Når 39-årige Maja Maria Lanzky Otto skal handle ind, så kører hun gerne langt for at finde de gode tilbud.

For når man er en børnefamilie på snart seks, kan det hurtigt blive dyrt at handle ind med de stigende fødevarepriser.

»Jeg er vendt tilbage til at have den samme bevidsthed omkring priser, som jeg havde, da jeg var studerende. Vi har haft nogle år, hvor vi ikke har fokuseret så meget på, hvad tingene kostede – men nu har det stor indflydelse på vores indkøb, og hvordan vi planlægger det,« fortæller hun.

Her har familien oplevet, at det godt kan betale sig at jagte tilbud på flere basale dagligvarer som mejeriprodukter, kød og brød. Familien har blandt andet fyldt fryseren op med 200 pakker smør.

Da B.T. taler med Maja Maria Lanzky Otto, har hun netop været ude at købe æg på tilbud.

»Når jeg kører afsted efter æg på tilbud, køber jeg så meget som muligt. Jeg har efterhånden opbygget et relativt stort basislager – ikke kun med kolonialvarer, men også kød og mælkeprodukter,« siger hun.

Særligt prisen på skrabeæg er steget markant. 

I april 2021 kunne man hos både Bilka og Rema 1000 få ti æg for 19,95 kroner. I juli 2025 er prisen steget til 29,50 - svarende til en prisstigning på 47,9 procent. Noget, som Maja Maria Lanzky Otto og hendes familie særligt mærker til.

Siden april 2021 er det generelle forbrugerprisindeks steget med 15,3 procent, mens prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i samme periode er vokset med 30,4 procent.

Prisudviklingen for fødevarer er altså næsten fordoblet sammenlignet med den samlede prisudvikling.

Derfor sætter B.T. i de kommende uger fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet over dobbelt så dyre – og hvad der egentlig ligger bag prisstigningerne.

»Når man er en husstand på snart seks, så spiser man meget mad. Vi er blevet mere opmærksomme på, at varerne godt kan bruges efter 'bedst før'-datoen. Vi sørger altid for at købe stort ind til vores basislager, så vi har til længere tid,« fortæller hun.

Ifølge de to eksperter, Henning Otte Hansen og Palle Jakobsen, ser vi i øjeblikket store prisstigninger på danske fødevarer, der ikke nødvendigvis hænger sammen med de udgifter, der er ved at producere fødevarerne.

Her pointerer Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker på landbrugstjenesten Agrocom, at det er svært at pege på, hvor i produktionskæden prisen stiger. Men når det kommer til prisstigningen på æg, så har han en mulig forklaring.

»Det handler blandt andet om, at vi har haft en produktionsomlægning, hvor man er gået væk fra buræg. Når man har store omlægninger, så vil der være nogle, der i stedet for at lægge deres produktion om, vælger at stoppe med at producere,« siger han og fortsætter:

»Man kan hurtigt komme i en situation, hvor ens produktionskapacitet falder – og det hæver i sidste ende prisen, da efterspørgslen lige nu er større end udbuddet.«

For Maja Maria Lanzky Ottos familie betyder det, at de forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed, men det kan være svært at ændre på alle sine indkøbsvaner, påpeger hun.