KOMMENTAR

Dansk cykling går en guldalder i møde, hører jeg folk sige. Jeg siger, at den allerede er her. Den har været på vej i et par år, og pludselig står vi midt i den.

Magnus Cort vinder gudhjælpemig en bjergetape i Touren. Det var sindssygt. Dagen efter sad jeg i bilen bag Michael Valgren, der blev nummer syv! På en bjergetape. I Touren. For tre år siden blev han sat på en overkommelig stigning på en alpe-etape og udgik. Det viser bare, hvor meget han har rykket sig. Jeg er dybt imponeret.

Magnus Cort vandt 15. etape af årets Tour de France. 
Magnus Cort vandt 15. etape af årets Tour de France.  STEPHANE MAHE

Jesper Hansen har kørt sindssygt godt, og sidder der altid. Han har det med at drukne lidt i de andres succes, men han er et overset talent. Og lad os også bare tage Søren Kragh Andersen, der vandt en etape i Schweiz Rundt. Jeg har ikke engang plads til at nævne de store talenter, der ikke er til Touren.

Der er simpelthen så mange gode danskere nu. Jeg tror, at de motiverer hinanden. De hjælper hinanden, men selvfølgelig er de også konkurrenter. Det er nok ligesom i min generation med Bjarne Riis, Jesper Skibby og Rolf Sørensen. Vi var konkurrenter, og det har også gjort lidt ondt på os, når de andre vandt på grund af en vis jalousi, men det er fair nok - for vi har altid hjulpet hinanden, når vi var i problemer. Den dag i dag er vi verdens bedste venner alle sammen. Vi ser hinanden privat, og vi går ud sammen. Det er et venskab for livet, som opstår.

De her drenge kommer også til at dele spotlightet imellem sig. Det kommer til at skifte hele tiden alt efter, hvem der vinder. Hvem var den største stjerne af Rolf og Bjarne? Bjarne vandt Touren. Rolf vandt mange store løb. Men Skibby var den sjoveste. Og så var der os andre med Johnny Weltz, Søren Lilholt, Per Pedersen og jeg selv, der kom efter, men vi vandt også vores cykelløb.

Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Brian Holm, Jesper Skibby og Lars Michaelsen på en bænk sammen under OL 1996 i USA.
Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Brian Holm, Jesper Skibby og Lars Michaelsen på en bænk sammen under OL 1996 i USA. JENS NØRGAARD LARSEN

De danske ryttere er da også eftertragtede hos de store hold. Michael Valgren ligger i mine øjne nu i den klasse af ryttere, der skal tjene en million euro. Han må være en af de højest betalte nu. Når du vinder Amstel Gold Race, er man et godt stykke deroppe af - og så lige topper det med Omloop Het Nieuwsblad. Derudover har han en vis karakter og et rigtig godt rygte. Det gavner også.

For danskerne er ikke kun eftertragtede for deres resultater, men også for deres karakterer. En dansk rytter har en anden karakter end en russer eller ukrainer. Danskere kan bare noget mere. Det er begavede mennesker, der kan læse og skrive. De har noget mere pondus og autoritet.

Michael Valgren under årets Tour.
Michael Valgren under årets Tour. STEPHANE MAHE

Ja, vi har jantelov, men det tolker jeg ikke altid som noget negativt. For vi er ikke underdanige, når jeg sammenligner os med latinoerne, der ofte bare følger med som det tynde øl.

Jeg kan ikke se, at der er noget negativt i Janteloven. Der er da ikke nogen, der skal gå og tro, at de er mere end mig hernede. Man skal stadig være ydmyg over for alle, og man skal også opføre sig ordentligt. Det gør danskerne også. Men vi ved, at vi er lige så meget værd som alle andre.

Michael Valgren ligger i mine øjne nu i den klasse af ryttere, der skal tjene en million euro.

Jeg kan godt lide den danske mentalitet, og det er derfor, danskere er værdsatte i feltet. Hvis der er en dansker og en spanier, der kan det samme, så ved jeg, at de fleste cykelchefer ville tage danskeren.

Det er et kvalitetsstempel at være dansker. Og derfor står vi lige nu midt i en dansk guldalder.

Brian Holm er sportsdirektør for Quick-Step Floors og er B.T.s klummeskribent under dette års Tour de France.