør på Euroinvestor Lars Christensens podcast HER.

Nogle ville nok, hvis de kunne se tilbage på livet fra døden, fortryde, at de har efterladt noget som helst til deres arvinger. Således viser en række studier, at op mod 90 pcrocent af velhavendes formuer er væk efter tre generationer. Det er således på ingen måde garanteret, at arvinger, der er født med en guldske i munden, selv vil være i stand til at give guldskeen videre til deres egne børn.

Det skyldes med al sandsynlighed, at man passer bedre på penge, man selv har tjent, end på penge, der er faldet ned fra himlen.

Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Vis mere

Et andet eksempel er lottomillionærer, der ofte ender lige så rige eller fattige, som de var, da de vandt den store gevinst.

Et særligt grelt eksempel er den britiske lottovinder Michael Carroll, der i 2002 i en alder af 19 år vandt, hvad der svarer til 80 millioner kroner. Michael havde ingen intentioner om eller evner til at passe på pengene. I stedet brændte han på forbavsende kort tid stort set det hele af på alt fra prostituerede og kokain til et landsted, som det lykkedes ham at smadre totalt. Han endte med at gå fallit, og i dag ernærer Michael Carroll sig som skovhugger.

Michael Carroll er naturligvis et eksempel, men flere studier af amerikanske lottovindere viser faktisk, at lottovindere ofte ender med at bruge rub og stub af gevinsten, og en overraskende stor del ender ligefrem med at gå personligt konkurs.

I Danmark har vi ikke lottogevinster i samme størrelsesorden som i USA og Storbritannien, men at dømme ud fra reaktionen fra politikerne i rød blok er valgsejren næsten sødere end den store lottogevinst.

Og hvis man skal være ærlig, så er der nemlig en god grund til at tro, at de i hvert fald i finanspolitisk henseende har vundet den store gevinst.

De offentlige finanser har det nemlig rigtig godt efter otte år med finanspolitisk konsolidering – først under den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon og senest under finansminister Kristian Jensen (V). Begge finansministre har gennemført økonomiske reformer, der har bidraget til at bringe den offentlige gæld væsentligt ned.

Derfor er der også masser af penge i fælleskassen nu, hvor det såkaldte finanspolitiske råderum er over 20 mia. kr. Det er størrelsen på den politiske lottogevinst til en ny rød regering.

Alle partierne i rød blok ser allerede sultent på de penge, og de skal, hvis man skal tro udmeldingerne fra Skipper, Dyhr og Frederiksen, hurtigst muligt brændes af. Ja, man fristes til at sige, at Enhedslistens Pernille Skipper er den danske politiske version af Michael Carroll, for Enhedslisten holder sig sandelig ikke tilbage med løfter om, hvad alle de mange fine milliarder skal bruges til: højere offentlige udgifter. Og det skal skam nok hurtigt lykkes rød blok at solde 'lottogevinsten' væk.

.

Det er lidt som at efterlade børnene alene med slikket. Før eller siden spiser de det – nok snarere før end siden – og det er der sådan set ikke noget overraskende i. Hverken i at børnene spiser slikket, eller i at de røde spiser råderummet. Det er nærmest en naturlov.

Der er to løsninger på den slags problemer. Enten får man en mere ansvarlig storesøster eller -bror til at holde øje med, at de mindre søskende ikke spiser slikket, eller også lader man simpelthen være med at lade slikket stå fremme.

Da rød blok senest kom til magten i 2011, og Helle Thorning-Schmidt havde lovet guld og grønne skove i valgkampen, viste det sig, at der var en ansvarlig storesøster, OG at slikket var stillet bort.

Således var der slet ikke så mange penge i kassen til at starte med, som der er i dag, og den daværende radikale leder, Margrethe Vestager, var den ansvarlige storesøster, der holdt de sultne røde børn væk fra slikskålen.

I dag er situationen imidlertid en anden. Der er 20 mia. kr. i kassen, som kan soldes op med det samme, Pernille Skipper kan ikke vente på at komme i gang med at guffe slikket i sig, og der er ingen ansvarlig storesøster. Kun en blød og måske lettere manipulerbar storebror i form af Morten Østergaard.

Men skurken er hverken Morten Østergaard eller Pernille Skipper. Skurken er Lars Løkke Rasmussen. Han burde nemlig ikke have efterladt en masse slik til de forkælede unger til at starte med.

Løkke burde tværtimod have returneret slikket til de retmæssige ejere – skatteyderne. De 20 mia. kroner, der snart er spist af Skipper & co., burde Løkke have reduceret skatterne med. Een ting er hvert fald sikkert: Skatteyderne ser aldrig skyggen af de penge igen.