Brian Holm: 'Jeg gik selv fra en kæreste på grund af cykling'

KOMMENTAR

Det glæder mig altid, når en rytter som Magnus Cort vinder i Touren. Ikke fordi han er dansker, men fordi han er arketypen på en god professionel.

Han lever cykellivet til det ekstreme. Han kan minde lidt om den gamle Sean Kelly på dét punkt. Kelly sagde engang til mig, at professionelle cykelryttere ikke spiser is. Jeg spiste ikke is i 14 år derefter.

Magnus Cort fik ikke engang et glas vin efter sin sejr. Det skal en cykelrytter jo heller ikke. Du kan nippe lidt til det obligatoriske glas champagne. Det er et ritual, der hører til, og som skal være der. Men jeg kan godt lide de ryttere, der er på den måde. Og jeg har hørt, at Cort er en led hund.

Jeg lægger altid selv mærke til, hvad rytterne spiser. Om de kommer smør på brødet. Om de tager en kanelsnegl eller en brioche med chokolade.

Det gør Dan Martin ikke. Han er den mest ekstreme. Han er psykopat-seriøs. Man kan næsten blive bange for ham. Der kører en regnemaskine oppe i hans hoved, som tæller alt, hvad han spiser. Han kører ikke nutella-madder og creme caramel ned. Det er sort kaffe og vand. Og hvis han skal gå fuldstændigt amok, kan han tage en lille yoghurt.

Sådan er han, fordi en cykelrytter er som en selvstændig virksomhed. Du lever fra år til år med en seksløber for tindingen. Derfor kan man blive så ekstrem, at man fjerner alle små forstyrrelser. Det kan for eksempel også være en kæreste.

Jeg læste, at Michael Valgren sagde, at Magnus Cort er gået fra sin kæreste inden Touren for at fokusere fuldt ud på cykelløb. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i.

Jeg gik selv fra en kæreste på grund af cykling. Jeg havde haft en dårlig sæson, og jeg fornemmede, at jeg også var blevet lidt doven - og havde været for meget i IKEA. Jeg vidste, at der stod frokost klar derhjemme hver dag klokken 14, og der var bagt kage. Hvorfor skulle jeg så træne til klokken 16?

Jeg husker, da jeg sagde til hende, at det stopper her. Jeg opsagde lejligheden og flyttede ind til Antwerpen på et lille værelse. 'Jeg har én chance for at køre cykelløb, og der passer du ikke ind'. Så sendte jeg hende hjem. Jeg kan stadig have dårlig samvittighed den dag i dag... men jeg fik mit livs bedste sæson bagefter.

Det er ikke alle koner og kærester, der kan forlige sig med det liv, man lever som cykelrytter. Der er dem, der forstår, at man har den her ene chance. At man kan tjene penge - og nu til dags kan rytterne også blive økonomisk sikret. Men der er lige så mange koner, der siger, at ‘nu har jeg passet den lille, mens du har været ude og træne i fem timer. Så er det din tur i fem timer’. Det forhold stopper hurtigt. Jeg kan se det oppefra, men jeg kan ikke blande mig i rytternes forhold.

Jeg har da også selv har været en prøvelse for min kone, og jeg forstår godt dem, der smuttede halvvejs. Men hvis de kan holde ud, risikerer de også at få et helt menneske bagefter, når man lander på benene igen.

Men de må vente, til karrieren er slut. For som min gamle chef Walter Godefroot sagde: “Hvis du nogensinde vil opnå noget, må du aldrig blande dit privatliv og dit arbejde sammen”.

Det lyder hårdt, men sådan er det, hvis du vil vinde. Og dét vil Magnus Cort!