»Kontraktår er som at have en kugle for panden. Og med min historie havde jeg jo brug for en forlængelse for at overleve på World Touren.«

Mathias Norsgaard taler ærligt og lige ud af posen. Selvom han også bliver ved med at lyve for sig selv.

Men lige netop den del kommer vi tilbage til.

»På mange punkter er jeg ret usikker. Jeg er klar over, at jeg besidder et talent for at køre på flad vej, men de fleste af de løb, vi kører, er jo kuperede.«

Mathias Norsgaard viser benet frem, som han fik smadret under sin træningsulykke.
Mathias Norsgaard viser benet frem, som han fik smadret under sin træningsulykke. Foto: Rasmus Laurvig / Byrd
Vis mere

Du husker ham måske. For knap to år siden blev Mathias Norsgaard væltet af en bil på en træningstur og fik smadret sit højre ben. Han knækkede også en knogle og troede på et tidspunkt, at karrieren var slut.

Du kan se en video fra hans første træningstur efter operationen i toppen af artiklen.

Men nu står den 24-årige rytter på tærsklen til at køre sit absolutte drømmeløb, cykelmonumentet Paris-Roubaix.

Han har endda formået at forlænge sin kontrakt i to år med storholdet Movistar på trods af et helt år, hvor smerte, slid og frustrationer fyldte mest. Og smerterne fortsatte, efter de egentlig burde være forsvundet.

Derfor var det en kæmpe bekræftelse, at det spanske hold valgte at forlænge aftalen med Mathias Norsgaard allerede i marts.

»Det begyndte at gå ret godt omkring VM og Benelux Tour (som blev kørt i august og september, red.). Jeg havde en god sommerperiode, hvor jeg ikke vandt cykelløb, men leverede på det bedste niveau, jeg nogensinde har gjort. Derfor var den en kæmpe tillidserklæring, at holdet forlængede med mig inden da.«

I dag er den voldsomme skade et grimt minde.

En yderligere operation i november i fjor efter at have kørt hele 11 cykelløb med et brækket ben gjorde, at Norsgaard endelig fik bugt med smerten i benene, der forfulgte ham i månedsvis.

»Det er fuldstændig perfekt nu. Forleden kørte jeg ruten igennem, og jeg kunne ikke mærke noget overhovedet,« siger Mathias Norsgaard, inden han sætter ord på det helvede, han var igennem.

»Hele forrige år gjorde det ondt, bare jeg kørte over en kantsten. I november begyndte det at gå bedre, men jeg frygtede virkelig, at jeg aldrig ville komme til at køre de her store cykelløb, jeg er en del af nu.«

Under den nye operation i november fik Movistar-rytteren et nyt søm opereret ind i skinnebenet.

»Det søm er 30 procent tykkere, så nu har jeg en ordentlig pæl siddende i titanium inde i mit ben,« fortæller Mathias Norsgaard om det, der gjorde det muligt for ham at forlænge karrieren.

Hvis man skruer tiden godt et år tilbage, til Coppa Sabbatini, troede danskeren nemlig, at det var slut.

Altså helt slut. At han ikke kunne fortsætte med at udleve sin drøm som professionel cykelrytter.

Løbet blev kørt 17. september, og Norsgaard udgik.

»Jeg var 100 procent sikker på, at det var slut efter Coppa Sababtini. Det gjorde simpelthen så ondt. Og jeg forstod ikke hvorfor, for lægerne sagde, at alt burde være fint nok til at køre,« fortæller han.

»Og så tænkte jeg bare, at hvis det gør ondt nu, så bliver det aldrig godt igen. Så fik jeg taget et røntgenbillede, og der kunne man se, at det slet ikke var groet sammen. Pludselig gav det hele mening.«

Men perioden tog hårdt for Mathias Norsgaard, der ikke vidste, hvorfor benet blev ved med at give ham alle de smerter.

»Da jeg sad i mit stille sind og havde folks ord for, at det var godt, selvom jeg kunne mærke, at det var helt galt...« siger han uden at fuldføre sætningen.

Derfor betød det så meget, da Movistar rakte ud efter danskeren med en kontrakt, han skulle sætte sin underskrift på.

Den papirlap blev symbolet på, at Norsgaard kunne se fremad efter uheldet, der var tæt på at smadre hans karriere.

»Når jeg tænker på, hvad denne her forlængelse også betyder for min mor og far, bliver jeg helt rørt. De har set situationen mere udefra end mig,« siger Mathias Norsgaard.

Selv forklarer han, at kontraktforlængelsen – som er synonymet på hans fremtid som professionel cykelrytter – var en kæmpe lettelse.

Undervejs har han nemlig måttet lyve over for sig selv – og det er det, vi kommer tilbage til fra indledningen.

Sådan så Mathias Norsgaards ben ud inden den første operation.
Sådan så Mathias Norsgaards ben ud inden den første operation.
Vis mere

»Jeg har en indre stemme i mig selv, som jeg måske må lyve lidt over for, så jeg ikke er for hård ved mig selv. På en måde er den realistisk med alt det, jeg træner, men den er også påvirket af mine drømme. Og den hjælper mig til at holde motivationen,« forklarer han.

»Det handler om at lyve lidt for sig selv for at bevare troen, fordi cykling er en sport, hvor man bare får tæsk og taber rigtig mange løb. Den dag, jeg stopper med at lyve lidt for mig selv, tror jeg, at min karriere slutter. For så går jeg bare og er deprimeret hele tiden.«

Men deprimeret, det er han ikke.

Søndag skal den mere end to meter høje cykelrytter køre Paris-Roubaix for første gang – det eneste løb i kalenderen, hvor »vægt ikke er afgørende«, siger Mathias Norsgaard.

»Historisk set er det fysisk store ryttere, der vinder det løb, og det drømmer jeg i bund og grund om.«

Sejren kommer formentlig ikke allerede i første hug – men til gengæld håber han på at ramme morgenudbruddet, og han frygter den vejrudsigt, der er varslet.

Regn, regn og atter regn.

»Det er i forvejen et farligt løb, og det kan blive helt vanvittigt, hvis det begynder at regne,« siger Mathias Norsgaard.

Inden han på sin usædvanligt ærlige facon sætter ord på den prøvelse, der venter ham.

»Jeg er mere nervøs end spændt,« erkender han

»Hvis det begynder at regne, så kommer der styrt, fordi det bliver så glat på de brosten, at det bliver utilgiveligt. Jeg kommer helt sikkert til at styrte, spørgsmålet er så bare hvor mange gange. Det er min mentalitet. Så kan man kun blive positivt overrasket.«

Du kan følge Paris-Roubaix i livebloggen på bt.dk fra klokken 11.