Den puertoricanske OL-bokser Felix Verdejo Sánchez er blevet sigtet for drab.

Det sker efter, at bokseren selv havde meldt sig til politiet søndag, skriver New York Times på baggrund af lokale myndigheder.

Helt specifikt er letvægtsbokseren sigtet for at have dræbt en puertoricansk gravid kvinde ved navn Keishla Rodríguez Ortiz, som forsvandt fredag. Sidenhen har man lørdag fundet hende skyllet op i en lagune og identificeret hende via tandlægeoptegnelser

Ifølge den føderale anklage beskyldes Verdejo for at have slået kvinden, givet hende en sprøjte med 'stoffer', bundet hende til en blok og kastet hende ud fra en bro. De officielle anklager lyder blandt andet på kidnapning, drab på kvinden og drab på et ufødt barn. Anklager, der på papiret kan give dødsstraf.

Felix Verdejo Sanchez of Puerto Rico listens to his corner between rounds against Ahmed Mejri of Tunisia during their Lightweight (60kg) match of the London 2012 Olympic Games at the ExCel Arena on August 2, 2012 in London. Verdejo Sanchez was awarded a 16-7 points decision. AFP PHOTO / Jack GUEZ. JACK GUEZ / AFP
Felix Verdejo Sanchez of Puerto Rico listens to his corner between rounds against Ahmed Mejri of Tunisia during their Lightweight (60kg) match of the London 2012 Olympic Games at the ExCel Arena on August 2, 2012 in London. Verdejo Sanchez was awarded a 16-7 points decision. AFP PHOTO / Jack GUEZ. JACK GUEZ / AFP Foto: JACK GUEZ
Vis mere

Felix Verdejo Sánchez, der deltog ved OL i 2012, var allerede i politiets søgelys, inden han meldte sig selv.

Det skete efter, at et førstehåndsvidne allerede havde forklaret politiet, at vidnet var blevet kontaktet af Felix Verdejo, der tilbød at hjælpe med at 'gøre en ende på kvindens graviditet'. Herefter takkede vidnet ja.

Herefter havde Verdejo mødtes med vidnet torsdag aften, hvor de satte sig ind i hans sorte SUV. Herefter begyndte han at slå kvinden og give hende en sprøjte med en ukendt væske.

Vidnet kom herefter ind i bilen, hvor vidnet hjalp Felix Verdejo Sanchez med at binde kvindens hænder og fødder, hvorefter de kørte hende til Teodoro Moscoso Bridge og kastede hende ud fra den.

Mange var gået i gaderne for at protestere mod drabet.
Mange var gået i gaderne for at protestere mod drabet. Foto: Thais Llorca
Vis mere

I anklagen står også, at bokseren affyrede et skud efter hende med en pistol, efter de havde kastet hende i vandet.

Drabet på Keishla Rodríguez Ortiz har vakt stor harme i Puerto Rico, hvor mange i weekenden gik på gaden i protest.

I skrivende stund har anklagerne ikke offentliggjort, hvilken type straf de går efter. Verdejo forventes at komme for retten mandag, oplyser en talskvinde fra FBI.

Felix Verdejo Sánchez ligger nummer 23 på verdensranglisten for letvægsboksere. Den 27-årige bokser står noteret for 27 sejre og to nederlag.