De danske landsholdsstjerner og DBU er nået til enighed om en lukrativ VM-aftale.

Hver spiller får 739.000 kroner for deltagelse i VM-gruppekampene. Hvis holdet går videre, er der flere penge at hente. Det er resultatet af den aftale, som Spillerforeningen og DBU netop er blevet enige om.

VM-guld vil give hver spiller en bonus på 4,3 millioner kroner.

Det skriver Spillerforeningen.

Der er store beløb i spil til et VM. Spiller Danmark sig videre fra gruppen til ottendedelsfinalen, kan spillerne se frem til en bonus på 1,2 millioner kroner. Hvis Eriksen og co. når helt frem til semifinalen, fordobles beløbet til 2,4 millioner. En finaleplads giver tre millioner kroner til hver spiller, mens VM-guld altså giver historiens største bonus på 4,3 millioner kroner.

Thomas Delaney, William Kvist, Andreas Christensen, Kasper Dolberg og Jannik Vestergaard under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland tirsdag den 12 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Thomas Delaney, William Kvist, Andreas Christensen, Kasper Dolberg og Jannik Vestergaard under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland tirsdag den 12 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»VM er en kæmpe begivenhed for dansk fodbold. Det giver samtidigt en række indtægter, som vi deler med spillerne og samtidigt investere i talentudvikling, spillerudvikling og andre projekter i dansk fodbold. På den måde kan VM være med til at skabe yderligere udvikling af dansk fodbolds fremtid,« siger DBU-elitechef Kim Hallberg.

»Vi har haft en konstruktiv proces og et godt forhandlingsforløb med DBU, og resultatet er den potentielt største slutrundebonus nogensinde for et dansk landshold,« siger direktør for Spillerforeningen Mads Øland.

Samlet set indbringer et VM-guld, ifølge Spillerforeningen, lige knap 200 millioner kroner netto fra FIFA, som fordeles mellem spillerne og DBU. Udover de netop aftalte bonussatser pr. spiller betaler DBU 8,6 millioner kroner samlet til spillerne.

Andreas Christensen, William Kvist og Jonas Knudsen under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland tirsdag den 12 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Andreas Christensen, William Kvist og Jonas Knudsen under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland tirsdag den 12 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere