Lyt til artiklen

»Vi sidder her jo, fordi jeg er interessant. Hvorfor forstår jeg ikke altid, men sådan er det jo.«

Den seriøse og lettere indelukkede mine bliver for en stund erstattet af et smil og endda et kort grin.

Kommentaren kan lyde selvfed, men Bjarne Riis har jo ret.

Siden Tour de France-triumfen 25 år tilbage har danskeren været det hele: Elsket og forhadt, rytter og holdejer, vinder og snyder, altoverskyggende og usynlig, flyvende og nærmest sparket helt ned under gulvbrædderne. Men én ting har han altid været. Han har nemlig været interessant.

Bjarne Riis.
Bjarne Riis. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

De seneste måneder har Bjarne Riis været usynlig. Eller så godt som.

Efter et hektisk år hos Team NTT, der kulminerede med et brud sidst i fjor – en tid, du snart kan læse mere om på bt.dk – har den karismatiske dansker holdt sig uden for mediernes søgelys. Henvendelserne har været mange, men Riis har bevidst valgt at blive stående ude i skyggen, hvor man ikke kan nå ham.

Hver eneste gang det er sket i løbet af hans karriere, har folk hevet og flået i ham for at få ét svar.

»Jeg gider ikke det dér evindelige spørgsmål om, hvad skal du nu, hvad nu, skal du tilbage? Jeg er træt af at svare på det,« siger Bjarne Riis.

»Når jeg er tilbage, så er jeg tilbage. Eller laver noget andet. I don’t know altså. Skal jeg absolut lave noget? Er det så, fordi man kan pege fingre ad det, hvis det ikke lykkes? Sådan føler jeg det lidt engang imellem.«

Denne dag på et mondænt hotel i Indre København er Bjarne Riis også interessant.

Det giver ikke mening, at den mest markante skikkelse i dansk cykelsport gennem et kvart århundrede kan tale så lavt, at jeg er i tvivl om, hvorvidt min diktafon opfanger de lave toner.

Han virker måske en anelse genert, men han lyder på ingen måde usikker, som han sidder dér i sin langærmede, marineblå polo iført karakteristiske briller og med et tungt ur om håndleddet.

I øvrigt afslører den solbrune kulør, at han har haft tid til at tilbringe tid udendørs. Travlhed er ikke det, der har kendetegnet Riis' liv de seneste måneder, selvom han og familien er flyttet fra et hus til et andet i Schweiz.

»Det har været rart at få tingene lidt på afstand og nyde, at jeg ikke har været presset. Jeg har ikke haft behovet til at træffe nogle valg eller tænke tanker igennem, og det har været rart,« fortæller Bjarne Riis.

»Nogle gange er det også rigtig fedt bare at have tid. Det har jeg haft rigtig godt af.«

Anno 2020 har været et »stressende« år for den 57-årige dansker. Et storslået comeback på World Touren udviklede sig stille og roligt til alt andet end det, den erfarne cykelmand havde håbet på.

Bjarne Riis vandt Tour de France for 25 år siden i 1996. Siden da har Riis stået i spidsen for flere forskellige cykelhold, senest var han team manager for det sydafrikanske World Tour-hold Team NTT, men det samarbejde ophørte i 2020.
Bjarne Riis vandt Tour de France for 25 år siden i 1996. Siden da har Riis stået i spidsen for flere forskellige cykelhold, senest var han team manager for det sydafrikanske World Tour-hold Team NTT, men det samarbejde ophørte i 2020. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Riis og NTT gik fra hinanden, og siden da har danskeren haft mange timer til at gruble over både fortid og fremtid.

»Det var så krævende og meget lidt afslappende i forhold til alle de restriktioner, coronaen bragte med sig. Et eller andet sted syntes jeg, at det var lidt latterligt og irriterende,« mener han og sætter ord på, at han og holdet måtte gå hver sin vej.

»Det er altid ærgerligt at lukke noget ned eller være i gang med noget, der ikke lykkes. Om det er skuffende? Er det, fordi du skal lave en overskrift på det, så gider jeg ikke sige skuffet. Men ja, det er da skide ærgerligt. Vi har brugt mange penge, tid og energi på at skabe et projekt.«

»Når det ikke lykkes for folk med ambitioner og passion, så er det en skuffelse. Men er det ensbetydende med, at vi lægger os og græder på knæene? Nej.«

Var det dit hårdeste år i cykelsporten?

