»Jeg synes, det kunne være mega spændende at starte et fodboldhold op for eksempel. Skabe kultur, organisation, filosofi og værdier. Det kunne være mega sjovt.«

Ordene er i sig selv ikke overraskende, men når de kommer fra dansk cykelsports – måske – mest markante skikkelse, er sagen en helt anden.

»Men om det nogensinde kommer til at ske, det ved jeg ikke,« siger manden med det karakteristiske udtryk, den lavmælte stemme og det let sammenbidte smil.

Manden er Bjarne Riis.

Bjarne Riis vandt Tour de France for 25 år siden i 1996. Siden da har Riis stået i spidsen for flere forskellige cykelhold. Senest var han team manager for det sydafrikanske World Tour-hold Team NTT, men det samarbejde ophørte i 2020. Nu er Riis usikker på, om han en dag bliver en del af cykelsporten igen.
Bjarne Riis vandt Tour de France for 25 år siden i 1996. Siden da har Riis stået i spidsen for flere forskellige cykelhold. Senest var han team manager for det sydafrikanske World Tour-hold Team NTT, men det samarbejde ophørte i 2020. Nu er Riis usikker på, om han en dag bliver en del af cykelsporten igen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Efter et hektisk år i spidsen for Team NTT – som du kan læse mere om her – har den 57-årige dansker holdt sig væk fra offentligheden. Uden idé om, hvad fremtiden bringer.

Hvad han konkret skal, er ikke på plads. Efter eget udsagn går han og »overvejer et par projekter« uden at kunne komme nærmere ind på dem.

Riis er dog tydeligt draget af at skifte klikpedaler, gear og tætsiddende lycra ud med fodboldstøvler og en læderbold.

»Men det er jo ikke bare noget, man bliver (en del af et fodboldhold, red.),« fastslår Bjarne Riis, der ad flere omgange har arbejdet sammen med rigmanden Lars Seier Christensen, der blandt andet er storaktionær i FC København.

Det lyder dog ikke som en mulighed for det danske cykelkoryfæ, der bor i Schweiz og ikke umiddelbart har planer om at flytte.

»Jeg bor jo ikke i Danmark, så ideelt skulle det jo være i Lugano. Jeg kan jo ikke være engageret i FCK for eksempel, når jeg bor i Lugano,« forklarer han.

»Medmindre det skulle være noget bestyrelsesarbejde, men det er jo ikke rigtig realistisk, vel?«

Bjarne Riis har været en del af cykelsporten i godt 35 år.

Han har set generationer suse forbi som både rytter, sportslig leder og holdejer, men det er ikke ensbetydende med, at han for alt i verden skal være en del af cykelverdenen igen.

»Jeg er god til at kigge på detaljerne. Være med til at løfte en filosofi, drive ledelse. Det er dér, jeg har min erfaring. Men der er ingen, der siger, at det skal være i cykelsport,« fortæller Bjarne Riis.

»Jeg synes, at ledelse og lederskab er spændende. Jeg synes, det er spændende at få folk til at flytte sig og arbejde sammen. Det er noget, der driver mig også.«

Faktisk er det måske ikke cykelsporten, der driver Bjarne Riis længere. Men ledelsen er noget, der optager den karismatiske person.

Bjarne Riis er for nylig blevet farfar.
Bjarne Riis er for nylig blevet farfar. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Føler du dig mere drevet af ledelse end af cykelsporten?

»Ja, måske? At få folk og ledere til at arbejde sammen, blive bedre, optimere, få det bedste ud af deres produkt. I bund og grund finde ud af, hvad fanden de vil,« siger Bjarne Riis.

»Hvad vil man med det, hvor er vi henne nu, hvor skal vi hen? Hvad er målet, ambitionerne, passionen?«

Bjarne Riis har været inde og ude af cykelsporten ad flere omgange, siden han blev professionel i 1986.

Og hver gang er der et spørgsmål, der går igen, når danskeren trækker sig ud af cykelverdenen for en stund.

Et spørgsmål, han er godt og grundigt træt af.

Det kan du læse mere om i dette større interview med Bjarne Riis, der bringes i forbindelse med årets udgave af Tour de France.