2,5 år - eller helt præcist 830 dage - gik der, fra Mints mor, Ratree, søgte ophold i Danmark, til Mint første gang landede på dansk jord.
Dermed er der langt fra virkeligheden i Mints sag til de 'fem eller syv år', som integrationsministeren angriber thailandske mødre for at efterlade deres børn i Thailand.
»Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det er mærkeligt at lade sit barn blive i Thailand i fem eller syv år, inden man så vælger at familiesammenføre til Danmark,« sagde Inger Støjberg i sidste uge i et interview med B.T.
Ladet sig skille
Siden har integrationsministeren fulgt op med en klumme, hvor hun under overskriften 'Man skal ikke efterlade sit barn i hjemlandet i årevis' skriver følgende om de udviste børn familier:
»Der er tale om familier, der selv har ladet sig skille ad, ved at en moder (som oftest) er rejst til Danmark og har efterladt sit barn i hjemlandet. Sommetider i adskillige år.«
Og det er netop også den del af sagen om Mint, som mange danskere har svært ved at forstå:
»Hvordan en mor kan forlade sit barn?«
Ikke helt efterladt
B.T. har nu gennemgået et notat med familiens rejseaktiviteter mellem Thailand og Danmark, som Ratree og Frank Thøgersen i marts har udarbejdet i samarbejde med deres advokat i forbindelse med ankesagen hos Udlændingestyrelsen.
830 dage gik der, fra Ratree søgte ophold, til Mint kom til Danmark.
Seks gange har Ratree rejst mellem Danmark og Thailand i løbet af den periode.
Syv måneder var hele familien, far, mor, Malick og Mint, sammen, da Frank holdt sin barsel i Thailand.
Dermed har mor og datter været fysisk sammen i en tredjedel af den tid, hvor Ratree ellers kunne beskyldes for at have efterladt sin datter.
Resten af tiden har Mint boet i Ratrees hus i Bangkok, hvor hendes moster flyttede ind og passede hende.
Se hele forløbet i videoen ovenfor.
Afgørende år
Når integrationsministeren netop slår ned på det antal år, hvor mor og barn er adskilt, er det ikke helt uden grund.
Det er nemlig noget af det første, som udlændingemyndighederne kigger på, når børn skal integrationsvurderes, har sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard forklaret til B.T.
En integrationsvurdering, som alle børn, der er over otte år og har en forælder bosiddende i hjemlandet, skal igennem for at få opholdstilladelse i Danmark.
Mest naturligt
Der er da heller ikke nogen af de familier, som B.T. har talt med i forbindelse med 'de udviste børn', hvor mor og barn er ankommet med samme fly til Danmark.
Papfar til 13-årige Poy, Christian Vestergaard, som B.T. besøgte i deres midlertidige hjem i Flensborg, forklarede, at 'det var mest naturligt, at hendes mor først lige tog op og fandt ud af, hvad det var for noget':
»Du slæber jo ikke bare et barn med til et andet land uden at vide, hvad der venter der.«
Drukkenbolt eller værre
Samme oplevelse har formanden for foreningen Ægteskab Uden Grænser, Kim Pedersen Nyberg.
»Vi ser jo desværre tilfælde, hvor en vestlig mand har været rigtig god til at spille skuespil i Thailand, og når kvinderne så kommer op til ham, viser han sig at være en drukkenbolt eller det, der er værre,« siger han og fortsætter:
»Så for at barnet ikke skal risikere at opleve det, lader man sit barn blive hjemme hos sine forældre eller en betroet søster, til moren har fundet en hverdag i det nye land.«
Helt grundlæggende skal moren finde ud af, om hun kan falde til i den danske kultur, det nye land og klima, forklarer Kim Pedersen Nyberg.
Og når det er på plads, kan den biologiske far spænde ben.
»Vi ser faktisk en del biologiske fædre, som egentlig ikke interesserer sig for barnet, men som pludselig ser en mulighed for at presse penge ud af familien for den underskrift, der sikrer barnet et pas,« siger han.
Skulle have gamblet
I Ratree og Frank Thøgersens tilfælde handlede det i første omgang om, at de skulle finde ud af, om det skulle være dem.
»Det skulle vi være sikre på, inden vi flåede en på det tidspunkt meget lille pige ud af sit vante miljø,« siger Frank Thøgersen fra Thailand, hvor familien lige nu opholder sig.
En beslutning, han nu fortryder.
»Havde jeg kendt den regel på daværende tidspunkt, havde jeg hevet Mint med fra dag ét, selvom vi dengang ikke vidste, om det skulle være os. Så havde vi gamblet,« siger han.
Rådgivet til noget andet
Men dengang blev de rådet til noget andet.
»Vi blev rådgivet til at vente med at hive hende herop, fordi hun ikke var ret gammel og hverken kunne dansk eller engelsk. Og det lød jo ret logisk,« siger han.
Inger Støjberg erkender da også i sin klumme, at hun tror, vejledningen godt kan blive bedre.
»Og det er jeg allerede i gang med at se nærmere på,« lover hun.