»Jeg har haft nogle hårde år. For mig er der en forskel på at have det skidt og være frustreret. Man behøver ikke at have opfundet den dybe tallerken for at kunne forstå, at der har været år, hvor det har været rigtig, rigtig svært. Sidste år var bare frustrerende, fordi omstændighederne var, som de var. Det var bare skide ærgerligt og dårlig timing.«

Bruddet med NTT betød også, at det storslåede comeback og drømmen om at føre et dansk hold til Tour de France-starten i Danmark blev vekslet med en gedigen mavepuster.

For cykelkoryfæet måtte til sidst se i øjnene, at det ikke var muligt at gøre Team NTT til det hold, han havde drømt om frem mod den danske Tour-start.

Bjarne Riis har været i cykelsporten i en menneskealder. Først som rytter og dernæst som ejer og sportslig leder.
Bjarne Riis har været i cykelsporten i en menneskealder. Først som rytter og dernæst som ejer og sportslig leder. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg syntes, at det var en fed tanke at komme med et hold til den danske Tour-start. Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der viste interesse for det og bakkede op omkring det. Måske var timingen forkert, I don’t know,« erklærer Bjarne Riis.

Egentlig var han gået ind i NTT-projektet, selvom der ikke var en dansk Tour de France-start om hjørnet.

Den krystalklare ambition gjorde bare motivationen endnu større, forklarer han. Og drømmen er ikke helt aflivet endnu.

»Drømmen er da ikke væk, men samtidig er jeg også realistisk. Jeg kan også godt se for mig, at jeg slet ikke skal være en del af Touren i Danmark, selvom jeg ikke håber det. Det skal bare ikke være for enhver pris.«

Netop prisen er noget, Bjarne Riis har tænkt over. Man kan mærke, at han er blevet klogere på sig selv i løbet af de seneste måneder uden for mediernes søgelys.

Det mener han i hvert fald selv.

Cykelsporten? Den savner han ikke ubetinget mere, og det kan sagtens være, at han aldrig vender tilbage.

»Jeg har brugt tiden på at finde ud af, at det skal føles rigtigt, hvis jeg skal tilbage til cykelsporten. Hvad er så det? Det kan være mange ting,« mener Bjarne Riis, der endnu ikke ved, hvad fremtiden byder på.

»Jeg har fundet ud af, at det ikke behøver være det største World Tour-hold. Det er lige så meget det rigtige projekt. At man får lov til at bygge noget op. Det, der skal drive det, er passionen, ambitionen og viljen til at gøre en forskel.«

»Men bare, fordi jeg synes det, er det jo ikke sikkert, at andre også synes, at det er det rigtige for mig.«

Bjarne Riis' svar er lange og velovervejede. Hvis nogen nogensinde har været i tvivl om, hvad en kunstpause egentlig betyder, så havde det været fint at sidde med denne dag.

Mellem de gamle træpaneler og et gammelt modelskib på hotellet tager han sig rigtig god tid til at svare. Han smager næsten på ordene, inden de flyder ud af munden på ham.

»Jeg tror, at det havde været sundere for ham at køre og få noget af al den stress ud af hovedet igen. Det tror jeg bedst, han gør ved at køre lidt cykelløb,« mener Bjarne Riis om Jonas Vingegaards sparsomme løbskalender de forgangne måneder.
»Jeg tror, at det havde været sundere for ham at køre og få noget af al den stress ud af hovedet igen. Det tror jeg bedst, han gør ved at køre lidt cykelløb,« mener Bjarne Riis om Jonas Vingegaards sparsomme løbskalender de forgangne måneder. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Han holder gerne en lang pause både før og under sine svar, og man er sjældent i tvivl om, når han har talt færdig.

Er der tale om en pause midt under et svar, fortaber Riis' blik sig i luften, inden han fortsætter. Er han færdig med besvarelsen, retter han blikket mod mig igen.

Jeg opfatter systemet, og det ender med, at jeg kun misforstår hans tavshed et par gange, hvor jeg stiller næste spørgsmål, inden han har svaret på det nuværende til fulde.

Nogle mennesker forstår ikke, hvorfor Bjarne Riis bliver ved med at søge udfordringerne og presset gennem et hårdt arbejdsliv. Men sandheden er, at han også er drevet af det.

»Udfordringerne har været en del af mit liv, siden jeg blev født. Det er med til at motivere mig og få mig til at kæmpe for det, jeg har gang i. Det er også stimulerende et eller andet sted,« fastslår Riis.

»I dag føler jeg, at jeg er blevet ældre og klogere. Jeg er bedre til at vælge mine kampe, tage nogle gode overvejelser og beslutninger.«

Kampe har der været mange af. Ud over det seneste år, der ikke gik som håbet, har Bjarne Riis længe været en udskældt figur.

