Coronakaosset har tirsdag morgen ramt Giro d'Italia.

Sent søndag og på hviledagen mandag blev rytterne i den italienske Grand Tour testet for covid-19.

Favoritten Steven Kruijswijk fra Team Jumbo–Visma blev resolut trukket ud af løbet tirsdag morgen efter en positiv test, og nu melder Team Sunweb, at den australske stjernerytter Michael Matthews også er smittet.

»Jeg har lige fået at vide, at jeg har afleveret en positiv covid-19-test. Det er skuffende, at Giroen ender på den måde efter en fantastisk første uge. Nu vil jeg gå i isolation og løbende holde øje med udviklingen. Jeg håber, jeg hurtigt kommer mig, og snart kan vende tilbage til cykelløb,« udtaler Michael Matthews.

epa08279660 Australian rider Michael Matthews of Team Sunweb adjusts his glasses prior to the first stage of the Paris-Nice cycling race over 154km from Plaisir to Plaisir, France, 08 March 2020. EPA/SEBASTIEN NOGIER
epa08279660 Australian rider Michael Matthews of Team Sunweb adjusts his glasses prior to the first stage of the Paris-Nice cycling race over 154km from Plaisir to Plaisir, France, 08 March 2020. EPA/SEBASTIEN NOGIER Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Meldingen om en positiv coronaprøve kom som et chok for australieren, der har følt sig sund og rask og ikke har udvist symptomer.

Den 30-årige sprinter glæder sig over, at ingen holdkammerater tilsyneladende er ramt af smitten:

»Jeg er taknemlig over, at resten af Team Sunwebs ryttere og personale har afleveret negative tests, og at ingen af dem udviser symptomer på covid-19,« fortsætter han.

»Alle vores andre ryttere og personale har testet negativ for covid-19, og ingen af dem viser symptomer. Holdet vil fortsætte med at opretholde en boble med så meget disciplin som muligt,« meddeler Team Sunweb.

Australia's Michael Matthews of Team Sunweb (C) is kissed by hostesses after winning the prologue, a 4km race against the clock, Fribourg to Fribourg, at the Tour de Romandie UCI Pro cycling race in Fribourg on April 24, 2018 / AFP PHOTO / Fabrice COFFRINI
Australia's Michael Matthews of Team Sunweb (C) is kissed by hostesses after winning the prologue, a 4km race against the clock, Fribourg to Fribourg, at the Tour de Romandie UCI Pro cycling race in Fribourg on April 24, 2018 / AFP PHOTO / Fabrice COFFRINI Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Udbruddet af corona er en enorm nedtur for Giroen, som risikerer aflysning, hvis smitten fortsætter med at brede sig i feltet.

Tirsdag morgen kom det også frem, at HELE Mitchelton–Scott-holder trækker sig fra den italienske Grand Tour.

Det skyldes, at fire fra holdets stab har afleveret en positiv coronatest. Allerede lørdag trak holdet sin stjernerytter Simon Yates fra løbet med en positiv covid-19-test.

Også yderligere to stabsmedlemmer - en person fra Team Ineos og en anden fra AG2R-La Mondiale - er smittet.

Til Tour de France lykkedes det at holde samtlige rytter fri af virus, selv om flere staff-medlemmer og løbsdirektør Christian Prudhomme afleverede positive coronaprøver.

Spørgsmålet er nu, om Giroen får lov at fortsætte. Det er i sidste ende op til UCI eller den italienske regering at beslutte.