Hvis alt går efter planen, kan 60-årige Hanne Pedersen kalde sig færdiguddannet sygeplejerske om halvandet år.

Men de stigende fødevarepriser truer hendes drøm.

Som studerende lever Hanne af SU og et deltidsjob som sosu-assistent, og det tvinger hende til at skære ind til benet.

»Jeg går tit ind i en butik og går ud igen og tænker, at vi må spise noget andet end kød i dag – for der er ikke penge til det,« fortæller Hanne Pedersen til B.T.

Hanne er dog ikke den eneste dansker, der har oplevet, hvordan fødevarepriserne er steget markant siden inflationskrisen i 2021.

B.T. har tidligere talt med både Nicholas Prytz Klink, Anders Møller Haugaard, Michael Kurt Nielsen og Maja Maria Lanzky Otto om, hvordan de ekstremt høje fødevarepriser påvirker dem.

Mens det generelle forbrugerprisindeks er steget med 15,3 procent siden april 2021, er prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i samme periode steget med hele 30,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Derfor har B.T. i en periode haft massiv fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet over dobbelt så dyre – og hvad der egentlig ligger bag prisstigningerne.

Én af de fødevarer, der særligt er steget i pris, er spise-/skrællekartofler. I april 2021 kunne man hos Rema 1000 købe to kilo kartofler for 15 kroner.

I dag er posen både blevet mindre og dobbelt så dyr.

For i dag vil det koste 30 kroner at købe den samme pose kartofler, hvilket svarer til en prisstigning på 100 procent.

Noget, der undrer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i fødevarepriser.

For ifølge ham burde kartofler helt naturligt være billigere i juli end i april.

»Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor denne fødevare er steget i pris. De burde ikke være steget så meget i pris, men nærmere være faldet – for det er nemmere at høste kartofler i juli end i april,« siger Henning Otte Hansen og fortsætter:

»Det kan tyde på, at der er et eller andet sted mellem landmændene og supermarkedet, hvor der bliver skruet for meget op for prisen.«

For at få økonomien til at hænge sammen tager Hanne Pedersen flere gange om året den lange tur fra Stevns ned til den tyske grænse, hvor hun fylder bilen med billige varer.

»Det kan godt være, at det koster penge at køre til Tyskland, men jeg kan fylde mit lager op med varer og stadig få min tur betalt ved at køre til Tyskland et par gange om året. Det er noget af en tur, men økonomisk kan det godt betale sig for mig,« fortæller hun.

Samtidig har Hanne Pedersen taget et aktivt valg om at dyrke sine egne grøntsager – heriblandt kål og kartofler – for at spare penge.

»Jeg vil jo gerne leve sundt – og da flere dagligvarer koster spidsen af en jetjager, prøver jeg at dyrke så mange af mine grøntsager selv og være så selvforsynende som muligt, så jeg kan strække pengene,« fortæller hun til slut.