Tour de France-sejren for 25 år siden i en tid, hvor epo var en fast bestanddel af cykelfeltet, har på samme tid gjort ham til en helt og en skurk.

Skurkerollen kom dog først til udtryk i 2007 og derefter, i kølvandet på Riis' dopingindrømmelser.

»Jeg synes altid, at jeg har været god til kriser,« fastslår han uden at hentyde til den omdiskuterede Tour de France-sejr.

»Jeg synes, at der er mange ting, jeg har lagt bag mig i dag, som ikke generer mig. De er der, men de får ikke lov at fylde for meget.«

På vej ned for at interviewe Bjarne Riis har jeg tænkt over, hvor vanvittigt et liv han egentlig har haft. Og da jeg præsenterer det for ham, køber han præmissen med det samme.

- - BJARNE RIIS PÅ VEJ MOD SEJREN I TIRSDAGENS ETAPE TIL HAUTECAM. NORDFOTO 1996
- - BJARNE RIIS PÅ VEJ MOD SEJREN I TIRSDAGENS ETAPE TIL HAUTECAM. NORDFOTO 1996 Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Han tænker over det hver dag, fortæller han.

Hvis du skulle sætte nogle ord på dit liv, hvad skulle de så være?

Bjarne Riis holder en lang pause.

»Det er svært. Jeg har haft et hårdt liv, men også et fantastisk liv. Mange fantastiske oplevelser. Jeg har en fantastisk familie, seks vidunderlige drenge. Nu er jeg sgu også blevet farfar. Det er vildt, ikke? Når jeg sidder derhjemme på terrassen med fruen, og vi kigger på hinanden, så kan vi ikke rigtig tillade os at klage. Selvom det har været hårdt til tider, ja. Fordi vi har stukket næsen frem. Eller jeg har da i hvert fald.«

Selvom han indimellem er forsvundet i løbet af de hårde tider – eller har undladt at stikke næsen frem, som han nok selv ville sige –  er det stolthed, der fylder Bjarne Riis, når han skal se tilbage på sin karriere hidtil.

Store sejre i Tour de France og Amstel Gold Race som cykelrytter og dernæst holdejer og sportslig leder på et af historiens mest succesfulde cykelhold, Team CSC, der senere blev til Saxo-Tinkoff, er nogle af de fornemme meritter, han kan lune sig ved.

»Jeg er sgu da stolt af mine resultater og de hold, jeg har haft. Det, jeg har lavet i cykelsporten. Jeg har været med til at skabe nogle ting. Jeg synes også, at jeg har fundet ud af, at jeg er en god leder,« melder Bjarne Riis, inden han tager sig endnu en kunstpause.

»Men ja, det har været hårdt. Det skal det åbenbart være for mig. Omvendt har det også været spændende.«

Det har taget måneder at få Bjarne Riis i tale. Adskillige ubesvarede sms'er, Whatsapp-beskeder og opkald blev afløst af decideret jubel, da han en dag svarede, at tiden nu var inde. Han ville gerne tale.

Bjarne Riis forstår ikke Jumbo-Vismas håndtering af Jonas Vingegaard.
Bjarne Riis forstår ikke Jumbo-Vismas håndtering af Jonas Vingegaard. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det har været bevidst, at jeg ikke har været i medierne, selvom I har skrevet og gjort ved. Men det har været et helt bevidst valg. Jeg havde behov for…,« siger han og afbryder sin sætning.

»Når jeg skal i medierne, så synes jeg, at det skal være, fordi jeg har noget at byde på. Jeg har ikke brug for at være på hele tiden. Så vil jeg hellere sige noget fornuftigt i stedet for noget halvt.«

Man kan godt mærke på ham, at interview og mediehåndtering ikke er hans favoritdisciplin. Men der er ingen tvivl: Han gør sig umage.

Men han er af natur en sky person.

Det springer i øjnene efter vores samtale, da der skal tages billeder. Da fotografen mener at have fundet et godt og uforstyrret sted udendørs, indvilger Bjarne Riis i at gå med ud.

Men duoen er relativt hurtigt inde igen. Der er for mange mennesker, mener Bjarne.

Hvad har været mest dejligt? At se din familie på hverdagsbasis eller at slippe for opmærksomheden?

Bjarne Riis griner let ad spørgsmålet.

»Det er at se familien, synes jeg. Det med opmærksomheden er noget, jeg har været vant til. Jeg har været i avisen, siden jeg var syv år. Det har altid været en del af mit liv, om jeg ville eller ej,« siger den tidligere Tour de France-vinder.

»Så jeg higer ikke efter at komme på forsiden af B.T. og Ekstra Bladet. Det har jeg været rigeligt. På godt og ondt.«