Spørgsmålet om familiesammenføring af børn er mere kompliceret, end B.T.s aktuelle kampagne giver indtryk af.

Hvis man vil kritisere de nuværende regler, så må man også forholde sig til, hvad alternativet ville være, hvis man afskaffede dem.

Politik er af og til en branche, hvor hukommelsen er kort. De regler, der indføres for at løse ét problem, kritiseres kort efter for at være rigide, når det problem, de skulle løse, er afhjulpet. Det er i mine øjne tilfældet med reglerne om familiesammenføring af børn.

Op imod 2004 så vi en trafik, hvor børn enten blev sendt på genopdragelse i deres hjemland eller ikke blev taget med til Danmark, når deres forældre kom hertil, af frygt for, at børnene skulle blive 'for danske'.

De blev efterladt og opdraget i hjemlandets kultur og skikke med henblik på først at komme hertil kort før deres 18 års fødselsdag. Og det siger sig selv, at det alt andet lige er sværere at falde til i Danmark, hvis man har gået på koranskole i Pakistan hele sin barndom. Derfor indførte Folketinget en regel om, at børn, der kom hertil senere end deres forældre, skulle integrationsvurderes.

Udgangspunktet i de regler er aldeles fornuftigt. Det er fornuftigt at sikre, at børn, der skal leve i Danmark, har forudsætningerne for at blive integreret.

Det er mindst lige så fornuftigt, at de nuværende regler skaber et kraftigt incitament til at tage sit barn med til Danmark, så snart man som forælder selv rejser hertil.

For kommer mor og barn sammen, og er formålet at fortsætte et familieliv, så bliver der normalt slet ikke foretaget en integrationsvurdering. Men efterlades barnet hjemme i lang tid, så bliver der som udgangspunkt foretaget en integrationsvurdering.

13-årige Mint er udvist af Danmark. Inger Støjberg har tidligere forklaret, at hun ikke tror, at Mints sag bliver genoptaget. Heller ikke selvom loven primært er til for at sikre, at indoktrinerede koranskolebørn ikke kommer til Danmark, når de er næsten voksne. Vis mere

Derfor er det også en helt forkert fremstilling, når de nuværende regler beskyldes for at skille familier ad. Det er der ikke tale om.

Der er tale om familier, der selv har ladet sig skille ad, ved at en moder (som oftest) er rejst til Danmark og har efterladt sit barn i hjemlandet. Sommetider i adskillige år. Det ville denne avis også kunne beskrive mere grundigt for sine læsere, så alle relevante fakta kommer for dagens lys i de sager, som man ellers så flittigt har beskrevet.

Er der så slet ikke et problem? Jo, jeg er ked af de sager, vi ser i de her dage.

For det første er jeg ked af, at de børn, der er tale om, som sagerne er oplyst af pressen, ikke er kommet med deres forælder til Danmark i første omgang. For det andet er jeg ikke sikker på, at familierne i alle tilfælde fuldt ud har forstået konsekvenserne af deres valg ved at efterlade barnet i hjemlandet og først søge familiesammenføring langt senere.

Der tror jeg, at vi som myndigheder kan gøre det bedre med vejledning, og det er jeg allerede i gang med at se nærmere på.

Men jeg vil også klart sige, at jeg ikke har til sinds at afskaffe integrationsvurderingerne, sådan som B.T. sammen med venstrefløjen fører kampagne for.

Børn, der kommer hertil, skal kunne integreres. Og ligger ens fremtid i Danmark, så skal man ikke efterlades i sit hjemland i årevis. Det er mit udgangspunkt i det videre arbejde.