»Vi kan slet ikke følge med længere.«

Sådan lyder det fra den 35-årige familiefar Nicholas Prytz Klink til B.T. om de konsekvenser, kraftigt stigende fødevarepriser har for ham og hans familie.

De stigende fødevarepriser betyder blandt andet, at familien nøje skal overveje deres indkøb, og at de spiser mindre varieret.

»Hvis vi handlede varer ind til deres normale pris, så ville det blive for dyrt. Vi ville ikke skulle gå fra hus og hjem, men vi ville i hvert fald bruge alle vores frie midler på mad, hvis vi skulle handle ind, som vi gjorde førhen,« fortæller Nicholas Prytz Klink.

Siden inflationskrisen i 2021 er fødevarepriserne steget markant i Danmark.

Det generelle forbrugerprisindeks er steget med 15,3 procent siden april 2021, mens prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i samme periode er steget med hele 30,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Derfor sætter B.T. i de kommende uger fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet over dobbelt så dyre – og hvad der egentlig ligger bag prisstigningerne.

I 2021 testede B.T., hvor meget en kurv med almindelige dagligvarer kostede hos Bilka og Rema 1000. Dengang lå gennemsnitsprisen for de 28 undersøgte dagligvarer på 294,64 kroner. I dag ligger gennemsnitsprisen på 450,50 kroner. Det svarer til en stigning på 53,15 procent.

En prisstigning, som ifølge eksperterne Henning Otte Hansen og Palle Jakobsen ikke kan forklares ud fra de faktiske produktionsomkostninger.

De fortæller til B.T., at vi i øjeblikket ser langt større prisstigninger på danske fødevarer, der ikke hænger sammen med de udgifter, der er ved at producere fødevarerne.

Ifølge Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i fødevarepriser, så kan de stigende fødevarepriser føre til, at forbrugerne spiser mindre varieret og økologisk.

Det er en udvikling, som Nicholas Prytz Klink og hans familie tydeligt har mærket konsekvenserne af.

Familien har tidligere prioriteret at betale ekstra for økologi – men grundet de højere fødevarepriser skal familien nu nøje overveje, hvorvidt de har råd til det.

»Der er nogle varer, hvor vi ikke føler, at vi kan afvige fra det (økologi, red.), fordi vi har små børn – eksempelvis med mælk. Men vi kan slet ikke købe økologisk kød. Det føler vi er helt umuligt, så dyrt som det er – hvilket er lidt ironisk, for vi har førhen gerne villet betale ekstra for økologi, men med de priser, der er nu, så kan vi ikke følge med,« fortæller Nicholas Prytz Klink til B.T.

Af den grund har familien valgt at indkøbe en fryser, som de kan fylde helt op med dagligvarer som smør og kød, når det er på tilbud.

»Der er flere varer, som vi ikke køber længere, medmindre de er sat helt ned. Sådan noget som hakket oksekød, æg, fløde og smør. Før i tiden har vi ikke skullet tænke så meget over priserne, men nu fylder det utroligt meget.« 

Læs med mandag, hvor Anders Møller Hougaard fortæller, hvorfor han forsøger at undgå de danske supermarkeder.