Lyt til artiklen

»Alle forsinkelserne og de manglende undersøgelser af gravide koster kvinder og børn livet,« siger Nanna Maaløe.

Hun er postdoc på Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet, og hun beskriver en anden og langt mere grusom konsekvens af sundhedskrisen, som lurer under overfladen og rammer de mindste og mest sårbare skæbner.

Små børn og fødende kvinder vil i et skræmmende omfang miste livet af corona-restriktioner og manglende lægehjælp på grund af pandemien. Tilsammen kan de overstige det samlede dødstal for sygdommen, viser et nyt studie.

»Det er i fuld gang lige nu. Børn dør lige nu i højere grad end før,« siger Nanne Maaløe.

Verden over risikerer op mod 2,3 millioner små børn at dø af de indirekte følger af pandemien, vurderer forskerne bag studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Global Health.

Dødsfaldene blandt børn vil dermed langt overstige de mere end 800.000 mennesker, som på nuværende tidspunkt er døde med covid-19 på verdensplan.

Virussen har spredt sig som en steppebrand fra land til land og trækker en sort skygge af sygdom og død efter sig.

Forventeligt fokuserer vi mest på selve sygdommen og de mange smittetilfælde dag for dag, men i mange lande dræber følgevirkningerne af epidemien endnu flere.

Arkivfoto fra januar 2019. Tanzania. Reuters.
Arkivfoto fra januar 2019. Tanzania. Reuters. Foto: Nicky Moran Woo
Vis mere

Lande lukker ned og indfører restriktioner på hospitalerne og i samfundet, som rammer både ufødte og nyfødte børn.

Læger og sygeplejersker bliver rykket til corona-afdelinger. Det samme gør værnemidlerne. De i forvejen tyndslidte sundhedssystemer bryder sammen, og essentielle behandlinger bliver hårdt ramt.

Frygten for smitte og de knappe ressourcer påvirker især fødselsafdelingerne og går voldsomt ud over de gravide kvinder i lav- og middelindkomstlande.

Sundhedspersonalet kan eksempelvis være tilbageholdende med at tage blodtryk på kvinderne og lytte til barnets hjertelyd. Komplikationer bliver dermed ikke opdaget i tide.

»Nogle børn dør af iltmangel ved fødslen eller får varige skader og ender med handicap,« siger Nanna Maaløe.

I andre tilfælde er det ventetiden på grund af corona-tiltag, som er den dræbende faktor. Nanna Maaløe giver et tænkt eksempel.

En gravid kvinde i Tanzania kan risikere ikke at få de nødvendige undersøgelser op til fødslen på grund af udgangsforbud, anbefalinger om mindre kontakt med andre mennesker og af frygt for smitte.

Har kvinden fået svangerskabsforgiftning og har højt blodtryk, kan den akutte tur til hospitalet være påvirket af udgangsforbud og nedlukningen.

Når hun frem til hospitalet, vil sundhedspersonalet først gerne udrede hende for coronavirus, men der er lang kø.

Hun ender med et dødfødt barn og har selv været i risiko for at miste livet.

Tre scenarier

I studiet har forskerne forsøgt at beregne tre scenarier for, hvordan de indirekte konsekvenser af pandemien rammer mødre og børn i de udsatte lande.

Over 12 måneder vil mere end 500.000 børn og 24.000 mødre dø i det mindst slemme scenarie.

Sally Webster fra Sydafrika holder sit nyfødte barn 11. juni 2020. Familien med fem andre børn overlever på hjælp og bistand under nedlunkingen på grund af coronavirus. EPA.
Sally Webster fra Sydafrika holder sit nyfødte barn 11. juni 2020. Familien med fem andre børn overlever på hjælp og bistand under nedlunkingen på grund af coronavirus. EPA. Foto: KIM LUDBROOK
Vis mere

I det værste vil 2,3 millioner børn og 113.000 mødre dø på grund af ændringerne i undersøgelser af gravide, hjælp til fødsler og grundet mangel på medicin og sundhedspersonale.

Tallene i studiet medregner dog ikke dødsfødsler, hvilket giver skrækscenarierne et lag mere.

»Det er frygtelig bekymrende tal. Det var det, vi frygtede,« siger Nanna Maaløe.

Ildevarslende tegn viser sig allerede nu

Under tidligere epidemier såsom ebola oplevede man lignede nedgang i behandling og hjælp på mor-barn-området i lande med sårbare sundhedssytemer.

På nuværende tidspunkt kender man ikke de faktiske tal for, hvor mange dødsfald corona-restriktionerne medfører. Ildevarslende tegn peger dog allerede i én retning.

»Vi ved, at dødstallene for mødre og børn vil stige, fordi corona-restriktionerne har store konsekvenser for mor-barn-området,« siger Nanna Maaløe.

»En rapport fra ni hospitaler i Nepal viser allerede, at det er slemt.«

Af studiet fra Nepal fremgår det, at halvt så mange kvinder fødte på hospitalet, og dobbelt så mange af fødslerne på klinikken var dødfødte børn.

En sundhedsmedarbejder tager en corona-prøve fra et barn i Jammu, Indien, 25. august. 2020. EPA.
En sundhedsmedarbejder tager en corona-prøve fra et barn i Jammu, Indien, 25. august. 2020. EPA. Foto: JAIPAL SINGH
Vis mere

I Zimbabwes hovedstad har lignende problemer vist sig, fortæller Nanna Maaløe fra Københavns Universitet.

I syv ud af otte fødsler døde barnet på en enkelt nat.

I en mail til Videnskab.dk, som også har omtalt studiet, bekræfter Verdenssundhedsorganisationen, WHO, også den alvorlige situation.

Organisationen har generelt oplevet en nedgang i undersøgelser og hjælp op til og under fødsler som følge af pandemien.

Flere børn vil dø i de kommende år

Når en pandemi rammer ressourcesvage lande, er det ofte et voldsomt slag med mange senfølger, forklarer Flemming Konradsen, professor i Global Sundhed på Københavns Universitet.

Sundhedssystemer i nogle lande er lige nu hårdt ramt af blandt andet corona-restriktioner og krav fra myndighederne. Det påvirker ikke kun fødsler, men også vacciner og familieplanlægningsprogrammer.

»De er meget mindre aktive nu end før corona-pandemien,« siger Flemming Konradsen.

»Konsekvensen er, at mange flere børn vil dø af infektionssygdomme i de kommende år. Sygdomme, som kunne være forebygget af vacciner. Samtidig vil flere kvinder blive ufrivillige gravide.«

Løsningen er ikke lige til. Både Flemming Konradsen og hans kollega Nanna Maaløe nævner bedre forsyningslinjer og investeringer i de fattige sundhedssystemer.

En anden ting er mere skræddersyede retningslinjer om coronavirus, som passer til landenes ressourcer.