Udskældt styrelse om graverende fejl: Det gør vi 'normalt' ikke noget ved

En række sommerhusejere er blevet ramt af en graverende fejl i Vurderingsstyrelsens digitale ejendomsvurderingssystem.

Det fem milliarder kroner dyre system har nemlig vist sig ude af stand til at kunne indlæse komplekse lokalplaner korrekt. Lokalplaner, som har direkte betydning for, hvor høj vurderingen og dermed beskatningsgrundlaget skal være.

Det kunne B.T. afsløre mandag på baggrund af en såkaldt udtalelse i sagen, som Vurderingsstyrelsen har sendt til Ombudsmanden og herefter udleveret til B.T.

Ombudsmanden gik ind i sagen, efter B.T. tilbage i februar afdækkede, at sommerhusejere i nogle tilfælde bliver beskattet på baggrund af en for højt sat grundvurdering.

Det er slemt nok i sig selv.

Værre er det, at Vurderingsstyrelsen - efter at B.T. i februar havde gjort styrelsen  bekendt med, at sommerhusejeren Carl-Johan Howitz blev beskattet på et forkert grundlag af sit sommerhus i Karsemose Nord i Halsnæs kommune i Nordsjælland - med åbne øjne gentog nøjagtig den samme fejl knap tre måneder senere i samme lokalplansområde.

Lokalplanen for Karsemose Nord er fra 2005 og siger utvetydigt, at sommerhusgrunde maksimalt må bebygges med 10 procent af grundarealet; dog aldrig over 200 kvadratmeter.

Men på grund af problemet med at indlæse lokalplanen har Vurderingsstyrelsen fejlagtigt vurderet Carl-Johan Howitz’ sommerhusgrund ud fra det nationale, generelle bygningsreglement, der siger, at sommerhusgrunde må bebygges med 15 procent.

Fejlen betyder, at Carl Johan Howitz' grund bliver overvurderet, og at beskatningsgrundlaget dermed bliver for højt.

Så skulle man tro, at styrelsen af egen drift ville rette fejlen for de cirka 380 andre sommerhusejere i lokalplansområdet Karsemose Nord.

Men nej.

2. maj i år sendte Vurderingstyrelsen en såkaldt deklaration - forløberen for den egentlige ejendomsvurdering - til en af Howitz’ naboer i sommerhusområdet med nøjagtig samme fejl.

Siden 6. maj har B.T rykket forgæves for at få Vurderingsstyrelsen til at svare på, hvorfor styrelsen ikke af egen drift har inddraget lokalplanen i deklarationsmeddelelsen til Howitz’ nabo, når styrelsen har været bekendt med eksistensen af den pågældende lokalplan siden minimum 6. februar 2026?

4. juni bad B.T. Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen, svare på, hvilke konkrete forhold der har forhindret Vurderingsstyrelsen i at besvare B.T.s spørgsmål.

8. juni modtog B.T. dette svar fra Anne-Sofie Jensen:

»Vi vil meget gerne svare på B.T.’s henvendelse og arbejder på at få et svar klar til jer hurtigst muligt.«

3. august rykkede B.T. igen for svar.

4. august oplyste Vurderingsstyrelsen så følgende til B.T.:

»Folketingets Ombudsmand har bedt Vurderingsstyrelsen om oplysninger om den sag, som B.T. også spørger til. Det er normal praksis at svare ombudsmanden først. Når det er sket, vil Vurderingsstyrelsen efterfølgende orientere B.T.«

Mandag bad B.T. så igen Vurderingsstyrelsen svare på, hvorfor den ikke af egen drift retter denne type fejl, når styrelsen bliver gjort bekendt med den.

Vurderingsstyrelsen svar lyder:

»Når Vurderingsstyrelsen på baggrund af en henvendelse i deklarationsprocessen retter en bebyggelsesprocent på én ejendom, foretager styrelsen normalt ikke af egen drift rettelser af andre ejendomme.«

Hvis man piller embedsmandssproget ud af svaret fra Vurderingsstyrelsen står dette tilbage:

Vurderingsstyrelsen kommer ikke med nogen begrundelse for, hvorfor den med åbne øjne generelt gentager en erkendt fejl. Styrelsen konstaterer blot, at sådan er det altså bare.

Styrelsen skriver videre, at den 'dog' har gjort en undtagelse i sagen om Carl-Johan Howitz og sommerhusområdet Karsemose Nord.

»I forhold til det sommerhusområde i Nordsjælland, som B.T. har stillet spørgsmål angående, undersøger Vurderingsstyrelsen dog, om fejlen på én konkret ejendom kan have haft betydning for alle ejendomme underlagt samme lokalplan. Herudover rettes fejlen fremadrettet.«

Siden Ombudsmanden gik ind i sagen, har B.T. imidlertid afsløret, at fejlen ikke begrænser sig til Karsemose Nord i Halsnæs Kommune og et sommerhusområdet i Nordjylland, men også findes i et sommerhusområde i Odsherred.

Vurderingsstyrelsen har ikke svaret på B.T.s spørgsmål til sommerhusområdet i Odsherred.

Martin Ågerup er direktør for interesseorganisationen Skattebetalerne, der er stiftet for at varetage skatteborgernes interesser.

Han er stærkt kritisk over for, at Vurderingsstyrelsen åbent erkender, at den vender det blinde øje til erkendte fejl. 

»Det er en helt urimelig behandling af boligejerne. Og det er i strid med god forvaltningsskik, som kræver, at myndighederne har styr på alle relevante fakta i en sag, der vedrører en borger. Det indebærer også, at myndigheder har pligt til at rette fejl af egen drift, når de bliver opmærksomme på dem,« siger han og fortsætter: 

»Det kaldes officialprincippet. Vi opfordrer skatte- og vækstminister minister Jakob Engel-Schmidt til at indskærpe overfor Vurderingsstyrelsen, at den skal overholde officialprincippet.«

Martin Årerup opfordrer desuden Ombudsmanden til at forfølge sagen:

»Ombudsmandens opgave at sikre, at myndighederne lever op til god forvaltningsskik og behandler borgerne derefter – altså behandler borgerne ordentligt. Og det sker ikke her.« 

Vurderingsstyrelsen begrunder ikke, hvorfor de ifølge Martin Ågerup ikke lever op til officialprincippet. Men det har tidligere været antydet, at det skyldes den såkaldte 20 procent-regel, bemærker han:. 

»Det er efter vores mening ikke nogen gyldig grund. 20 procent-reglen skyldes, at selve vurderingen kan være usikker, men den giver ikke hjemmel til at fravige at oplyse sagen korrekt, inden Vurderingstyrelsen foretager en vurdering.« 

»Byggeprocenten er jo ikke usikker. Den er nagelfast. Og det er en offentligt tilgængelig oplysning, som det er Vurderingsstyrelsen opgave at fremskaffe og anvende korrekt – ikke skatteborgerens.«

Hvis styrelsens praksis med ikke af egen drift af rette erkendte fejl i et lokalplansområde skyldes mangel på ressoucer i Vurderstyrelsen, er det heller ikke en gyldig grund, pointerer Martin Ågerup. 

»Hvis det er der, problemer ligger, så må styrelsen gå offfentlig ud med det, så politikerne kan forholde sig til det. Og så må forligskredsen (bag det nye ejendomsvurderingssystem, red.) skaffe ressoucerne til det.«