Jeg havde afskrevet de amerikanske helligdage, da jeg flyttede til Danmark, men de havde åbenbart ikke afskrevet mig.
Halloween er mere populær end nogensinde, og I danskere har i den grad taget den amerikanske version til jer. Den ellers så fine allehelgensaften er g(l)emt bag en mur af plast og slikpapir.
Hvis man kan stole på Wikipedia, så skal man kun tilbage til år 2000 for at finde den amerikanske halloweens indtræden i den danske kultur. Fætter BR var med til at sende nogle af de første polyesterprinsesser og sminkezombier på gaden med de nu så velkendte gule græskarslikspande.
Fejringen af den amerikanske halloween har ændret sig meget fra dengang, jeg var barn.
Jeg havde en klassisk hjemmegående mor med masser af fritid og kreative idéer, så vi lavede alle vores kostumer fra bunden dengang.
Vi startede som regel midt i september, og det eneste krav var, at kostumet skulle kunne bæres oven på den tykke jakke, jeg skulle have på for at klare mig igennem en kold aften med trick-or-treating (slik eller ballade).
Et af årene fik vi af den lokale købmand lov til at kigge hans lager igennem for store papkasser. Vi fandt én, som vi dekorerede, så den lignede en stor udgave af et populært morgenmadsprodukt med pirattema.
Vi skar huller til mine arme og mit hoved, og så kunne jeg ellers få lov at gå rundt i kvarteret klædt ud som en pirat på vej ud af boksen med sabel og klap for øjet.
Hvis der stadig er nogle amerikanske – og danske – forældre derude, som tager sig tid til at lave udførlige kostumer med deres børn, så tager jeg hatten af for jer!
Apropos udklædning, det er sikkert noget sjovere at klæde sig ud her i Danmark end i USA, nu hvor krænkelsespolitet har været forbi og konfiskeret alle kostume-idéerne.
Cowboys og pionerer er ikke længere helte – de er invaderende imperialister. Indianerudklædning går heller ikke medmindre du rent genetisk faktisk er indianer (husk dit dna-bevis).
Voksen-halloween er endnu værre. Du må hellere krydse fingre for, at ingen ved festen er uenig med din valgte historiske person, ellers kommer I til at bruge hele aftenen på at diskutere ude i køkkenet.
Det er måske derfor, nogle kvinder går efter det altid populære 'sexy' look. De andre festdeltagere bliver så perplekse over at se en intellektuel, professionel kvinde klædt og som 'sexy hjernekirurg' eller 'sexy rødhætte,' at de helt glemmer at diskutere.
Jeg kan forstå halloweens popularitet i Danmark, I er trods alt vant til at klæde jer ud til fastelavn. Men thanksgiving? Flere danske supermarkeder sælger nu kalkuner omkring thanksgiving, og en googlesøgning på 'kalkun til thanksgiving' giver flere tusinde hit på dansk.
Thanksgiving er også noget af det mest amerikanske, der findes. Kalkunen stammer fra Nordamerika, og højtiden refererer specifikt til amerikansk historie.
Legenden bag thanksgiving lyder, at det første thanksgiving-måltid fandt sted i 1621 for at fejre en særligt rig høst. De nyankomne indvandrere delte et stort måltid med de indfødte, der havde lært dem at dyrke jorden og givet dem mad, så de kunne overleve den forrige vinter – en slags forløber for vor tids integrationsydelse, kan man vel sige.
Så er der valentinsdag den 14. februar. En dag, der burde stå i romantikkens og hyggens tegn, men ofte ender i depressive tanker om skyld og skuffelse.
Mon han frier? Mon hun inviterer mig ud? Er der slet ingen, der ringer? Skal jeg så bare sidde og spise chokolade alene? Bøvs, jeg kommer aldrig ned i en badedragt igen efter al den chokolade.
Og hvad har alle disse højtider så tilfælles? Konsumerisme. Butikkerne kan sælge en masse ting, og vi kan købe en masse ting. Højtiderne er sjovt nok blevet mere populære i takt med den stigende købekraft blandt danskerne.
Traditionsrigdom slår ikke længere til, og de danske højtider har ikke formået at hoppe med på konsumbølgen.
Hvor er alle de søde andebamser mortensdag? Eller tegneserien om Den Varme Hvede udgivet på store bededag? Jeg kan heller aldrig finde sjove motivservietter med 'hekse i flammer' til sankthansaften (eller sankthans-paraplyer, selvom det altid regner den dag).
Danske højtider er mindst lige så gode som de amerikanske, der er bare ingen, der reklamerer for dem.
