I år holder Chris Anker Sørensen jubilæum.
Godt nok er det uvist, hvor mange der kommer til at stå og kippe med flaget, men 'Oksen fra Hammel' bliver for femte gang låst inde i en skoldhed boks på de franske landeveje, hvorfra han skal kommentere Tour de France for TV 2.
Han har fået følgeskab af sine trofaste medkommentatorer Dennis Ritter og Rolf Sørensen.
Det bedste, det værste, Rolf & Ritter, fortiden, fremtiden og en mail, der har gjort dybt indtryk: Chris Anker fortæller om det hele.
OM KOMMENTERING
»Det er fantastisk stadig at kunne være tæt på cykelsporten gennem virket som kommentator.
Det kan også være svært nogle gange, for der er mange, der ved sindssygt meget om cykelsport. Undervejs kan det være svært at holde styr på det hele, og man begår fejl. Folk har mange holdninger til det, om det er godt og skidt. Nogle gange er folk dybt uenige eller synes, at man holder for meget med et hold i sin kommentering. Det er også en svær del af det.
Inden jeg blev kommentator, undervurderede jeg nogle gange, hvor meget man egentlig skal have styr på. Det kan være at faktatjekke noget undervejs, og så overser man pludselig noget i løbet. Jeg var også overrasket over, hvor mentalt træt jeg var efter at have dækket Touren.
Det kræver mange ting at være kommentator. Du skal tale mange timer, og dit sprog skal være velformuleret. Personligt ser jeg meget op til folk som Jørgen Leth, Rasmus Staghøj og Dennis Ritter.
Jeg tror næsten, at jeg bliver mere genkendt nu, end da jeg var cykelrytter. Det kan jo være svært at genkende ryttere, og folk kunne måske ikke kende mig, når jeg ikke havde cykeltøj på. Men det har jeg jo aldrig nu. Der ligner jeg mere mig selv.«
OM ROLF & RITTER
»Rolf så jeg selv som et stort idol, da jeg var barn. Jeg startede med at følge med i cykelløb, da var han den store sammen med Bjarne Riis. Jeg er jo fra Jylland, så jeg holdt med Bjarne.
Gennem kommenteringen har jeg lært Rolf at kende. Jeg holder meget af ham og vores samarbejde, samtidig med at han er en af de flinkeste fyre og er utrolig skarp taktisk. Jeg er gået fra at være en fanboy til at være hans gode bekendt, en kammerat, og det er fantastisk.
Ritter lagde et godt ord ind for mig hos TV 2 i sin tid. Han troede, jeg kunne noget som en del af det her setup. Vi kendte allerede hinanden relativt godt, da vi havde skrevet en bog sammen.
Jeg har et vanvittigt godt forhold til ham, ligesom jeg har til Rolf. Dennis er ham, der styrer det hele og stiller alle de opklarende spørgsmål, hvis det bliver for cykelnørdet mellem Rolf og mig. Jeg er imponeret over hans forberedelser og dedikation. Han vil helst vide alt.«
OM DET BEDSTE OG VÆRSTE VED TOUREN
Som kommentator
»Det bedste er det der med at dele. Jeg elsker det. Samhørigheden i kommentatorboksen, komme ind i den lukkede verden, hvor man fokuserer på løbet med to mennesker, man holder meget af.
Og så er der de positive tilkendegivelser fra folk, der holder af det, man laver, og roser en, fordi man betyder noget for dem. Jeg er meget beæret.
For ganske nylig fik jeg en mail fra en blind mand, der elsker at følge cykelløb og er så glad for den stemme, vi giver ham. Det gør mig oprigtigt glad, og i sådan nogle tilfælde giver kommenteringen mening.
Det værste er, når man indimellem får de dér franske trekantsandwich på en tankstation efter en kommentering og en lang dag. Man kommer ind og får den sidste, slaskede sandwich, der er tilbage, og en halvlunken danskvand. Der føler man ikke, at man peaker.«
Som rytter
»Det bedste er barndomsdrømmen. Det er sgu noget specielt, det er helt vildt. Den opmærksomhed, der er. Du er til det løb, du altid har fokuseret på. Når du kører Touren, er du cremen af cremen inden for din sport. Det er en fed fornemmelse.
Det værste er, at det er svinehårdt. Du tænker, at du udlever drømmen, men når du har kørt i regnvejr og haft en etape, hvor du ikke har opnået det, du ville, og har skuffet dig selv, er det hårdt. Det er svært at håndtere nederlaget og vide, at det formentlig ikke bliver bedre i morgen.«
OM PRESSET
»Som rytter er man under langt større pres til Touren, end man er som kommentator. Men man kan altså også mærke det i kommentatorboksen. Man går ind med en vis nervøsitet. Er jeg forberedt nok? Er der noget, jeg ikke har styr på? Har jeg læst nok op?
Man kan dog godt sammenligne presset mellem de to. Jeg er sportsmand og konkurrencemenneske, og jeg vil gøre det så godt som muligt. Jeg vil gøre mig umage.«
OM FORTIDEN OG FREMTIDEN
»Jeg var ikke træt af cykelsporten. Jeg stoppede, fordi fysikken ikke helt kunne det længere, som jeg gerne ville. Så kom muligheden med TV 2.
Jeg er bevidst om, hvor meget det kræver, og hvor hårdt det er at være på det niveau, jeg var tidligere. Det kan jeg ikke mere. Jeg synes, jeg er kommet helt videre.
Lige nu er jeg landet et rigtig godt sted, jeg håber at fortsætte med at udvikle mig som kommentator.
Jeg har umiddelbart ikke nogen drøm om at blive sportsdirektør. Jeg elsker cykelsporten stadigvæk, men gik lidt kold i rejsedage og livet på farten. Jeg nyder at være en del af det uden at rejse alt for meget.«
