»Enten har de overhovedet ikke styr på deres butik, eller også er de bare moralsk fuldkommen ligeglade med andre. Jeg er i hvert fald aldrig blevet behandlet så ringe af en kollega før, og det er nærmest helt surrealistisk.«
Det ville være en underdrivelse at påstå, at Anders Stampe er ‘træt’ af Liewood.
Det seneste års tid har børnegiganten nemlig kostet ham og firmaet Karup Design så meget tid og så mange penge, at han efterhånden ikke aner sit levende råd.
Denne artikel er en del af en større artikelserie, hvor B.T. sætter fokus på Liewood og en anklage om, at de kopierer mindre virksomheder. Læs flere af historierne her og her.
Selv er Liewood - som sælger alt fra legetøj til børnemøbler - blevet noget af en gigant på relativt få år, og i 2022 omsatte man få omkring 400 millioner kroner.
Anders Stampe er direktør for designervirksomheden Karup Design, og i foråret 2023 opdagede de pludselig, at Liewood havde lavet en stol, der til forveksling lignede deres stol ved navn Nido.
Derfor tog Karup Design fat i Liewood, der dog var klare i mælet: Stolen var ikke en kopi, og Liewood havde blot fundet inspiration i en gammel dansk stol fra 70’erne.
Anders Stampe rystede på hovedet, men gik med til Liewoods tilbud om ikke længere at producere stolen.
Og så lod man sagen være.
Men så skete der det, at B.T. et halvt år efter - i efteråret 2023 - skrev en historie om de to stole.
I den forbindelse interviewede vi Liewoods stifter, Anne Marie Lie Norvig, der indrømmede, at de ved en fejl var kommet til at kopiere stolen.
Men hvad så med historien om inspirationen fra den gamle stol?
Det viste sig at være en regulær løgnehistorie.
»Jeg finder først ud af i går, at vi har kommet med den udlægning, og det er selvfølgelig meget beklageligt. Det er også beklageligt, at det ikke er kommet til gennemlæsning hos mig,« sagde Anne Marie Lie Norvig i den forbindelse.
Heldigvis virkede det til, at sagen nu én gang for alle kunne blive løst.
Anne Marie Lie Norvig og Anders Stampe talte nemlig sammen.
»De henvendte sig selv til os for at lave en formel forligsaftale, og det var vi selvfølgelig interesserede i, da vi havde advokatregninger på op imod 70.000 kroner, og at vi også mente, at designerne burde have lidt kompensation for den kopiering, som Anne Marie Lie Norvig jo havde indrømmet,« fortæller Anders Stampe nu til B.T.
Men aftalen om et forlig endte alt andet end gnidningsfrit.
Ja, faktisk er Anders Stampe endnu mere vred og forundret over Liewood, end han var før.
Det viste sig nemlig ret hurtigt, at Liewoods advokater var opsatte på at have ét særligt krav med i aftalen.
Et krav om fortrolighed.
Altså med andre ord: Tal med medierne, og vi kommer efter jer.
Igen var Anders Stampe efterladt frustreret tilbage.
»Det er simpelthen så arrogant, at de først kopierer os, lyver, indrømmer og så foreslår en forligsaftale, hvor vi tror, at de vil kompensere os, men at de rent faktisk bare vil give os mundkurv på. Det er meget svært at have respekt for,« siger han.
Anders Stampe var som udgangspunkt modstander af at skrive under på et fortrolighedskrav, men i stedet indvilgede han i kravet, så længe Liewood dækkede advokatomkostninger og betalte en kompensation til de designere, der i første omgang havde kreeret stolen.
Men Liewood sagde nej tak.
»Det ville jo klæde dem, når de tydeligvis har indrømmet en krænkelse, at være ordentlige, men det har de nu ad to omgange lykkedes med ikke at være. Det er nærmest imponerende, og jeg er faktisk nysgerrig på, hvilken forretningsetik, om nogen overhovedet, de arbejder med,« siger Anders Stampe og fortsætter:
»Det her handler jo ikke om penge for os, men ikke desto mindre er sagen nu den, at vi først brugte omkring 70.000 på advokatregninger, da de kopierede os. Og nu har vi så igen brugt næsten det samme på at finde en forligsaftale, der så bare var et forsøg på en mundkurv. Det er helt vanvittigt.«
Konklusionen er derfor for Karup Design, at man først blev kopieret, herefter løjet for og på intet tidspunkt har modtaget kompensation eller dækning af advokatomkostningerne.
Det er dog ikke noget nyt, at Liewoods advokater stiller et krav om en fortrolighedsaftale.
Sådan lyder det fra Johan Løje, der har mange års erfaring inden for immaterialret og blandt andet var advokat i sagen om Christian Bitz.
Han har desuden også haft et par klienter, der har følt sig krænket af Liewood.
»Liewoods advokater giver sig ikke, og jeg synes, at de trækker sagerne i langdrag, så det bliver kompliceret og dyrt. Og så vil de meget gerne have fortrolighedsklausuler ind i deres forligsaftaler, så modparten eksempelvis ikke må gå til pressen,« siger han og fortsætter:
»Jeg rådgiver altid mine klienter til at sige nej til sådanne aftaler. Mine klienter kan have behov for at orientere markedet om et forlig, og det afskæres de så fra. Det er helt fundamentalt forkert. Så kommer vi det aldrig til livs.«
B.T. har foreholdt Liewood kritikken fra Karup Design, og der lyder svaret, at ‘sagen afventer en kendelse i retten’. Man afviser dog, at ens advokater trækker sagerne i langdrag.
»Det er ganske enkelt forkert. Vi vil altid søge at undgå enhver ‘sag’, men når der opstår tvivl og uenigheder - eller der er tvivl, om vi har trådt forkert - så forsøger vi naturligvis at rette ind og finde en løsning. Vi er ikke fejlfrie,« skriver stifter Anne Marie Lie Norvig.
