Det er før set, at cykelryttere kæmper sig over målstregen med blødende sår eller knækkede knogler, men stortalentet Mathias Norsgaards vilde historie overgår alt.
Punktummet skulle ellers være sat i sommer. Silende regn og kulsorte coronaskyer kunne ikke fjerne smilet fra danskerens ansigt, da han endelig var tilbage på startstregen – omgivet af verdens bedste cykelryttere.
Den 3. august spændte Mathias Norsgaard cykelskoene og klikkede hjelmen i inden løbet Gran Trittico Lombardo i Italien. Et punktum for ni måneders mareridt med utålelige smerter. Men noget var helt galt.
»Jeg oplevede, at mit højreben ikke rigtig fungerede, når jeg kørte på bumlede veje. Jeg kunne næsten ikke træde med det. Det gjorde ondt i anklen og knæet, og min kirurg ville have mig ind til en ny scanning,« fortæller Mathias Norsgaard.
Movistar-rytteren nåede i alt 11 løbsdage, inden han i oktober vendte snuden mod nord for at undersøge, hvor smerterne kom fra. Resultatet var ubærligt.
Knap et år efter skrækulykken i Girona, hvor Movistar-rytteren blev påkørt af en uopmærksom bilist og fik dobbelt benbrud, er den tårnhøje dansker tilbage i sygesengen i en morfintåge på Aalborg Universitetshospital.
»Jeg får taget en MR-scanning, og så kan de se, at benet ikke er groet sammen. Jeg havde tidligere fået taget 15 røntgenbilleder, men bruddet har været for kompliceret at se. Skruerne i mit ben var knækket.«
Danskeren havde tilbagelagt over 1.500 kilometer i konkurrence side om side med klodens stærkeste ryttere … med et brækket skinneben.
»Jeg er glad for, det var noget konkret. Bagefter giver alt jo mening. Fra start har der været et for lille søm til at holde sammen på knoglen. Så jeg har kørt rundt med et løst søm og knækkede skruer. Og et brud på benet. Så det er klart, at det har gjort ondt, og at jeg har haft svært ved at restituere,« siger Mathias Norsgaard.
Et søm, der endda ikke var af den rette størrelse, holdt alene sammen på tingene. »Dårligt håndværk« kalder cykelrytteren den behandling, han tidligere har fået.
»Det har reddet mig, at jeg havde det søm indvendigt, men det har været løst, og hver gang jeg har kørt rundt, har det givet sig i knæet, og skruerne har bevæget sig,« forklarer den 23-årige midtjyde fra hospitalet i Aalborg.
Her kan han med krykker krabbe sig sig ud på badeværelset og så kravle tilbage i sengen og kigge på det arrede ben, der nu står over for en genoptræning. Igen, igen, igen.
Lægerne har boret marv ud af benet og sat nye skruer i. Et større søm holder knoglen og bruddet mere stabilt, og så er håbet, at skinnebenet endelig vil vokse ordentligt sammen.
»Nu giver jeg det noget ro og lærer af mine fejl. Sidste gang, jeg blev opereret, sad jeg på en kondicykel på hospitalet. Det var godt for mit hoved, men ikke for min restitution. Nu tager jeg de to uger i sengen, som lægerne anbefaler, og så starter jeg stille og roligt op.«
De mange tilbagefald og operationer siden ulykken – toppet af et sandt smertehelvede med et sjældent syndrom, der tvang Mathias Norsgaard til at ligge med åbent sår i 10 dage – skygger dog for optimismen.
»Jeg glæder mig til at komme tilbage, men det er også trættende. Jeg er ikke i specielt godt humør. Jeg skal igen gennem genoptræning. Jeg er bange for, at der sker noget nyt, for historien fra de sidste 11 måneder fortæller mig, at der altid dukker et eller andet lort op.«
Det har tvunget den danske temporytter til at overveje fremtiden. For et år siden var han blandt det professionelle felts mest lovende talenter og skrev en toårig kontrakt med mægtige Movistar. Men hvad hvis styrken i benet aldrig bliver som før?
»Jeg frygter jo lidt for min fremtid. Hvis det ikke går super godt næste år, vil det være svært at få nogen til at skrive kontrakt med mig. Jeg er overbevist om, at jeg har mistet et helt år af min udvikling,« siger Mathias Norsgaard.
Men drivkraften og lysten er der stadig. 12 måneder med et brækket ben har ikke knækket den tænksomme rytter.
»Jeg reflekterer meget over tingene. Og der kan være en tendens til at blive deprimeret, når jeg tænker på det hele. Det kan være svært at se, hvad meningen overhovedet er med cykelsport. Men jeg er fortrøstningsfuld. Der er stadig drømme og ambitioner.«
Det skrækkelige 2020 har dog også tvunget enkeltstartsspecialisten til at overveje, hvad der skal ske, hvis nu det igen går galt. Særligt én episode satte tankerne i gang.
»Jeg talte med en praktiserende læge, som sagde, jeg skulle finde ud af, hvad jeg vil efter 2021. Nogle gange skal et menneske sige det højt, for at det står klart, at det kan være ovre. Men jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg så skulle lave.«
Nu begynder det hårde arbejde, og første del af genoptræningen bliver på mors sofa i Brædstrup mellem Silkeborg og Horsens. Her bliver der god tid til at reflektere – og tankerne kommer især til at dreje sig om de ikoniske klassikere, der venter næste forår.
»Det er de løb, jeg vil køre. Men nu må vi se. Om fire uger skal jeg have taget røntgen. Jeg kører selvfølgelig ikke klassikerne, hvis benet stadig er brækket. Men jeg vil rigtig gerne ud og sikre mig en ny kontrakt så tidligt som muligt.«
To-meter-manden jagter en forlængelse hos sin spanske arbejdsgiver, men han er klar over, at det kræver gode præstationer. Ulykken i Girona skete, blot to uger efter kontrakten med Movistar blev underskrevet, og der har været masser af radiotavshed under skadespausen.
»De synes, det er et fint tidspunkt at blive opereret på, men for at være helt ærlig har der ikke været meget kommunikation. De er ikke sure eller vrede, men det er bare ikke et af de cykelhold, hvor man blive opvartet i hoved og røv. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle snakke med dem om.«
B.T. besøgte tidligere på året Mathias Norsgaard på hans første træningstur efter ulykken – se videoen øverst i artiklen
