Hvad ville du synes om at blive beskattet af noget, som du beviseligt ikke har og aldrig haft.

Lyder det rimeligt i dine ører?

Det er virkeligheden for sommerhusejer Carl-Johan Howitz, som er pensioneret advokat.

Hans sommerhus ligger i det naturskønne område Karsemose Nord grænsende op mod Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage til den ene side og Arresø til den anden.

Byrådet i Halsnæs Kommune vedtog tilbage i april 2005 en lokalplan for området, der skal beskytte områdets natur, hindre udstykning og begrænse sommerhusenes størrelse: Sommerhusejerne må maksimalt bebygge 10 procent af deres grundareal, dog aldrig over 200 kvadratmeter bebyggelse, fremgår det af lokalplanen. 

Derfor kom det mildest talt også bag på Carl-Johan Howitz, at han med Vurderingsstyrelsens 2020-vurdering blev beskattet efter bygningsreglementets generelle bebyggelsesprocent på 15 procent og ikke den specifikke bebyggelsesprocent på 10 procent, der blev fastsat i lokalplanen tilbage i 2005. 

Carl-Johan Howits' sommerhusgrund er på 2.183 kvadratmeter, og fejlen betyder, at han i 2021, 2022 og 2023 har betalt skat af muligheden for at have et sommerhus på 327,5 kvadratmeter på grunden, selvom lokalplanen meget klart siger, at sommerhuse i området aldrig må have et areal på over 200 kvadratmeter.

»Det er rystende,« siger Carl-Johan Howitz.

Han opdagede fejlen, da han gennemgik de over 30 siders data om hans sommerhus, som Vurderingsstyrelsens sendte til ham i forbindelse med 2020-vurderingen.

Desværre for Carl-Johan Howitz opdagede han først Vurderingstyrelsens fejl i efteråret 2025, lang tid efter den såkaldte deklarationsperiode på fire uger, hvor man som boligejer har mulighed for at gøre indsigelse over de fejl og mangler, der måtte være i datagrundlaget for ejendomsvurderingen.

21. november 2025 ringede Carl-Johan Howitz til Vurderingsstyrelsen for at gøre styrelsen opmærksom på, at den havde overset lokalplanen for Karsemose Nord, og at han rettelig skal betale skat af en lavere bebyggelsesprocent.

Meldingen fra medarbejderen var nedslående. Selvom Vurderingsstyrelsen erkender, at der er tale om en objektiv fejl fra styrelsens side, bliver der ikke ændret i 2020-vurderingen og dermed skatteberegningen for 2021, 2022 og 2023.

Carl-Johan Howitz søgte efterfølgende aktindsigt i det telefonnotat, som medarbejderen i Vurderingsstyrelsen skrev efter deres telefonsamtale 21. november.

Her fremgår det sort på hvidt, at Vurderingsstyrtelsens mener, at det vil være formålsløst for Carl-Johan Howitz at betale de 1.200 kroner, som det koster at benytte sin ret til at klage over Vurderingsstyrelsens åbenlyse fejl.

»Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Det er vores umiddelbare opfattelse, at der ikke er grundlag for genoptagelse, da ændringen ikke vil udgøre over 20%,« står der i telefonnotatet.

Med andre ord: Fejlen vil ikke blive rette i 2020-vurderingen, men først med 2022-vurderingen, som man betaler skat af i 2024.

»Det er jo ikke bare mig, der har fået en forkert vurdering. Den er forkert for samtlige sommerhusgrunde i det område. Der er tale om flere hundrede matrikelnumre,« siger Carl-Johan Howitz og fortsætter:

»Det, der er forkert, bliver gjort rigtigt, fordi man ikke har overholdt en indsigelsesfrist på fire uger. Vurderingsstyrelsens nægter (med tilbagevirkende kraft for skatteårene 2021, 2022, 2023, red.) at rette noget, der er objektivt forkert.«

Carl-Johan Howitz vurderer med sin baggrund som advokat, at det kan være i strid med det såkaldte officialprincip. 

Det er en retsgrundsætning, der siger, at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse - i dette tilfælde udsendelsen af ejendomsvurderinger.

»Hvis de (Vurderingsstyrelsen, red.) skal være deres løn værd, er de altså forpligtede til at rette objektive fejl. Det er jo ikke os sommerhusejere, der har påduttet den fejl. Det er et sygt system,« siger han.

Folketingets Ombudsmand skriver på sin hjemmeside, at:

»Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig.«

B.T. har bedt Vurderingsstyrelsen svare på, om den vurderer, at sagen er behandlet i overensstemmelse med officialprincippet.

Vurderingsstyrelsen har ikke haft mulighed for at svare inden B.T.s deadline, men oplyser at styrelsen arbejder på et svar.